Der er en typisk helterolle i computerspil, der aldrig har fortaget sig trods skiftende konsolgenerationer og skiftende navne. Tænk på Guile. Tænk på Link. Tænk på Nathan Drake eller Marcus Fenix. Det overmenneskelige i deres karakterer har altid været, at de var blottet for personlige dæmoner og derfor kunne udføre deres opgaver pletfrit og uden anger for overdrev.

Derfor var Max Paynes gennemslagskraft en unik størrelse, da han gennemtrumfede antihelterollen i computerspil tilbage i 2001. Allerede i første tegneseriebaserede scene var det et skifte fra den typiske helt, der havde styr på jobbet og familielivet, da to narkomaner sværtede tilværelsen til med blodet af Paynes datter og kone i en patologisk og fuldstændig meningsløs rus. Siden da var det smarte og marketingsvenlige bullet-time nok det største omtaleemne i Max Payne, men det største drive på det ubevidste plan var kynismen og selvdestruktionen i det indvendige Hærværk, som Payne drev igennem Max Payne 1 og 2.

Max Payne 3 er en tung stafet at samle op for et firma som Rockstar Vancouver, når man tænker på, hvordan det kollektive sortsyn i Remedys stil var den drivende kraft bag Max Paynes oprindelige tilblivelse. Men med Max Payne 3 er det lykkedes dem at tage den rigtige afsked med Remedy og vælge en suveræn omgivelse til tredieakten af Paynes deroute. Desværre er spiloplevelsen endt som det svageste led, hvilket især kommer til udtryk i sidste del af kampagnen.

Nok rynkede en del på panden, da de første billeder dukkede frem med en Hawaiiskjorteklædt Max Payne, der holdt siesta med ufortyndet hjemmebrændt i en brasiliansk favela. Nok er den nye kulisse et markant sceneskift fra sneklædte New Jersey i de gamle Payne-spil, men blandt de mange scener, der kunne rumme tredje potens af Max Paynes selvhad, er denne noget nær den perfekte. Det repræsenterer den blåøjede, vestlige opfattelse af Brasilien, hvor medierne igennem årtier med sambafodbold og karneval har fremstillet landet som evig økonomisk fremgang, evigt solskin i problemfri sind og et evigt godt klima. Et smukt dække over de store slum-favelaer, der er blandt de farligste steder på jorden, hvor politi og underverden repræsenterer uretfærdighed og henfald i lige, enorme dele. Et problem, der vokser uden at kunne tæmmes. Det beskidte vasketøj, vi ikke lufter i offentligheden.

About the author

Christian Kruse

Christian Kruse

Contributor

Christian har skrevet om computerspil i 10 år og har set alle ender af branchen: som teenager på jagt efter gratis spil, som chefredaktør for Boomtown-imperiet og som highbrow spilanmelder på Politiken. I denne periode brugte han sin fritid på en uddannelse som læge, og kl. 4 om natten har du lige så stor chance for at møde ham i en skadestue i Jylland som i et spil Civilization. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009 for at bringe et nyt spilsite til tops i den støvede og fastgroede danske spilbranche.

Flere artikler af Christian Kruse

Kommentarer (1)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Stort Rockstar-udsalg på Steam

Spar mindst 50% på alle de gode spil

Max Payne 3 får snart nye baner

Smertefulde minder i december.

Steam-udsalg udvider: Max Payne, ArmA, Prototype

Andendagen er over os. Se, hvad der er tilbud på.

Indhold af Max Payne 3s Local Justice DLC offentliggjort

Nye multiplayer maps mm. kommer om en lille uge til PS3 og Xbox.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce