- Det er kun tredje gang, jeg formår at overvinde ham, fortæller repræsentanten fra Namco-Bandai stolt, da fjenden efter en lang og intensiv kamp endelig ligger med ansigtet i støvet. Kulminationen på 15 minutter i selskab med japanske From Softwares masochistiske action-rollespil Dark Souls 2.

Jeg har svært ved at dele begejstringen. Faktisk har jeg Namco-repræsentanten mistænkt for med vilje at gøre kampen sværere end som så. Jeg bemærkede adskillige øjeblikke, hvor han kunne have sat stød ind mod fjenden, men ikke formåede det.

Straks jeg selv får controlleren i hånden, dog, bliver jeg hurtigt klogere...

Jeg dør igen og igen mod selvsamme fjende; en såkaldt spejlridder. Fordømt! Mit drabelige slag, der finder sted på toppen af en slotsruin midt under en tordenstorm, fortsætter. Spejlridderen er fortrukket til en defensiv position. Han holder sit kæmpemæssige skjold direkte mod mig. Jeg afventer... Snart kommer en skygge til syne i skjoldet, og med ét træder denne også ud i vores verden. Hvad pokker? Kampen bølger frem og tilbage, som jeg får slået spejlridderens skyggeven i stykker. Han overvinder mig en gang mere ved at skyde lynild efter mig, men min ånd er stærk, så jeg er straks tilbage i kamp.

Det er ikke mit udstyr, der er problemet. Nej, jeg har hele fem helende drikke og en håndfuld livsædelstene, der langsomt regenerer min styrke. Grunden til, jeg har problemer, er, at spejlridderen er smartere end den gennemsnitlige Dark Souls-fjende. Namco-repræsentanten, der nu frydende ser på, fortæller, at den dukkenikkeagtige AI fra første spil er væk, erstattet af en langt mere kompetent algoritme, og således er fjenderne i Dark Souls 2 væsentligt mere udfordrende.

1
Spejlridderen ser ganske overkommelig ud, men det varer kun, til du står ansigt til ansigt med ham. Sammen med resten af fjendegalleriet i Dark Souls 2, er han klogere end sine forfædre.

Namco lægger ikke skjul på, at den længe ventede fortsættelse er mindst lige så svær, og mere til, som sine to forgængere. Det betyder dog ikke, at Dark Souls er et uretfærdigt spil, der tyr til billige tricks. Det handler om nøjsom hånd-øje-koordination og smart taktik, hvis du skal overleve det dæmoniske spil.

Af øvrige nyheder finder vi evnen til at bære to våben samtidigt. Bevares, man kunne også i de gamle spil bære våben i sin svage hånd, men det var uden samme potens som nu. I Dark Souls 2 er din figur lige kapabel med begge hænder, hvilket eksempelvis åbner op for at kæmpe med to daggerter på samme tid. From Software har endda skabt et tredje, nyt bevægelsessæt alene til denne type. Ønsker man øget forsvar, og det er nu også muligt at bære to skjold på samme tid. Som om kampsystemet i Souls-serien ikke var dybt nok, så får det med tohåndsudvidelsen en øget, men selvfølgelig velkommen ekstra kompleksitet.

Når det er sagt, føles Dark Souls 2 meget som sin forgænger. Konceptet er ikke fundamentalt justeret, som man eksempelvis så det fra Demon's Souls til det første Dark Souls. Der er tale om en direkte opfølger, men taget det første spils kvaliteter i betragtning, er det næsten mere, end man kunne ønske sig.

I har ligesom jeg sikkert læst de famøse kommentarer fra Dark Souls 2-producer Tomohiro Shibuya, hvor han kalder spillere mere ligefremt og tilgængeligt end sin forgænger, hvilket selvsagt skabte ballade blandt de dedikerede Dark Souls-spillere. Jeg kan efter min tid med spillet heldigvis konstatere, at Dark Souls-følelsesn er intakt, og at småjusteringer foretaget for at gøre det mere forståeligt uden reel negativ indflydelse.

Blandt justeringer er, at man nu fra starten kan teleportere mellem lejrbålene, hvilket minimerer den høje rejsetid mellem steder fra første spil. Derudover hjælper Dark Souls 2 dig til at bestemme figurklasse ud fra, hvilke evner du har lagt point i. På den måde minimerer man risikoen for, at spilleren kommer i knibe med en figurklasse, hvis evnepoint ikke stemmer dertil.

Visuelt er Dark Souls 2 også et step-up fra sin forgænger. Teknisk er det forbedret, bl.a. ved et højere polygontal og ny lyssætning, men når det er sagt, taler vi ikke om et kvantespring fra det første spil. Universet er akkurat så karismatisk og dyster som tidligere; har et udpræget mørt, europæisk middelalderudseende over sig. I demoen så vi primært det indvendige af diverse katakomber og ødelagte stenslotte, og selvom de sætter en god stemning, håber vi selvfølgelig på en mere varieret paillet i det færdige spil.

2
Dark Souls-spillene har et af de mest imponerende dark-fantasy-universer i branchen, og toeren søger at udvide med nye imponerende områder.

Jeg var til gengæld yderst begejstret for måden, hvorpå omgivelserne i Dark Souls 2 synes at spille en mere aktiv rolle i gameplayet. Eksempelvis stødte jeg på en grav, hvori der blev tændt et nyt lys, for hver spiller, der dør. Akkurat som man kunne høre klokkerne ringe i Dark Souls, når andre spillere nåede dem, men forskellen her er, at det har en effekt på gameplayet (hvilken vil jeg ikke røbe).

Summa summarum, Dark Souls 2 bibeholder følelsen af nervøs udforskning af et fjendtligt univers, hvor hvert skridt kan blive dit sidste. Den forbedrede AI, det udvidede kampsystem og de aktive omgivelser kan meget vel give serien det nødvendige skridt fremad, uden markant at lave om på det koncept, vi er kommet til at holde af. Og selvom de nye konsoller lurer forude, er Dark Souls 2 et glimrende eksempel på, at den nuværende konsolgeneration har masser af spænding i vente endnu.

Priset være solen!

About the author

Jeffrey Matulef

Jeffrey Matulef

Contributor

Jeffrey Matulef is the best-dressed man in 1984.