GDC-awards 2012: Indie-spillenes triumf?

Derfor blev Indie-spillene den store vinder ved årets prisuddeling.

Game Developers Conference er årets vigtigste begivenhed, hvis man er spiludvikler. Vigtigere end E3, fordi formålet på GDC er, at møde andre spiludviklere fra hele verden og udveksle røverhistorier, tips og tricks. E3 derimod er i langt højere grad et pressecirkus der domineres af store annonceringer og pressemøder fra branchens kæmper.

Under Game Developers Conference uddeles Game Developers Choice Awards. En af de største priser I spilverdenen og særlig betydningsfuld, fordi vinderne afgøres af spiludviklerne selv. Distributører, pressefolk, sms-stemmende fanboys og andre forstyrrende elementer, der ikke selv sidder med fingrene nede i egentlig spiludvikling er siet fra. Kun de der så at sige 'selv har prøvet det', har noget at sige her.

Det er derfor det er ret interessant at kigge på, hvilke spil der løb med priserne i forgårs. For det fortæller os lidt om, hvor spiludviklerne selv mener, at de fedeste ting sker lige nu. Hvem de selv mener, er bannerførererne for det bedste håndværk i spiludviklernes hårdtarbejdende guild.

På overfladen ligner det jo sig selv

Men lad os lige få det oplagte ud af verden, for selvfølgelig vandt Skyrim prisen for årets bedste spil. Og selvfølgelig fik Portal 2 fik priser for både bedste historiefortælling og bedste spildesign. Men det der er det spændende her er, at prisen for bedste spil, var den eneste som Skyrim tog hjem den aften.

Det virkelig interessante er, at det var indie-spil der løb med prisen i 4 ud af de 10 kategorier der blev uddelt priser i den aften. Faktisk løb indie-spillene med priserne i hver eneste kategori, hvor indie-spil var nominerede, og slog i flere tilfælde mastodonter som Bioware, Rockstar og Nintendo i kampen om priserne.

1
I bedste indie-stil valgte folkene bag Johann Sebastian Joust at bruge deres takketale til i stedet for, at forklare reglerne for kortspillet 'Slap Poker'. billede: Gamespot

Og ikke mindst er det vildt, at et eksperimentalspil, der ikke engang er tæt på kommerciel udgivelse endnu vinder prisen for bedste innovation, som det var tilfældet for det danskudviklede Johann Sebastian Joust. Spillet formåede at slå et spil som Skylanders, der ellers ser ud til endelig at have brudt koden for, hvordan man integrerer fysisk legetøj og digitale spil, med kanonsalg af både spil og figurer som konsekvens.

Hvorfor er indie-spillene i så høj kurs?

Men det der er relevant i denne her sammenhæng er ikke bare at kigge på at indie-spillene åbenbart klarer sig godt i øjeblikket og sige 'nå'. For hvorfor er det, at det forholder sig sådan. Hvorfor er indie-spillene er blevet så populære i spiludviklernes egne øjne, fremfor de klassiske AAA prishøstere?

Den mest oplagte forklaring er, at det er fordi innovation og nytænkning af computerspillets muligheder i høj grad er flyttet over i indie-spil. Fordi de har så små udviklingsbudgetter, kan spiludviklere her tillade sig at tage flere chancer og prøve nogen flere ting af, end det ville være muligt at slippe af sted med i en AAA-produktion.

Desuden kan indie-spil lettere tillade sig at være båret af en enkelt fed ny teknologi eller idé, hvorimod AAA-spil forventes at være langt mere polerede og perfekte. Derfor kan indie-spil også bedre basere sig på nye ideer, selvom de måske ikke er helt perfekte eller gennemprøvede. Indie-spil har en langt større tolerence-margen i forhold til den slags, både i kraft af deres pris, og deres status som 'dybfølte personlige værker'. OK, nu smører jeg lidt ekstra tykt på her, men det er et faktum, at overbærenheden med indie-spil er langt større end for store AAA-produktioner.

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

The Last Guardian anmeldelse

Bliver dit julegaveønske en katteørn fra The Last Guardian?

MASS EFFECT: ANDROMEDA - Official Gameplay Trailer

Mass Effect er snart klar til den sidste generation af konsoller og pc.

Ny trailer til Hideo Kojima's Death Stranding

Mads Mikkelsen, Norman Reedus og Guillermo Del Toro er alle med på listen over celebrities.

Kommer biler til No Man's Sky?

Snart kan man måske ræse rundt på fremmed planeter.

Hitman får offline-opdatering

Nu kan du nyde dine lejemord, når du er offline.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading