I kølvandet på gårsdagens store annoncering af Bungies næste FPS-serie, Destiny, begynder der nu at komme flere detaljer om hvor og hvornår det dukker op. For mod forventningerne udkommer spillet ikke i år, men tidligst i år 2014.

Det betyder til gengæld, at Destiny meget vel kommer til Playstation 4 og den næste Xbox sammen med de selvfølgelige premierer til Xbox 360 og PS4.

Det er Activision og Bungie selv, der har afsløret oplysningerne til IGN.

Beslutningen om ikke at udgive spillet i 2013 er endegyldig, mens vi bliver bedt om at 'vente på flere annonceringer' angående fremtidige platforme. Også en pc-version afventer en endelig bekræftelse fra de to firmaer.

Du kan læse meget mere om Destiny i Eurogamer.dks smugkig, som blev publiceret i går som ét af de første i verden. Tidligere på ugen var Eurogamer på besøg hos Bungie for at se de første beskrivelser af spillet, der bliver en såkaldt 'fælles shooter' med et spændende sci-fi-fantasy-tema.

Det læner sig op ad et traditionelt MMO med FPS-elementer, men Activision vil ikke kræve abonnement for spillet. I stedet vil der udkomme talrige selvstændige spil over de næste 10 år, som partnerskabet mellem Bungie og Activision har kontrakt på.

About the author

Christian Kruse

Christian Kruse

Contributor

Christian har skrevet om computerspil i 10 år og har set alle ender af branchen: som teenager på jagt efter gratis spil, som chefredaktør for Boomtown-imperiet og som highbrow spilanmelder på Politiken. I denne periode brugte han sin fritid på en uddannelse som læge, og kl. 4 om natten har du lige så stor chance for at møde ham i en skadestue i Jylland som i et spil Civilization. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009 for at bringe et nyt spilsite til tops i den støvede og fastgroede danske spilbranche.