Søndag. Ugens sidste dag, hvor alt synes at foregå i et langsommere tempo. En tid til at fordybe sig og gå i arkiverne. Denne artikel blev oprindelig publiceret den 14. oktober 2012. Vi vælger at genbringe den, fordi vi her på redaktionen var i lyttehumør til noget fed chiptune-musik, og Chris Hülsbeck lyd er som bekendt udødelig.

Er du Commodore 64-dreng, eller var det Amigaen, der regerede det pixellerede landskab i din barndoms Europa? Hvis du voksede op med maskinerne i Commodores storhedstid i firserne og halvfemserne, så har du med garanti minder om den unikke musik, som disse maskiner kunne producere. Dengang havde hver maskine sin helt egen lyd, som var den et instrument i sig selv. Datidens lydteknologi var enormt begrænset i forhold til, hvad en moderne pc eller konsol kan præstere, og det tvang komponisterne til at tænke meget kreativt, da musikken ellers blev ekstremt ensformig og enerverende. Men netop dette er måske grunden til, at C64-musik og Amiga-musik stadig lever i bedste velgående, for selv når vi tager de nostalgiske retrobriller af, holder mange af de gamle numre stadig forbløffende godt. Chiptune-scenen er på alle måder i live, og der foregår en masse interessante ting på den. Uden datidens mestre var vi dog aldrig nået så langt, som vi er, og en af de allerstørste i det europæiske rampelys i firserne og halvfemserne var tyske Chris Hülsbeck. Vi har været så heldige at få os en lang snak med Chris om hans karriere, hans nuværende projekter og om, hvordan det er at være uafhængig musiker i nutidens hårde musikbranche. Smid dit yndlings-C64- eller Amiga-nummer på, tag glas Faxe Kondi, og bered dig på en spilmusikalsk rejse gennem tiden.

Eurogamer: Godmorgen Hr. Hülsbeck, det er Jonatan fra Eurogamer her. Jeg er sikker på, at mange af vores læsere allerede kender dit arbejde, men nu har du chancen for at gøre os alle sammen lidt klogere. Med dine egne ord, hvem er Chris Hülsbeck, og hvad render han rundt og laver?

Chris Hülsbeck: Jeg har komponeret og produceret musik og soundtracks til spil i mere end 26 år, og man betragter mig som en veteran i branchen.

Chris Huelsbeck 03
Chris var været med i branchens op- og nedture i mere end 26 år.

Eurogamer: Ifølge nørdesagaerne blev du berømt som 17-årig efter at have vundet en konkurrence i et tysk spilblad. Men hvordan begyndte det hele for dig? Kan du fortælle os, hvordan en 17-årig havde evnerne til at vinde musikkonkurrencer?

Chris Hülsbeck: Jeg voksede op i en familie, som har en stærk musikalsk baggrund. Min bedstemor var professionel klaverlærer, og resten af min familie har alle sammen spillet klaver eller andre instrumenter. Jeg fik to års klaverundervisning da jeg var fem år gammel, men stoppede efter to år, fordi jeg ikke var interesseret i at spille andre folks musik. I mine teenageår begyndte jeg at høre en masse elektronisk musik, og inden længe ønskede jeg mig en synthesizer, men det var for dyrt for min familie. Jeg hjalp til i en lokal musikbutik for at kunne lege med nogle af de dyre instrumenter, og jeg begyndte at komponere mine første elektroniske melodier (med tidlig MIDI-teknologi).

Det egentlige gennembrud var, da jeg så en reklame for Commodore C64, som havde en reel synthesizer-lydchip (med filtre, ringmodulator, variable pulsbreddeoscillatorer osv.). Jeg vidste med det samme, at denne maskine kunne opfylde mine behov, så jeg begyndte at spare sammen til en. Det var lige før, at jeg ikke fik råd til den, og jeg var lige ved at købe en Atari 400 i stedet, bare for at få en computer. Men min bedstemor hjalp lidt til, og så havde jeg endelig en C64. I starten var det svært at få lyd ud af maskinen, og jeg spillede bare en masse spil. Så begyndte jeg at spekulere på, om jeg kunne lave mine egne spil, men jeg nåede ikke langt i Basic-programmeringssproget, så jeg tog det hårde skridt at lære Assembler.

Jeg var bare aldrig særlig god til at lave spil. En af mine venner var langt bedre, og han havde allerede solgt et spil til en virksomhed og arbejdede på sit andet spil. Lyd og musik var til gengæld ikke hans ekspertise, så jeg skrev et stykke musik til hans spil, og han var helt vild med det. Kort efter læste jeg om en C64-musikkonkurrence i et kendt tysk C64-blad, og jeg tænkte, at jeg bare ville sende noget ind, som måske kunne ende på deres cover-disk. Til min overraskelse vandt jeg faktisk konkurrencen, og resten må jo siges at være historie!

Eurogamer: Det var et meget omfattende svar!

Chris Hülsbeck: Det er svært at sige det kortere...

Eurogamer: Måske var det vores held, at du ikke fik den Atari. Når vi nu taler om C64, så lad os tage en hurtig old school deathmatch: Commodore 64 mod Amiga, eller i den tekniske forstand, SID-lydchippen mod Paula-lydchippen. Hvilken kunne du bedst lide at arbejde med, og hvorfor?

Chris Hülsbeck: Jeg elsker SID-chippen, og den vil altid have en speciel plads i mit hjerte, men hvis jeg skulle vælge, ville det blive Amigaens lydsystem, fordi det er meget mere fleksibelt til at afspille samples. Det er også født med fire kanaler i stedet for tre. Flere er altid bedre.

"Jeg elsker SID-chippen, og den vil altid have en speciel plads i mit hjerte."

Chris Huelsbeck 07
Siden 1987 har Hülsbeck bl.a. været kendt for musikken til Giana Sisters, der var en temmelig direkte kopi af en vis italiensk blikkenslagers eventyr. Det samme kan dog ikke siges om hans musik, der stadig er et af de mest genkendelige soundtracks, der nogensinde er skrevet.

Eurogamer: Ja... tingene ser noget anderledes ud i vore dage, men du fik fremtryllet imponerende ting med kun tre og fire kanaler. En af de første spil, du arbejdede på, var Giana Sisters til C64. Det næste spil i serien, Giana Sisters: Twisted Dreams, bliver udgivet i slutningen af oktober, udviklet af Black Forest Games. Du skabte soundtracket til det oprindelige spil tilbage i 1987, og nu, alle disse år senere, har du også arbejdet på det nyeste spil i serien. Kan du fortælle os, hvordan det var at arbejde på originalen, og hvordan det var at vende tilbage til serien med Giana Sisters DS i 2009 og især i 2012 med Twisted Dreams?

Chris Hülsbeck: Giana Sisters var bestemt en milepæl i min karriere, og jeg er meget glad for, at jeg kunne være med til det nyeste kapitel af serien. Til Giana DS leverede jeg bare nogle af mine oprindelige melodier, og soundtracket blev genopfundet af Fabian Del Priore (en kollega og ven fra Frankfurt-området, hvor jeg voksede op). Jeg arbejdede også sammen med ham på Twisted Dreams, og vi havde et rigtig godt samarbejde. Vi morede os meget med at skabe nye melodier og liste små henvisninger til det gamle soundtrack ind. Vi har endda brugt nogle SID-lyde igen!

Eurogamer: Ah, så C64'erens ånd lever videre i det nye spil på mere end én måde?

Chris Hülsbeck: Absolut, og en anden spændende ting er, at vi nu også har samarbejdet med Machinae Supremacy, et svensk Heavy Metal-band, som lavede et fantastisk remix af musikken fra Giana for et par år siden.

Eurogamer: De lavede coveret før det nye spil overhovedet var på tegnebordet, ikke?

Chris Hülsbeck: Jo, coverversionen er fra 2001. Da jeg hørte om konceptet for Twisted Dreams (spilleren kan skifte mellem to versioner af hovedpersonen Giana, "sød" og "punk", og hele spilverdenens grafik morfer i baggrunden, når man gør det) fik jeg straks ideen om, at musikken kunne gøre det samme, altså at morfe fra den melodiske søde musik til en vild stilart. Et par dage senere kom jeg i tanke om Giana Sisters-remixet fra Machinae Supremacy, og jeg syntes, at det ville være fantastisk til den vilde version. Så jeg kontaktede dem, og de var meget begejstrede for at være med i projektet (vi interviewer dem faktisk snart - red.).

Eurogamer: Fantastisk, så du var faktisk fan af deres version af din egen musik? Vi har spillet demoen af spillet her på Eurogamer, og jeg vi sige, at effekten virker rigtig godt.

Chris Hülsbeck: Ja, jeg var en stor fan allerede i det første sekund, jeg hørte 2001-udgaven. Deres remixarbejde, og deres musik i det hele taget, er helt fantastisk!

Eurogamer: Som gamer og metalfan kan jeg kun være enig. Men det virker så godt i spillet, fordi det også har dit og Fabians "søde" soundtrack. I spillet morfer de to soundtracks dynamisk og gnidningsfrit, når du skifter mellem Gianas "sød"- og "punk"-personlighed, og hele spilverdenen gør det samme. Det er en imponerende effekt. Hvordan lykkedes det dig at designe lyden sådan?

Chris Hülsbeck: Ideen var at skabe to versioner af hvert musikstykke i spillet, som kan køres helt i sync. Hvert par af disse stykker har nøjagtig den samme harmoniske struktur og arrangement, og du kan skifte jævnt frem og tilbage mellem dem. Instrumenterne, nogle af de sekundære melodier og mixet kan være anderledes, men de vigtigste basgange, akkorder og melodier er de samme i begge versioner. Vi gjorde overgangen endnu mere problemfri ved at dele nogle enkelte baggrundsspor og percussion mellem begge versioner. Udgangspunktet var at producere den søde version først, hvorefter vi eksporterede MIDI og spor for hvert enkelt instrument. Derefter kunne Machinae Supremacy bruge deres magiske touch til at remixe musikken med deres tunge guitarer og rocktrommer. Så fik vi nummeret tilbage og justerede det i forhold til vores version og det endelige mix. Det var et kæmpe arbejde, men resultatet er virkelig cool, og det viste sig at blive endnu bedre, end jeg håbede.

"Ideen var at skabe to versioner af hvert musikstykke i spillet, som kan køres helt i sync. Hvert par af disse stykker har nøjagtig den samme harmoniske struktur og arrangement, og du kan skifte jævnt frem og tilbage mellem dem."

Eurogamer: Det er forklaringen på, at metalversionen lyder virkelig tight i det endelige spil. Den skulle være fuldstændig præcis hele tiden?

Chris Hülsbeck: Ja, de spillede deres numre samtidig med, at de lyttede til timingen i vores. Det indebærer en masse studiearbejde.

Eurogamer: Okay, er vi meget begejstrede for Twisted Dreams, og vi vil dække spillet i nærmere detaljer snart, lige her på Eurogamer Danmark. Lad os blive på retrostien i et stykke tid. Noget af din mest kendte musik kommer fra Turrican-serien, der blev udgivet til stort set alt, man kunne spille spil på i 90'erne, men de oprindelige platforme var C64 og Amiga. Vi ved, at du har noget spændende undervejs i forbindelse med serien, men lad os starte med begyndelsen. Hvordan har Turrican været med til at udforme din karriere?

Chris Hülsbeck: Turrican-serien er uden tvivl det vigtigste projekt i min karriere! Det har flest fans, og det var en meget belønnende oplevelse for mig fra et musikalsk synspunkt.

Eurogamer: Jeg er nødt til at fortælle dig, at mit yndlingsnummer fra Amigaen er din intromusik fra Turrican II, efterfulgt af Concerto for Laser and Enemies (bedste titel nogensinde!) fra samme spil. Som nævnt ovenfor er der gode ting i vente for Turrican-fans som undertegnede, fordi du har et stort projekt i gang, som er finansieret af Kickstarter. Fortæl os om det.

Chris Hülsbeck: Ja, jeg er i øjeblikket ved at lave Turrican Soundtrack Anthology, som kan kaldes et remix eller et nyarrangeret album, der omfatter stort set alle musikstykker fra serien. Ideen har allerede et par år på bagen, da mit arrangerede album fra 1993 kun bestod af én cd, hvilket ikke gav nok plads til alle numrene. Da 2013 er spillets 20-års jubilæum tænkte jeg, at det ville være et godt tidspunkt til en opfølger. Oprindeligt troede jeg, at jeg måske på en eller anden måde kunne skrabe penge sammen til lave endnu en cd med nogle af de mest kendte numre, som ikke var med på det første album, men det var ikke engang sandsynligt, at jeg selv kunne finansiere bare dén ene cd. Men sidste år kørte en af mine venner en crowdfunding-kampagne for sit album på Kickstarter, som jeg også støttede, og det lykkedes ham at opnå sit budget til projektet. Der indså jeg, at det kunne være billetten til ikke bare at få mit album lavet, men at gøre det større, end jeg nogensinde havde troet muligt.

"Ja, jeg er i øjeblikket ved at lave Turrican Soundtrack Anthology, som kan kaldes et remix eller et nyarrangeret album, der omfatter stort set alle musikstykker fra serien."

Turrican Soundtrack Anthology 01
Du skulle have støttet Chris' projekt på Kickstarter for at kunne få dette sæt, men musikken vil kunne købes digitalt.

Eurogamer: Vi vil gerne vide, hvordan din oplevelse med Kickstarter har været. Nogle er bange for, at Kickstarter-projekter aldrig bliver til virkelighed, men det ligger i kortene, at både Project Giana og Turrican Soundtrack Anthology kommer til at være vellykkede. Hvordan ser du personligt tingene?

Chris Hülsbeck: Jeg tror, at crowdfunding kan være helt fantastisk at få ting til at ske, som ikke ville have haft en chance ellers, men det har også potentiale for misbrug, og der vil absolut være fiaskoer, som i flere tilfælde ikke engang vil være projekternes skaberes fejl. Der er mange ting, der potentielt kan afspore et projekt, og alle tilhængere af crowdfundede projekter er nødt til at forstå disse risici. Se det først og fremmest som den ultimative måde at støtte mennesker og projekter på, som fans af deres arbejde, og ikke som en måde at forudbestille ting på. Se også nøje på, hvordan et projekt præsenteres, og, hvis det er muligt, hvor meget succes initiativtagerne har haft med at gennemføre tidligere projekter (ikke kun crowdfundede projekter). Er du selv skaberen af et potentielt fremtidigt projekt, så sørg for at få overblik over hver eneste lille ting, du har brug for finansiering til (selv skatter og afgifter, som du måske har ansvaret for at betale). Du skal også afsætte sikkerhedsmarginer i beregningen (reserver), så du ikke løber tør for midler til at producere de belønninger, du har lovet til folk, som støtter projektet.

"Jeg tror, at crowdfunding kan være helt fantastisk at få ting til at ske, som ikke ville have haft en chance ellers, men det har også potentiale for misbrug, og der vil absolut være fiaskoer, som i flere tilfælde ikke engang vil være projekternes skaberes fejl. Der er mange ting, der potentielt kan afspore et projekt, og alle tilhængere af crowdfundede projekter er nødt til at forstå disse risici."

Eurogamer: Der har I det, Eurogamere, professionel ekspertrådgivning fra en garvet veteran. I læste det her først! Som fan var jeg meget trist over at opdage, at jeg selv har bemærket kampagnen for sent til at støtte den, så jeg kan faktisk slet ikke få fat på nogen af de belønninger, du nævner, ikke engang boxsættet med cd'er. Jeg tvivler på, at jeg er den eneste, der sidder tilbage med denne følelse. Jeg ved, at du vil udgive de nye numre digitalt, men vil der være nogen chance for at købe det fysiske cd-sæt i fremtiden?

Chris Hülsbeck: Desværre er en af frynsegoderne ved at støtte projektet mit løfte om, at 4cd-boxsættet vil være et samlerobjekt i begrænset oplag, så jeg kan ikke producere flere af dem. Men som du sagde, vil musikken være tilgængelig på iTunes og i andre onlinemusikforretninger, og jeg vil også tilbyde muligheden for at købe numrene i lossless kvalitet. Ellers kan du måske håbe på at score et af boxsættene på eBay en skønne dag, men jeg tør vædde på, at det bliver rimelig pebret.

Eurogamer: Måske skal undertegnede og andre tilmelde os din mailingliste for at undgå den slags tragedier i fremtiden. Jeg hører, at der var endda var et remix af ingen ringere end Yuzo Koshiro (komponist af soundtracks til ActRaiser, Revenge of Shinobi, Streets of Rage, Shenmue... stop mig, en eller anden! -red.) ... på vinyl!

Chris Hülsbeck: Jeps, en af vores belønninger er en vinylplade med et remix i retrostil af Yuzo Koshiro. Vi har virkelig arbejdet hårdt for at sprede budskabet om projektet. Man kan følge med i, hvad der sker med mit arbejde, på min Facebook-side og min Twitter-konto.

Eurogamer: Ja, jeg kan kun bebrejde mig selv.

Chris Hülsbeck: I sidste ende er det jo bare nogle samlerobjekter, og musikken vil være tilgængelig for alle!

Eurogamer: Det er dejligt at høre, at projektet var en succes, og ja, det handler først og fremmest om musikken. Det fører mig videre til næste trin. Alt det foregående var selvfølgelig en stor, snedig plan, der fører os hertil. Lad os opsummere. Der er en vellykket Giana Sisters-forsættelse på vej, og det er med din musik. Folk støtter dit Turrican-projekt, og det er klart, at serien stadig betyder meget for folk (projektet blev jo finansieret hele 234 % på Kickstarter). Så... Er det måske ikke på tide, at du allierer dig med Black Forest Games og giver Manfred Trenz (skaberen af Turrican - red.) et venskabeligt opkald?

Chris Hülsbeck: Hvis du taler om et nyt Turrican-spil, så tro mig, jeg virkelig ville ønske, at jeg kunne gøre det til virkelighed, men det er desværre meget mere ude af mine hænder, end du måske er klar over. Men opgiv aldrig håbet, jeg håber stadig på, at det sker en dag!

Eurogamer: Ja, det var selvfølgelig det, jeg hentydede til. Men vi vil holde håbet i live. Jeg har et andet spørgsmål fra en af Eurogamers læsere, Julian. Han spørger: "I vor tids verden, hvor der er dybest set ikke er begrænsninger for lyd og musik i spil, hvad adskiller så et spilsoundtrack fra et filmsoundtrack?"

Chris Hülsbeck: Den væsentligste forskel mellem film- og spilsoundtracks er, at spil ikke er lineært, men interaktivt, og musikken skal være bygget op, så den kan ændre sig i takt med spillerens handlinger. Spil er ofte også meget længere end film, og det er alt for dyrt at lave et soundtrack med unik musik til hvert eneste øjeblik i den fulde længde af et spil. En del af kunsten ligger derfor i at skabe musik på en måde, så den kan loopes, og temaer kan genbruges eller kombineres på forskellige måder, som understøtter det, der foregår på skærmen, uden at det bliver ensformigt eller kedeligt. Selvfølgelig kan musik i spil være meget lig filmlydspor, da spillene nu ofte har budgetter til at indspille med komplette symfoniorkestre.

Eurogamer: Er det ikke rigtigt, at musikken i gamle klassiske spil som Turrican II var helt lineær og ikke loopede i forskellige dele, som følger spillerens handlinger?

Chris Hülsbeck: Det er rigtigt. Turrican var ikke som nutidens spilmusik. Størstedelen af musikken dengang var meget lidt eller slet ikke interaktiv. Fans af retrospilmusik vil derfor være glade for at høre, at vi producerede det nye Giana-soundtrack mere i stil med de gamle spil... bortset fra den morfende del.

Eurogamer: Det forklarer den ubestemmelige følelse jeg havde af, at musikken var kontinuerlig, men spilleren faktisk selv styrer stemningen. Jeg kunne ikke sætte min finger på, hvorfor det føltes både nyt og retro på samme tid. Meget interessant, faktisk. Apropos musiske overgange, så har din musik også fået den totale symfoniske orkesterbehandling et par gange nu. Hvordan føles det?

Chris Huelsbeck 08
Der flyder electronica i Chris' årer, men det forhindrer ham ikke i at have stor respekt for f.eks. metal og klassisk musik.

Chris Hülsbeck: Det er en helt utrolig følelse, når mere end 70 dygtige musikere spiller din musik, det er der ingen tvivl om! Jeg havde tårer i mine øjne under det meste af Symphonic Shades-koncerten i 2008. Forresten: En optagelse af et orkester er cool, men det kan på ingen måde fange den lyd, du hører live, når du sidder foran scenen... Hvis du aldrig har hørt et rigtigt symfoniorkester spille live, bør du absolut prøve at gå til en koncert. Det er en åbenbarende oplevelse for ører og øjne, og orkestrene har brug al den hjælp og alle de lyttere, de kan få. Det er en hård tid for dem derude.

"Hvis du aldrig har hørt et rigtigt symfoniorkester spille live, bør du absolut prøve at gå til en koncert. Det er en åbenbarende oplevelse for ører og øjne, og orkestrene har brug al den hjælp og alle de lyttere, de kan få. Det er en hård tid for dem derude."

Eurogamer: Jeg ved det, fordi jeg selv spillede bratsch i en lille klassisk orkester engang. Men jeg er sikker på, at de fleste af vores læsere ikke har del slags førstehåndserfaring. De er nok også rimelig ligeglade med min musikalske karriere, så lad os gå videre. Kan du nævne nogle af de mennesker, der har inspireret dig i tidernes løb?

Chris Hülsbeck: Elektroniske kunstnere og bands: Tangerine Dream, Jean Michel Jarre, Vangelis, Kraftwerk, Larry Fast, Vince DiCola, Hybrid.

Filmmusik: John Williams, Alan Silvestri, Jerry Goldsmith, Danny Elfman, Hans Zimmer og mange flere...

Popmusik: Pet Shop Boys, Propaganda, Frankie Goes to Hollywood, Art of Noise... stort set alt, som Trevor Horn har produceret!

Eurogamer: Haha!

Chris Hülsbeck: Og Italo Disco... jeg skulle skamme mig.

Eurogamer: Vi har jo alle vores laster! Men skal jeg virkelig nævne det sidste?

Chris Hülsbeck: Haha! Ja, hvorfor ikke... det var jo sjovt. Tænk bare: Kano - Another Life, Den Harrow osv.

Eurogamer: Det er så i orden!

Chris Hülsbeck: Det var cool synthmusik med latterlig vokal... Men det er jo lige meget, jeg lytter aldrig til sangtekster alligevel...

Eurogamer: Kunne du også fortælle os dine C64/Amiga-inspirationskilder...?

Chris Hülsbeck: Rob Hubbard, Martin Galway, Ben Daglish, Jeroen Tel... bare for at nævne nogle få. Jeg havde dog ikke så mange "idoler" på Amiga. Mine inspirationskilder til det meste af min musik kommer primært fra electronica og filmmusik.

Eurogamer: Måske er det derfor, at din musik altid lød unik for mig. Jeg har i den forbindelse et bonusspørgsmål, der ikke rigtig passer ind i diskussionen ovenfor. Derfor springer jeg bare direkte ud i det med så lidt journalistisk flair, som overhovedet muligt. Jeg lyttede til to af dine versioner af R-Type titelnummeret (Amiga-versionen og C64-versionen fra din R-Type EP), og de er helt forskellige. Skrev du forskellige numre, fordi de skulle passe til forskellige lydsystemer?

Chris Hülsbeck: Ja, jeg lavede faktisk tre: R-Type C64, R-Type Amiga og for nylig R-Type til iPhone. De er alle forskellige, fordi de respektive lydchips kan forskellige ting, og på iPhone kunne jeg bruge en studieoptagelse.

Eurogamer: Ah ja, for at få lyd med rigtig bund i. iPhone-versionen lyder tæt på Amiga-versionen...

Chris Hülsbeck: Amiga-versionen var lidt mere som et filmsoundtrack. Til iPhone-versionen ville de have et pumpende beat, så jeg lavede en form for hybrid. Jeg har en online EP ude på iTunes, Amazon, osv... Også på Spotify. Du bør nævne Spotify din artikel, da jeg hellere end gerne vil sprede ordet.

Eurogamer: Lad os lige tale lidt om det. Hvad synes du generelt om moderne musikdistribution, såsom Spotify? Skader det musikerne, eller styrker det dem rent faktisk?

Chris Hülsbeck: Jeg elsker Spotify. Jeg tror, at den "gamle" musikindustri har tjent en obskøn mængde penge, og selvfølgelig er de utilfredse med, at deres gyldne springvand er tørret ud. Men for mig som selvstændig kunstner har det været fantastisk. Jeg kan tjene penge på at levere min musik direkte til mine fans, og jeg behøver ikke at dele noget med mellemmænd.

"Jeg tror, at den "gamle" musikindustri har tjent en obskøn mængde penge, og selvfølgelig er de utilfredse med, at deres gyldne springvand er tørret ud. Men for mig som selvstændig kunstner har det været fantastisk. Jeg kan tjene penge på at levere min musik direkte til mine fans, og jeg behøver ikke at dele noget med mellemmænd."

Eurogamer: Der har været klager over, at de ikke betaler nok til kunstnerne.

Chris Hülsbeck: Ja, Spotify betaler ikke meget pr. nummer, men det sker igen og igen, hver gang nogen lytter til det. På den måde vokser det med tiden, og det er på sin vis den ultimative målestok for nummerets eller albummets popularitet. Faktisk bringer det fokus tilbage til, at folk lytter til fulde album i stedet for bare at købe et nummer her og der. Og de lytter bare, helt uden at bekymre sig om de nu vil købe den pågældende musik eller ej.

Eurogamer: Ja, og de kan finde bagkataloger, som det f.eks. er tilfældet med din egen musik.

Chris Hülsbeck: For mig var Spotify sådan en åbenbaring, at jeg temmelig hurtigt blev Premium-abonnent, så jeg kunne hente playlister over på min iPhone og lytte i bilen eller på flyet, selv når jeg ikke har en internetforbindelse, og Spotify betaler også mere til kunstnerne Det er det bedste abonnement, jeg nogensinde har tegnet. Det er ligesom at have Napster igen, bare helt lovligt, i bedre kvalitet og med bedre funktioner.

Eurogamer: Du er ikke Lars Ulrich!

Chris Hülsbeck: Han var en del af den gamle musikindustri... og ja, alle disse omvæltninger har gjort ondt på hans bundlinje, er jeg sikker på. Nu kan han ikke købe sig endnu en ny yacht, og hvad så? Buhuuu! Det kan vi snakke videre om i et andet interview...

Eurogamer: Det har været en stor fornøjelse, Chris. Men nu er det vores sidste slutboss-spørgsmål. Chris Hülsbeck. Er du gamer?

Chris Hülsbeck: Jeg har ikke så meget tid, de sidste store spil jeg spillede var Portal 1 og 2...

Eurogamer: Det tæller helt sikkert i vores bog. Og nu kan du kalde dig selv æres-Eurogamer. Tusind tak for din tid!

Chris Huelsbeck 06
Chris' enestående evne til at skrive fængende melodier har givet ham 26 år i branchen. Mon ikke, at det bliver til mindst 26 mere? Vi er i øvrigt vilde med piano-tørklædet, Chris!

Tyskfødte Chris Hülsbeck er 44 år og bor nu i Californien med sin kone, Tracy Sheppard. Du kan følge ham og hans arbejde på følgende steder, så du ikke går glip af flere unikke vinylplader med remixes af Yuzo Koshiro:

Du kan desuden finde fantastiske remixes af Chris' numre, som IKKE er på vinyl, på:

Drengene fra Machinae Supremacy finder du her.

Er du interesseret i Giana Sisters: Twisted Dreams, kan du finde flere oplysninger hos Black Forest Games

Billederne af Chris i artiklen er taget af Manus Buchart

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Flere artikler af Jonatan A. Allin

Kommentarer (5)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce