Luke Valentine er producer på Hitman: Absolution, og dermed ansvarlig for den overordnede produktion af det næste kapitel i Hitman-sagaen. Derudover er han også den anden af de ledende folk på Hitman-projektet, som vi snakkede med i forbindelse med vores preview af Agent 47s seneste eventyr.

Først og fremmest, ville jeg gerne spørge om, hvordan IO selv har det med, at bringe Hitman af stalden efter 6 år i dvale. På et marked som har ændret sig meget på disse seks år. Om de har gjort sig nogen særlige tanker om, hvordan de kan tilpasse Hitman til et marked, der er både større og bredere, end for seks år siden.

"Markedet er jo langt større, end det var for seks år siden, og derudover så har vi jo også at gøre med en hel ny konsolgeneration. For seks år siden, var vi jo i slutningen af levetiden for PlayStation 2 og den oprindelige Xbox. Så både spillene og markedet har flyttet sig meget", begynder Luke sit svar.

1
Producer på Hitman: Absolution, Luke Valentine

"Den største forskel er nok, at man nu kan spille på en mere fri måde, og at ildkamp nu også er en reel mulighed, hvilket man ikke kunne gøre i tidligere Hitman-spil. Ildkamp var meget svært, og styringen var noget af en udfordring. Det har vi arbejdet meget med. Spillet skulle have en let styring, og gode systemer til skuddueller og nærkamp, og det skulle bare fungere godt ", fortsætter han, og antyder dermed, at der ikke er plads til hverken klodset styring eller kampmekanikker der ikke er helt finpudsede på det AAA-marked, som Hitman snart skal forsøge at gøre sig gældene på.

Luke kan også fortælle, at i modsætning til mange nyere spil, særligt inden for FPS-genren, så tager Hitman ikke som sådan udgangspunkt i nogen virkelige lokaliteter, men er mere interesseret i at skabe de bedst mulige rammer for spillets mekanikker.

"Den største forskel er nok, at man nu kan spille på en mere fri måde, og at ildkamp nu også er en reel" mulighed

"Vi har ikke rigtig nogen fordel af at prøve at placere spillet i nogen helt konkrete virkelige omgivelser. Vi ønskede at placere spillet i USA, og derudover var vi sådan set ikke rigtigt interesserede i, om omgivelserne var virkelige eller ej"

Jeg spurgte jeg også Luke om, hvorvidt han som producer kunne pege på, om der havde været nogen ting, som de havde været særligt opsatte på at få med i spillet?

2
Det er IO's mål, at det nye Hitman også skal kunne tiltrække de nye spillere, der kun var 12 år, da det sidste Hitman udkom i 2006.

"Vi vil virkelig gerne sørge for, at vi kan tilfredsstille vores kernepublikum. Dem der har været sultne efter et nyt Hitman. Men på samme tid vil vi også gerne være i stand til at række ud efter folk, som ikke har spillet Hitman før. Alle dem der var 12 år, da det sidste spil udkom, er gamle nok til at spille Hitman nu."

"Hitman har været væk for længe, og det undskylder vi. Vi mener jo, at Hitman er den oprindelige 'Assassination-game'."

Mit sidste spørgsmål angik et emne, som IO ellers ikke har snakket så meget om. Nemlig, hvad det betyder for dem, at Hitman nu er blevet en spilserie der udvikles flere forskellige stedet på kloden, med det nyoprettede canadiske SquareEnix-studie allerede nu, i fuld gang med arbejdet på Absolutions efterfølger. Hvem har nu den kreative kontrol? Er ansvaret for vores allesammens lejemorder blevet løftet ud af IO, og flyttet til Canada?

"IP'en tilhører studiet.", lyder Lukes svar.

"Så IP'en kontrolleres stadig herfra", spørger jeg, for at være helt sikker på, at jeg forstod den underliggende betydning af Lukes svar.

"Ja"

Læs også:
Hands-on preview af Hitman: Absolution - Sider fra en lejemorders dagbog
Noget andet end bare at få kugler i hovedet - Interview med Christian Elverdam, Gameplay Director

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Jesper Krogh Kristiansen