Dragon's Dogma Preview

Som Tolkien en gang har sagt: Grin aldrig af en drage.

Det ER ikke nemt at prøve at lave nye spilserier. Vi gamere kræver hele tiden, at spiludviklere fornyer sig selv med hver udgivelse. Når Capcom så løfter sløret for deres første sandboxspil, et titan-dræbende eventyr i episke proportioner, står vi klar med sammenligningerne. "Monster Hunter og Demon's Souls møder hinanden, klart".

Dog er sammenligningerne ikke helt uretfærdige. Flere spil - heriblandt de ovennævnte, samt spil som Shadow of the Colossus har været med til at forme Dragon's Dogma. Det betyder dog ikke, at spillet er uoriginalt. Tværtimod så er der mange elementer, der gør, at det er et helt anderledes spil end de førnævnte.

2
Rigtige mænd møder bosser som ham her i nærkamp.

Da vi fik fingrene i spillet, var der en dungeonsektion fra spillets start og en bosskamp imod en Griffin. De to dele, vi prøvede, blev prøvet med to forskellige klasser fra spillet. Den første (dungeondelen) blev afprøvet med en Warrior (I bedste sword & board tank-stil), og en såkaldt Strider (med bue og knive) til bosskampen. Du spiller "Arisen" ("den opståede", ugh), som prøver at finde den drage, der har stjålet hans hjerte. Dette bæst giver Arisen instruktioner igennem hele spillet, men i de dele, vi prøvede, jager man den blot.

Det, vi prøvede, foregik på et slot fyldt med goblins og andet godtfolk, som gerne prøver at gøre det af med Arisen. Før man når ind på slottet, har man dog mulighed for at summone "Pawns", som skifter spillet fra en solo-grind til et party oplevelse. De tre Pawns følger dig på dit eventyr. Selvom de har et par idiot-øjeblikke, virker de dog langt det meste af tiden godt. Da vi havde fået valgt Warrior klassen til Arisen, fyldte spillet vores party med en Mage, Warrior og Strider.

Mage Pawn'en var en dedikeret healbot, som udover healing også buffede våben og armor på resten af party'et (med dertil hørende visuelle effekter, selvfølgelig). Warrior Pawn'en sørgede for at taunte de større fjender, så spilleren kan koncentrere sig om at DPS'e. Når man lader Pawns køre på autopilot, virker de fint. Det, vi prøvede, viste dem kun som en auto-assist, men omfanget af Dragon's Dogma tyder på, at der vil komme betydeligt flere features længere inde i spillet.

Blandt andet multiplayer. Co-op mode er ikke bekræftet, men Pawns har en interessant online feature: Du kan sende dem på eventyr med dine venner. I de spil kan de få gear og XP, og lære, hvor der er hemmeligheder, som spilleren kunne være interesseret i at finde. De kan også huske, hvor der er fælder i verdenen, og tage loot med sig tilbage fra andre spil.

1
Ikke ligefrem Manbearpig, men imponerende alligevel.

Kampsystemet er baseret på stærke og svage angreb, som modificeres af at holde en trigger-knap på controlleren nede (eller ved at bruge Arisen's grab-attack). Her stopper sammenligningen med Monster Hunter; Dragon's Dogma har combat, som er hektisk, kaotisk med fjender, som er lidt mere kampdygtige end i Monster Hunter. Der hvor Monster Hunter's små fjender nærmest bliver en del af baggrunden, så er fjenderne langt mere krævende i Dragon's Dogma. Det bliver ikke til lange pauser imellem kampe her, og Goblins prøver virkelig på at få nakken ned på Arisen, før de kradser af.

Grab-angrebet kan bruges til andet end bare at holde Goblins op som et skjold. Blandt andet kan du kaste med eksplosive tønder og andet godt imod dine fjender. Den fedeste brug af Grab angrebet kommer dog i spil, når du kommer op imod de store bosser, og klatrer op ad dem. Stor betyder i denne sammenhæng koloenorm.

Fokuspunktet i Dragon's Dogma er de førnævnte bosskampe. Det, vi har set i de trailers, der foreløbigt er udkommet, har vist et overflødighedshorn af bosser. Det er alt fra en Godzilla-size Hydra til den røde drage, som titlen henviser til. Dragen selv fik vi et kort glimt af i slutningen af demoen. En kæmpe, ildspyende drage i bedste RPG-stil, som bryder tavsheden i en dunkel hule med et ondskabsfuldt brøl. Dragen rammer ikke med sin ild, men det er stadig tættere på, end vi bryder os om. Størrelsen og ondskaben får en Rathalos fra Monster Hunter til at virke nogenlunde lige så truende som en pink puddelhund.

Jump to comments (0)

About the author

Rich Stanton

Rich Stanton

Contributor

Rich Stanton has been writing for Eurogamer since 2011, and also contributes to places like Edge, Nintendo Gamer, and PC Gamer. He lives in Bath, and is Terran for life.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading