Dark Souls 2: Preview

Der er kommet en ny mand ombord på Dark Souls-holdet, men han elsker død og ydmygelse lige så meget som sin forgænger

"Glæd dig til at dø."

Sådan lyder det utallige gange fra Yui Tanimura, der som designer af den kommende Dark Souls-fortsættelse var glad, da Eurogamer kom på besøg for at se hans nye spil. Glad på den sadistiske måde, forstås. Han er egentlig ret nervøs i sin fremtræden, nu hvor spiljournalister fra hele verden er rejst til New York for at se spillet og høre hans beskrivelse gennem en canadisk tolk. Han var sikkert nervøs over, at folk kom med en forventning om at høre både stort og småt om Dark Souls 2. Indtil denne fremvisning havde det eneste fra spillet været en masse computergenereret grafik. Vi vidste intet om datoer, undertitel eller om gameplayet i det hele taget.

Men det første, vi skulle høre, var altså: "Glæd dig til at dø."

Tanimura brugte det som en forklaring på, at Dark Souls 2 træder en meget varsom balancegang. Det originale spil blev rost for sin enorme sværhedsgrad midt i det middelalderinspirerede rollespil. Det blev især rost for, at du døde. Hele tiden. Fjenderne var tre gange stærkere end dig, og selv andre spillere, som kunne hoppe ind i dit spil for at hjælpe dig, havde mere lyst til at slå dig ihjel. Det fik en DLC-udvidelsespakke ved navn "Prepare to Die". Denne gang håber designeren, at brutaliteten og uforudsigeligheden kommer i baggrunden til fordel for en glæde ved at klare uoverkommelige udfordringer. Det er sådan, du skal glæde dig til at dø.

Det er en vision, som deler vandene. Jeg er selv en tilbeder af Souls-spillene, ikke så meget fordi man dør hele tiden, men mere for dødens betydning. I traditionelle video er død lig med nederlag, og derfor har man igennem år udviklet en trend, hvor det at dø er mere og mere konsekvensforladt. I Dark Souls er død snarere et pædagogisk redskab, så du kan lære spillet at kende og blive bedre og bedre. Man skal lære igennem livet, og døden.

Idéen med Dark Souls 2 lyder næsten mondæn. Vi fik indledningsvis indtrykket af, at From Software nærmest holdt et banner op med teksten "Husker du de svære dele af Dark Souls? De er knap så svære. Nu er det sjovt. DU SKAL NYDE DET!".

Relateret indhold

The Last Guardian anmeldelse

Bliver dit julegaveønske en katteørn fra The Last Guardian?

MASS EFFECT: ANDROMEDA - Official Gameplay Trailer

Mass Effect er snart klar til den sidste generation af konsoller og pc.

Ny trailer til Hideo Kojima's Death Stranding

Mads Mikkelsen, Norman Reedus og Guillermo Del Toro er alle med på listen over celebrities.

Kommer biler til No Man's Sky?

Snart kan man måske ræse rundt på fremmed planeter.

Hitman får offline-opdatering

Nu kan du nyde dine lejemord, når du er offline.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading