Arkivet: Online gaming - Helvedet er de andre

Den var den bedste tid, og det var den værste tid. Fire år i Eve-Online

Søndag. Ugens sidste dag, hvor alt synes at foregå i et langsommere tempo. En tid til at fordybe sig og gå i arkiverne. Denne artikel blev oprindelig publiceret den 6. oktober 2012. Vi vælger at genbringe den i anledning af, at magien ved MMO'er er stærk som altid, men også som et minde om en genre, der har set bedre tider end i disse år.

Hvorfor er MMO'er så frygtelige?

Det korte svar er: På grund af de andre. De elektroniske kopier af menneskerne bag skærmene. Det er en ny form for helvede, en ekstra cirkel for folk, der, som mig, går ind i det med en forventning om, at det virtuelle liv er en avanceret form for eskapisme. Det var Sartre, der sagde det: 'L'enfer, c'est les autres'. Helvedet, det er de andre. Og alle betaler 150 kroner om måneden for at være med.

Det lange, eller lidt længere svar, er at min erfaring med MMO'er startede med Dark Age of Camelot og sluttede med Eve-Online. DAOC var et klassisk 'rend rundt og slå goblins ihjel'-, level-up-, rinse repeat-spil. De folk, der spillede DAOC følte sig lidt som pionerer. Det var inden, den tsunami, man kalder World of Warcraft, ramte gaming. Der er ikke meget at sige om DAOC - bortset fra at det var kedeligt.

Jeg nåede vist til level 28.

Efter et par afstikkere kom jeg til Eve-Online, og jeg kan ved den hellige grød ikke huske, hvordan eller hvem der fik mig ind i det, men hvis jeg kommer i tanke om det, vanker der.

cool
En kendt POS operator fra Eve.

Jo, jo, Eve-Online er et fint spil. Islandsk succeshistorie. Et spil som Braben og Bell sikkert ville have lavet det, hvis de havde kunnet dengang i 1982. Én server. Én galakse. Én økonomi. Nu om dage er der over 60.000 avatars online samtidigt. Stadig større slag udkæmpes mellem tusinder af rumskibe, serverne tvinges i knæ, og teknologien halser bagefter. Folk bliver milliardærer på handel og vandel, andre stjæler og snyder sig vej til succes. Jo, Eve minder meget om den virkelige verden.

Eve er et fantastisk spil. Der findes vist ikke noget onlinespil med så mange mennesker i. World of Warcraft, ja, bevares, der er ti-tolv millioner, der spiller det mod Eve's 300.000, men de fjoller rundt på 6.000 miniservere i små grupper, der hver især dårlig kommer op på siden af et loppemarked i provinsen. Næh, i sammenligning er Eve en stor dansk provinsby, et halvt København, faktisk. Der er så mange mennesker i Eve. De er overalt. Og hvis de ikke lige er i det solsystem, du er i, er der et utal af chatkanaler, hvor folk du ikke kender og aldrig vil møde, udspyr en uendelig strøm af vitriolske modbydeligheder mod alt og alle.

Der er mennesker over det hele. Og derfor er Eve-Online så frygteligt. Nu tror man måske, at det er overbefolkning jeg hentyder til, men nej. Der er efterhånden så mange snedige wormholes, og hvad det ellers hedder, at rummet ude i 0.0 stadig føles tomt de fleste steder.

Eve-Online er en permanent dødskrampe. Hver en hjernecelle skal i brug, og du skal have reaktionsevner som en jagerpilot for at lykkes i spillet. Sådan taler spillerne selv om det: De andre MMO'er er for tøsedrenge. Hvis du kan klare dig i Eve, kan du klare dig overalt. Det er sandt. Hvis du ikke er hundrede procent fokuseret, glider du ud i mørket, hvor du vil blive samlet op af en virtuel Charles Bronson, der - uden at fortrække en mine - vil klæde dig af, tage alt hvad du ejer og sparke dig i ansigtet. Bare fordi han kan. Rage quitting er dagligdag i Eve.

zark
Zark Brassen - fleet commander, Typhoon pilot. Holder af at gå lange ture i skoven når han ikke arbejder i Eve.

'Bare fordi han kan' er det operationelle udtryk her. Det kunne være mottoet for internettets bagside, og det burde stå på indpakningen til Eve.

Efter fire år som allianceleder, fleet commander, politiker og utallige sejre og endnu flere nederlag, kender jeg spillet. Og hvis bare jeg kunne få lov til at spille det alene, ville det være verdens bedste spil.

Jeg har en teori om, hvorfor Eve stadig ligger og roder rundt på omkring 300.000 abonnenter. I den virkelige verden er livet en blanding af folk, man kan lide, folk man er ligeglad med og dumme svin. I Eve kultiverer man dumme svin, som andre holder sjældne orkideer. Cocktailen af uhæmmet gameplay, nul konsekvenser af ens handlinger og en kæmpe verden med en befolkning på størrelse med et halvt København - på samme server - er for stærk for de fleste.

Det er som om, at Eve-Online tiltrækker folk med personlighedsforstyrrelser, paranoia og storhedsvanvid som ingen andre spil, jeg har spillet. Det er en fest for idioter. Mange af dem er kloge nok, misforstå mig ikke, men du har sikkert været til en fest eller to, hvor der var ham den enormt højrøstede, enormt berusede fyr over i hjørnet, der kom til at sætte tonen for resten af festen.

Sådan er Eve også. Spillet praler af, at det er en hensynsløs sandkasse uden begrænsninger, og det er det. Men enhver, der har siddet et par timer på en tilfældig teamspeak-server under et fleetbattle, eller kommet for skade at læse chatten i Jita, ved, hvad jeg taler om.

Jeg har aldrig haft noget imod kompromisløsheden i den etik, der styrer Eve. Alle snyder alle. Problemet med den slags Wild West-stemning er bare, at den kun giver mening, hvis den har konsekvenser. I Eve er der ingen konsekvenser. Ok, så stjæler du 100 milliarder ved at narre nogen til at give dig adgang til corp hangaren. Fint nok. Men hvordan skal de få ram på dig, når du bare kan overføre pengene til en anden konto og forsvinde fuldstændig?

Og hvad er det lige for noget med 0.0 space? Det lyder jo meget sejt. Alle mod alle, ingen er sikre i 0.0 space (player vs player-område i spillet, red.). Ja, ok, problemet er bare, at dem, der virkelig har succes derude, kører to, tre, fire, fem andre konti ved siden af. Og de avatars, der kører på de konti, ligger sikkert i empire og shuttler ting og sager frem og tilbage eller grinder NPC'er, så de kan tjene ISK til at føre krigen videre i 0.0. Ikke særligt hardcore, når det kommer til stykket, med mindre hardcore defineres som et massivt spild af tid.

roger
Roger Albany er så heldig at flyve min gamle supercarrier til daglig.

Tag ved lære af Iracing - det eneste MMO, jeg gider spille nu om dage. Det er ligeså hårdt som Eve, ligeså kompromisløst. Det er en anden genre, men principperne er de samme. Hvis du kører råddent, optræder det for tid og evighed i dine statistikker. Ingen kan gemme sig.

Nå ja, og så hedder din figur i Iracing præcist det samme, som der står på det kreditkort, du køber spillet for. Den slags små detaljer hjælper gevaldigt på tingene.

Livet i et onlinespil er som livet nede på bodegaen. Så længe der drikkes øl, er du en af kammersjukkerne. I onlinespil er alle er venner, så længe der spilles. Men det er spillet, det handler om. Tag aldrig fejl af det. Og en gang imellem bliver det lige lidt for virkelig.

- Der var ham blikkenslageren fra Texas, der en dag kom til at fortælle, at han havde siddet i spjældet i 10 år. Han var omkring de halvtreds, grynet Marlboro-stemme, og en personlighed som Papa Doc.

- Eller ham briten, der i virkeligheden havde en ledende stilling i et stort firma. Han spillede Eve hjemme i sin lejlighed hver weekend og hver aften. I Eve blev han sjovt nok også chef for et firma. Han var en dygtig fleet commander, og hver nat drak han så meget, at han faldt i søvn foran computeren med teamspeak åben, så alle kunne høre hans fordrukne snorken.

- Eller den anden brite, halv-arbejdsløs fra London, der uden blusel tog kokain, mens han spillede. Han var svær at komme udenom, når han spammede Teamspeak med det ene vanvittige indfald efter det andet.

- Eller den stakkels knægt, som jeg ikke kendte, hverken virtuelt eller i virkeligheden, der en dag ville chatte for at tale om hans kæreste, der lige havde forladt ham. Han havde ingen andre at tale med.

Jump to comments (4)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Pokémon Go får daglige bonusser

En grund til at logge ind på Pokémon Go hver dag?

FF14 får ny udvidelse kaldet Stormblood

Men spiller du på PlayStation 3, skal du opdatere til PC eller PlayStation 4.

Norsk minister spiller Pokémon Go under tale af kollega der spillede Pokémon Go

Når chancen byder sig for at fange en Snorlax, så tager man den da!

Pokémon Go-spiller slået ned for åben skærm

OBS: Pas på dig selv, når du går rundt i mørke områder.

En halv million har downloaded falsk Pokémon Go-app

Læs med, hvis du bruger Android og har downloaded guides til Pokémon Go.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading