Man kan få mange associationer, når man spiller et spil i fire timer. I mit tilfælde var det begrebet "tivoli-MMO", da jeg spillede The Elder Scrolls Online. Vi har spillet Skyrim og Oblivion, ligesom vi har set Snehvide som tegnefilm. Begge gange var vi grebet af magien, men desværre vendt abrupt tilbage til virkeligheden, da vi spillede The Elder Scrolls Online eller så en fransk madame spille Snehvide i Disneyland. Det var aldrig helt det samme.

Nu er det som bekendt svært, og i øvrigt urimeligt, at dømme et MMO til fulde efter kun fire timers spil. Til gengæld er det mere end rigeligt til at vurdere, om spillet går i den rigtige eller forkerte retning. Elder Scrolls Online (TESO) er velpoleret, professionelt og generelt godt lavet, og i de fleste detaljer er det stærkt og stålsat som alt muligt andet på markedet. Vi fik også mulighed for at spille starten af higher-end-indholdet, hvor det til gengæld føltes som et MMO med Elder Scrolls-logoer og ikke som så et Elder Scrolls, der var blevet nyfortolket til MMO-genren.

Forventningerne om en Skyrim-agtig verden med samme dybde og frihed er bare ikke realistisk, når tusindvis af andre spillere skal have samme muligheder. Med mindre fortællingen ændrer sig radikalt, virker det heller ikke som hensigten med TESO. Verdenen føles underligt tom, og der er meget lidt interaktion med gæster og NPC'er, der kun er i live for at vente på dig. I Daggerfall Covenants startområde på øen Stros M'Kaier er der tale om pirater, man skal hjælpe med at tilbageerobre en kidnappet kollega. Du skal lave alt det hårde arbejde, men får ikke nævneværdig gevinst til gengæld.

Hvis du ikke har lyst til det, men hellere vil svømme til Summerset Isles, er det bare ærgerligt. Du kan heller ikke rejse til Vvardenfell bare sådan lige. Du kan ikke engang forlade øen, før du har klaret en stribe standardmissioner, hvor de samme folk forsøger at åbne den samme skattekiste. Der er visse moralske valg og valgfri ekstra missioner, der dukker op alt afhængig af, om du har designet deres skæbne på den rigtige måde. TESO har et grundprincip om, at du ikke laver din egen vej, men er villig til at manøvrere ind på en fast sti.

1
Stros M'Kai er et meget fredfyldt startområde.

Nu er der selvfølgelig tale om et startområde, hvor man må forvente nogle begrænsninger. Men selv da vi havde klaret alle missionerne, fik vi ikke adgang til fastlandet. I stedet måtte vi kun besøge en ny ø kaldet Bitnikh. Denne bød på akkurat samme lineære missioner, der føltes som ethvert andet MMO. Den eneste forskel var måske, at man kunne indsamle nogle blå krystaller for at få bedre evner, og at man kunne kæmpe mod nogle onde mudcraps.

Underholdningsværdien var på intet tidspunkt svag, men alligevel aldrig på niveau med de oprindelige Elder Scrolls-spil. Man har valgt den 'sikre' MMO-stil i quests og andre missioner, og det passer ikke som fod i hose for dette univers. I Skyrim blev vi vant til lidt primitive missioner og AI, men i det mindste var det indstillet på at gøre eventyr og frihed til fokusområder. I MMO-spillet satser man i stedet på 100 timers sædvanlig, scriptet underholdning med et single-player-fokus.

Hovedmissionerne er meget stereotype. Heldigvis er der en vis frihed i nogle andre elementer. I craftingdelen kan du ændre meget frit på opskrifterne, og du er velkommen til at tage bijobs i Fighter og Mages Guilds'ne for at hjælpe kampen mod Tamriels nye trusler. Thieves og Dark Brotherhood er endnu ikke med, men kommer angiveligt, når den færdige udgave er på plads. Skræddersyning af figurer er en interessant, ny ting ved TESO, da fokus er lagt på evner frem for klasser. Man skal i princippet vælge en klasse, eksempelvis Sorcerer eller Templar, men det betyder bare, at du låser dig fast på tre mulige skill-lines. Sorcerers får eksempelvis adgang til Daedric Summoning, Storm Calling og Dark Magic. Alle klasser kan dog bruge alle våben og rustninger, og alle kan bygge andre specielle evner ovenpå deres spillestil.

Alle figurer er delt i tre faktioner, men har en fælles, personlig fortælling. Man begynder - i vanlig Elder Scrolls-stil - som fange. Denne gang er fangenskabet hos Molag Bal, der er spillets store skurk og specialist i sjæleuddrivelse. Landkortet er delt ind i tre tredjedele, hvor du ser samme fortælling gennem hver faktions perspektiv.

2
Der mangler ikke edderkopper i TESO.

Molag Bal hører til på Coldharbour, som desværre ikke var spilbar i vores demo. Den ser dog temmelig uhyggelig ud. En trist, blå veren med slaver og kæder. ZeniMax Online, som står Elder Scrolls MMO'et, lover at fortællingen når en konklusion ved level 50, hvorefter der gøres plads til udvidelsespakker for at få mere indhold ombord. Når du engang færdiggør spillets fortælling, åbner spillet op for en New Game Plus game-mode, hvor du kan kæmpe med sværere udfordringer. Det drejer sig om de andre faktioners spilmateriale, blot med tilsat sværhedsgrad, så de også bliver underholdende for high-level-spillere. I denne dele er lootet væsentligt bedre og ifølge ZeniMax en genspilning værd. Målet er at skabe dels en fornuftig singleplayeroplevelse, dels at sørge for, at alle har adgang til alt gear i PvE-delen. Det er en klog idé, selvom det sikkert ender med, at du bliver ret alene i din jagt på top-tier-gear i en fremmed faktions tredjedel. TESO får også instanced og public dungeons, som udviklerne dog ikke ville beskrive nærmere på nuværende tidspunkt.

Kampsystemet bliver også et højdepunkt. Som udgangspunkt spiller du i tredjeperson, og det fungerer fint; hurtigt, flydende og med en meget visuel stil. Vi forventer også at se en førstepersonssynsvinkel meget i stil med Skyrim. Denne var dog ikke ombord i spillet, da vi testede det. Jeg oplevede et par enkelte problemer med systemet, men generelt fungerede det rigtig godt. Det var nedslående at se de mange magier reduceret til to kategorier, Destruction og Restoration, hvor hver skill købes for points i forudbestemte kategorier. Det har meget lidt med Elder Scrolls at gøre. Til gengæld er der et hav af skill-lines, og det er kun stamina, der begrænser brugen af dem - ikke cooldowns.

Dømt ud fra demoen er der rig dybde i skillsystemet. Det er ikke bygget op som enten-eller-valg, men derimod som stor fleksibilitet, hvor du bliver bedre til at bruge hver enkelt, efterhånden som du bruger dem. Siden kan du sammensætte flere skills til endnu stærkere færdigheder.

3
Er du klar på lidt quest?

Fjenderne er også noget skarpere og mere komplekse end vi er vant til i MMO-spil. På egen hånd er en ulv ikke meget bevendt, men angriber ulvene i flok, kan hver enkelt agere støtte for hinanden og omringe dig. Menneskelige fjender er endnu klogere, for eksempelvis vil en ildtroldmand og en soldat arbejde sammen på nært og fjernt hold. Helt konkret kan soldaten kaste olie op i luften, som troldmanden sætter ild til. Andre gange inddrager fjenderne også nærmiljøet, f.eks. når edderkopper æder de døde for et boosts.

Det er nogle interessante tilføjelser til MMO-genren, og man aner faktisk en fremgang i The Elder Scrolls Online i forhold til de traditionelle MMO-ræs. Tamriel er en fin verden at udforske, og det bliver spændende at se, hvordan Elder Scrolls-spillere vil sætte deres præg på MMO-genren. At verdenen er delt op i tredjedele kommer også til at betyde, at folk sjældent ender med den samme quests. Til gengæld er vi ikke overbeviste om, at titlen giver lige så meget slip på MMO-traditionerne som det lykkedes Guild Wars 2 at gøre. TESO virker en smule gammelt, selv før det er på markedet.

Vi frygter faktisk for projektet, for her er det ikke blot tale om en dyr licens, man har smækket et MMO ovenpå (vi tænker på Star Trek Online med gru). Det er trods alt et online-rollespil, der bygger på et meget berømt og meget enestående single-player-rollespil. I den kontekst er det et krav, at man faktisk får udvidet sin spiloplevelse, når man inviterer hundrede tusinder af gamere ombord i et onlineunivers. Der er dog et par måneder tilbage til spillet udkommer, og især med endgame-indholdet er det muligt, at ZeniMax ryster posen og imponerer mere end med startområdet.

The Elder Scrolls Online udkommer inden årets udgang til pc og Mac.

Artiklen er skrevet ud fra et besøg hos udvikleren i Washington. Bethesda Softworks betalte for rejse og logi.

About the author

Richard Cobbett

Richard Cobbett

Contributor

Richard writes words for a living, but you know that already. He loves puns, wants to ban all spiders from games, and isn't quite as cynical as you think. Follow him on Twitter.