I England var der engang en tv-komedie med præster i hovedrollen. Det lyder som et mærkeligt valg, men forfatterne bag den valgte præsterne af én særlig grund: alle jokes er sjovere, når det er præster, der fortæller dem.

Meget af det samme kan man sige om LEGO-figurer. Der er simpelthen noget fjollet og elskværdigt over en gulhovedet plastikfigurer, og uanset hvilken absurd situation, du sætter sådan én i, bliver situationen lidt mere absurd af at foregå med LEGO. Også hvis man kører en brandbil hen ad fortovet og nærmest dræber forsvarsløse LEGO-fodgængere, er det stadig lidt sjovt. I Grand Theft Auto ville noget tilsvarende være hamrende alvorligt og udløse klager fra forældre. Men ikke i LEGO.

Lego City Undercover er et nyt spil, der udelukkende udkommer til Nintendo Wii U. Her kan du boltre dig frit i en stor LEGO-verden, og for et LEGO-spil er det faktisk overraskende voldsomt. Du kan køre folk ned, så de splintrer i flere stumper (som heldigvis samles igen). Du spiller rollen som politihelten Chase McCain, der efterlader et virvar af kaos efter sig.

Detaljerne er mange, og der er stor underholdningsværdi i alle de frie fortolkninger af LEGO, som udviklerne lægger for dagen med Undercover. Spillet forsøger at indbygge mange af de voksnes open-world-spil med de klassiske figurer, og uden at give køb på den barnlige charme. TT Fusion, der står bag spillet, brugte faktisk ikke ordene Grand, Theft eller Auto i hele fremvisningen.

- Jeg mener faktisk ikke, at vi låner fra den genre. Vi har aldrig tænkt over, hvordan andre løste et problem, og hvordan vi kunne lave en familievenlig fortolkning af det. Vi fik idéerne fra LEGO-leg og fra Wii U's GamePad. Vi havde let ved at få open-world-spil ud af hovedet, for de er meget mørkere end det, vi vil med spillet, udtaler Graham Goring, spillets forfatter.

1
Mindst halvdelen af spillets figurer og biler er lavet ud fra virkeligt LEGO-legetøj.

Det er forståeligt nok, at holdet vil lægge afstand til Rockstars kronjuvel. Til gengæld vidner Lego City Undercover med sine biltyverier, stunts og forfølgelser, at GTA alligevel har været inde at vende i udviklerens tanker. Selve arbejdet er dog anderledes udført end GTA. Nu har jeg spillet spillet i flere timer, og først da har jeg opdaget, at der kun er to våben: en malerpistol og et tov. Kampsystemet bygger på judo-lignende kast og andre kampstilarter. De seneste års LEGO-spil har været mere markante i deres brug af pistoler og eksplosioner, og derfor er det interessant, hvor lidt voldelig, en påstået GTA-klon som Undercover faktisk er.

- Det har vi arbejdet målrettet med. Det skal være rart, solrigt og behageligt at være inde i spillet. Det skal ikke være som andre open-world spil, som tit er deprimerende og onde ved dig. Vi er det stik modsatte. Vi tager LEGO-vejen. Lighederne er kun, at det er store byer, at der er biler, og at der er menneskr. Nå ja, og så har vi selvfølgelig LEGO.

- Mange af disse valg kom, fordi vi arbejder indenfor Lego City-mærket. Det er denne her utopiske verden. Du er en undercover betjent, der har fået lov til at lave ballade i den ellers så pæne verden.

TT Fusion holder til i Wilmslow, Cheshire, i et kontor ved navn The Van Damme Suite. Bygningen har også rum opkaldt efter Lundgren og Stallone, og der er filmplakater fra drengerøvsfilm såsom Blade Runner, Matrix og Watchmen. Disse folk elsker film, og det viser sig også i det filmiske aspekt af LEGO City Undercover. Lego har altid haft et skær af parodi over sig, men i Undercover mærker man, at holdet har lånt og nøje udvalgt skægge elementer fra popkulturen. Der er en mellemsekvens, der fuldstændig tæver Goodfellas på LEGO-form, og en anden, der ligner Shawshank. På politistationen møder du LEGO-alter-egoer af Dirty Harry, Columbo og Sherlock Holmes.

2
Byen er lavet af LEGO, men er en af de flotteste digitale storbyer i historien.

Lego City Undercover handler om politibetjenten Chase McCain, der med sit overiltre temperament er kommet til at blamere sig. Hans ærkefjende, Rex Fury, er undsluppet, og betjenten kaldes derfor tilbage i tjeneste for at få ham bag lås og slå. Der er mange bipersoner med, heriblandt en flirt, en skødehund og en munter politichef. Gameplayet har fået en række nye elementer, bl.a klodser, som du kan tage med dig fra ødelagte bygninger. Du kan spare dem op og bruge dem på Super Builds; bygninger, som har specifikke funktioner i City. Det kan f.eks. være en bro eller et spawn-point for biler.

TT Fusion har over 100 køretøjer med i spillet, heriblandt en helikopter, en traktor, og alt midt imellem disse to. Du kan vælge forskellige farver på køretøjerne. De førnævnte Super Builds er der 65 af, og der er 450 guldmklodser og 40 røde powerklodser. Chase kan klæde sig ud på 290 forskellige måder, og visse af disse giver ham unikke færdigheder. Det er faktisk et ret stort spil. Derudover er Lego City Undercover rigtig, rigtig skægt, og man mærker, at forfatteren er gammel stand-up-komiker. Der er sjov og spas i hver sen

Spillet tyder på at blive et fint opkog af alle de ting, der har gjort LEGO-spil populære. Det er imødekommende og let at lære, og du kan boltre dig på et langt større lærred end de hidtidige LEGO-spil. GamePad'et bruges til mange ting, både som kort, som kommunikationsmiddel og som sporingsværktøj. En rigtig lækker funktion er, at du kan holde det op med bøjet albue og scanne hele 360 grader rundt i den virtuelle verden. En fin måde at bryde grænsen mellem spil og virkelighed.

3
Vælg din bil, og vælg så farven.

Før dette nye spil har TT Fusion mest brugt deres tid på håndholdte spil med LEGO-temaet. De har f.eks. lavet Lego Rock Band, men ambitionerne er denne gang langt større, og man mærker tydeligt, at det er en opkomling med vokseværk, der er stærkt på vej.

- Mange af vores ansatte havde ønsket at lave noget til konsllerne. Samtidig kan vi dele teknologi med andre hold, og det gjorde arbejdet mellem vores forskellige hold meget effektivt. Det føles som en holdbedrift. TT Fusion har haft tre år til at arbejde med Undercover, langt mere, end man sædvanligvis får beskikket til et LEGO-spil.

- Vi har et tæt og konstruktivt samarbejde med LEGO. Vi snakkede ret løst med dem, og så foreslog de, at vi skulle lave et LEGO City-spil. I starten var vi skeptiske, for vi vidste ikke, hvad man skulle få ud af serien. Det er trods alt en af LEGOs største sællerter.

Arbejdet begyndte i 2010, og der skulle mange afviste prototyper til, før de blev enige om en retning. Først røg det traditionelle kamera fra eksempelvis Lego Batman. Dernæst ville man prøve et SimCity-inspireret byggesystem. Først i 2011 begyndte det nuværende spil at tage form.

- Nintendo besøgte os og tog Wii U med. Og det nye GamePad. Vi kunne med det samme se, at det var et perfekt match. Mange af vores designfolk blev ellevilde og fik mange idéer til, hvad vi kunne lave. Det passede så perfekt.

4
Du får flere og flere muligheder med dit Wii U GamePad, efterhånden som du klarer spillet.

Ambitionerne med spillet blev dog ret store, og de overgik alt, hvad TT havde arbejdet med før. Især brugen af open-world-genren var en stor mundfuld.

- Det kræver meget at lave en by, for du skal hele tiden streame indhold fra DVD'en til motoren. Du er hele tiden ved at læse fra skiven. Man skal rumme mange ting i hukommelsen, og man skal hele tiden tænke på, hvilke objekter, man brugte i den seneste scene, og hvilke, man skal hive frem til den næste. Der var så mange ting, vi skulle få styr på. En ny fysikmotor, f.eks.

Samarbejdet med TT's partnerhold bar også frugt, for de gik ofte hver til sit og kom styrkede tilbage med forbedret kode og en bedre grafikmotor.

- Som regel kom vi tilbage efter ni måneder og så, hvor langt de havde skubbet koden. Hvis vi havde været os selv, var vi næppe kommet så langt. De fyre er genier, når det gælder den her slags projekter. Vi har i tidens løb haft næsten 160 mennesker involveret i projektet.

Spillet bliver også et glimrende trækplaster for Wii U, som godt kunne trænge til et sådant. Konsollen har netop mistet en af sine prisværdige, eksklusive titler, Rayman Legends, som er på vej til flere platforme. Det gør Lego City Undercover til en af de største titler i løbet af foråret.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med spillet. Hvis det ikke var så godt, ville vi føle os presset, men det er vores hidtil bedre LEGO-spil. Det er det bedste spil til Wii U.

About the author

Dan Whitehead

Dan Whitehead

Senior Contributor, Eurogamer.net

Dan has been writing for Eurogamer since 2006 and specialises in RPGs, shooters and games for children. His bestest game ever is Julian Gollop's Chaos.