I Arma kan man køre, flyve, skyde og sprænge alting i luften.

Som multiplayerspil er det ikke lige den type spil du vælger at slappe med efter arbejde. I Arma koster den mindste fejl dyrt. Glemte du at tjekke en blind vinkel inden du krydsede gaden? Game-over med ansigtet i gruset og en kugle i baghovedet. Nul health packs her. Det har altid været et spil der kræver alt hvad du har for ikke at dø. Og det er forvirrende. Ofte aner man ikke hvad der foregår. Arma kan være som at have hovedet under vandet mens toilettet skyller ud.

Offline, derimod, i singleplayer mode, er det hvad du selv gør det til. Har du lyst til at se hvad der sker hvis en gruppe russiske soldater møder en Apache helikopter på en græsk ferie-ø? Start editoren og 5 minutter senere, med et minimum af museklikkeri, er din hjemmelavede mission i fuld gang. Eller hvad med morterer? Eller hvad med at lege ægte sniper og skyde een eller anden terrorist på 2 kilometers afstand?

Arma-serien er, og har altid været, den krigsliderlige gamers svar på Minecraft.

Arma 3Alpha udkom forleden. Det er resultatet af adskillige års udvikling fra de tjekkiske udviklere hvoraf nogle af dem måtte gå gruelig meget igennem for projekter - to af dem måtte sidde 5 måneder i græsk fængsel fordi de havde været lidt for ivrige med at lave fotoresearch til spillet der foregår på to græske øer.

1
MLRS er den moderne infanterists ven.

Arma ligner sig selv. Heldigvis. Grafikken er blevet umådelig meget flottere, men på en eller anden bizar måde er det som om denne nye udgave af spillet fuldstændig ligner det operation Flashpoint der dannede basis for det og som udkom for 12 år siden. Det er selvfølgelig noget vrøvl, men vi oplevede for nylig den samme følelse med Crysis 3 der, på trods af 5 års udvikling, rent grafisk kastede mig durk til bage til Crysis 1.

Selvfølgelig er grafikken objektivt set blevet bedre, men Arma har altid set sådan ud: store landskaber der helt ned i sidste detalje suger dig ind i dem og skaber en fantastisk følelse af at være der selv. Man får slet ikke samme oplevelse i andre skydespil hvor landskaberne, eller banerne, som de med rette bør kaldes, er kunstige kulisser med virkelighedstro elementer drysset over dem , og som er skabt med replayability for øje. I Arma er landskaberne et tomt lærred som du, eller nogle moddere, selv skal fylde på med indhold.

Det der har fungeret i Arma siden det hed Operation Flashpoint, fungerer stadig. I Arma 3 bliver sandkassen større, og man har sat nogle elementer i spillet under luppen og arbejdet målrettet på at forbedre dem. Arma-serien har altid først og fremmest været en infanteri simulator og med Arma 3 er den del blevet væsentlig styrket. Listen over forbedringer er lang, og noget af det første man lægger mærke til, er de mange nye 'stances'. Din soldat kan nu stå på ikke mindre en seksten forskellige måder. Det lyder måske lidt manisk, men hvem har ikke prøvet at ligge på maven bag en sten der lige præcis var ti pixels for høj til at mange kunne skyde over den eller ønsket at der var et 'crouch' der var lige en tand lavere ? Med de nye stances øger man spillerens mulighed for at interagerer fornuftigt med spilverdenen. Ligger du på maven og stenen som du dækker dig bag er for høj, trykker du på Ctrl+W hvorefter soldaten indtager en af de lidt højere 'prone' indstillinger (der er 5 af dem i alt). Det samme hvis du står op kan du også justerer soldatens holdning op og ned i små bevægelser. Selvom det lyder kompliceret er det super godt udført, Der er også sket en masse små mirakler i forhold til hvordan man holder geværet mens man går og de kommet op med en ny måde at sigte på der ligger halvvejs mellem de to tidligere.

Alt er ikke fryd og gammen i Arma universet. AI'en, der overordnet, taktisk set, er blevet forbedret, opfører sig stadigvæk underligt fra tid til anden: man ser fjendtlige soldater omhyggeligt liste forbi dig, ved højlys dag, bare to meter væk, og kigge direkte på dig uden at deres computerhjerner ser dig. Andre gange har de røntgen syn, for eksempel når de skyder dig direkte i ansigtet fra 300 meters afstand med første skud gennem højt græs og et par buske. Umuligt, nej, usandsynligt, ja, og det sker lidt for tit.

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.