Crytek: Vi skal væk fra 'single-player'

Vi skal i retning af Destiny og Guild Wars 2

Crysis 3-udviklerne fra Crytek håber, at den næste konsolgeneration byder på en afsked med den traditionelle 'single-player'-spiloplevelse fra de nuværende og tidligere konsoller. I stedet håber Cevat Yerli, firmaets øverste chef, at udviklerne bruger fremtidens hurtige internetforbindelser til at bygge et større, integreret miljø oven på singleplayerformatet.

Det fortæller han i et interview med IGN.

- Jeg mener, at fænomenet 'singleplayer' helst skal forsvinde. Ikke at man skal være ude af stand til at spille på egen hånd, men vi skal bevæge os i retning af 'connected single-player' eller 'online single-player', når vi beskriver denne slags spiloplevelse, siger han.

Det skeler en hel del til Guild Wars 2 og Destiny, der er det næste spil fra Bungie. Begge kan som udgangspunkt spilles alene, men du vil altid være forbundet til en central server, og dine handlinger spiller ofte ind på andre menneskers oplevelser. Derudover er det i disse spil let at gå over på multiplayerunderholdning, fordi forbindelsen til et større netværk er integreret i singleplayerspillet.

- Internettet og sociale medier kan sparke gang i singleplayer med en helt ny kontekst og helt nye fordele, som gør, at du bliver en del af en større fortælling snarere end en lukket og stram narrativ.

Udtalelserne skal ses i lyset af, at Cryteks strategi for de næste fem år er at gøre alle sine spil til free-to-play-titler. Med andre ord skal det være gratis at hente eksempelvis Homefront og Crysis i år 2018, men det vil koste mindre beløb at få adgang til alle missioner, alt isenkram og opgraderinger, der kan gøre det lettere at avancere.

Her tænker udgiveren sandsynligvis, at grænsen mellem single- og multiplayer skal opløses for at få modellen til at omsætte tilstrækkeligt.

Jump to comments (2)

About the author

Christian Kruse

Christian Kruse

Contributor

Christian har skrevet om computerspil i 10 år og har set alle ender af branchen: som teenager på jagt efter gratis spil, som chefredaktør for Boomtown-imperiet og som highbrow spilanmelder på Politiken. I denne periode brugte han sin fritid på en uddannelse som læge, og kl. 4 om natten har du lige så stor chance for at møde ham i en skadestue i Jylland som i et spil Civilization. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009 for at bringe et nyt spilsite til tops i den støvede og fastgroede danske spilbranche.

Relateret indhold

Bulletstorm: Full Clip Edition

"Hey dicktits, this game ain't gonna pre-order itself!" - Grayson Hunt 2011.

MASS EFFECT: ANDROMEDA - Official Gameplay Trailer

Mass Effect er snart klar til den sidste generation af konsoller og pc.

Vender Duke Nukem tilbage?

It's time to kick ass and chew bubblegum, and we're all out of gum.

Tom Clancy's Ghost Recon Wildlands: Freedom Of Choice

Ubisoft har lagt en video online, hvor de går lidt mere i dybden, med det kommende Ghost Recon spil.

System Shock remake udskudt til 2018

Remaken af det klassiske System Shock er blevet udskudt til 2018.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading