The Legend Zelda er med sine 22 år blevet en klassisk spilserie med to grupperinger. Der er dem, der i tykt og tyndt følger serien på kryds og tværs af platforme og elsker hvert nyt kapitel i den forgrenede fortælling. Der er også dem, der ruller med øjnene, når de får en slangebøsse i hånden til lyden af en stor fanfare.

Nintendo 3DS er - så vidt vides - den næste platform, der får et officielt Zelda-spil på hænderne. Det har endnu ikke fået en officiel titel, men i uofficielle kredse hedder det Link to the Past 2, fortsættelsen til det gamle Super Nintendo-spil. Hensigten er ikke at skabe en banebrydende ny spiloplevelse med Link i hovedrollen, men at tilbyde meget mere af det samme. Det er et varmt gensyn med Nintendos adventure-genre.

Eurogamer besøgte forleden Nintendo for at se nærmere på spillet. Nok blev det kun til et 13-etagers dungeon, men det var så velkendt, at vi fik et indtryk af Nintendos hensigter med spillet. Stalfos- og Moldorm-skurkene var tilbage i fuld flor helt som i SNES-tiden med alle de ikoniske figurer.

1
Hvis du ikke har set 3D-traileren endnu, så skynd dig at gøre det.

Der er selvfølgelig en del forskelle i forhold til 90'er-spillet. Stilarten bygger videre på det pixelerede look fra det oprindelige spil, men med 3D-effekter, som både fænger og frastøder. Du kan se Links hår blafre i vinden og se skyerne med lækre effekter, der bygger bro mellem 16-bit-stilen fra Super Nintendo og det tegneserieprægede look, man sikkert håbede at fuldbyrde i sin tid. Foruden Super Mario 3D Land har meget få spil anvendt 3DS' effekter til at give dybde i billedet, men i Zelda-spillet er det skildret og leveret meget flot og funklende. Der er også skabt nogle skræddersyede effekter, eksempelvis når Link flyver op i luften eller bliver til vægmalerier, der kan bevæge sig mellem rummene i de enkelte dungeons.

Nintendo har med andre ord været loyale overfor det gamle look fra Link to the Past og ført det over til 3DS med små fintuninger og forbedringer. Det ligner sig selv, men det er nyt, og der er nye ting både i grafikken og gameplayet. Links sværd kan denne gang oplades til styrkede angreb, du kan låse dig fast på fjenderne med bue og pil, og du kan som nævnt lave dig selv om til et vægmaleri og bevæge dig mellem rum og gennem afkroge.

2
Vi har endnu ikke bevæget os uden for spillets dungeons, men mon ikke, at det ligner det gamle Link to the Past?

Længere kommer det nye 3DS-spil dog ikke fra sin grundstamme. Tværtimod ligner det sig selv utrolig meget, og det bliver en blandet fornøjelse. Zelda som serie har altid handlet om at genfortælle en historie med forskellige kontekster og forskellige, parallelle universer, mens man i 22 år har overleveret stilen fra én konsolgeneration til den næste. Det er altid lykkedes, og det er faktisk en triumf: det er samme klassiske godnathistorie, der er genfortalt igen og igen. Problemet er, i øvrigt på et større og mere generelt punkt, at Nintendo hele tiden skal genfinde sin arv af frygt for at miste den. Heldigvis er Zelda endnu ikke blevet en årligt tilbagevendende serie i stil med New Super Mario Bros., men det nye 3DS-spil ligner på mange måder den slags spil. Der er ikke banebrydende nytænkning ombord i dette spil, men det kan vise sig at være nok til de fleste.

About the author

Martin Robinson

Martin Robinson

Features and Reviews Editor

Martin is Eurogamer's features and reviews editor. He has a Gradius 2 arcade board and likes to play racing games with special boots and gloves on.