Sådanne meget åbentlyse gerninger, øger vagternes opmærksomhed, som man så kan sænke igen, ved at bestikke dem der står og råber nyheder ud til folket, eller ved at snigmyrde embedsmænd. Når opmærksomheden er høj, kan tempelridderne finde på at angribe dine hovedkvarterer, og for at forsvare dem, skal man igennem et lille minispil, som fungerer meget som en slags Tower Defense. Og det er en god ide, at have så meget af byen under kontrol som muligt, for udover den gode indkomst, giver det også mulighed for rekruttere nye snigmordere. Dine allierede kan hjælpe dig helt konkret. Ved et tryk på en knap, kan du kalde snigmordere frem fra skyggerne for at angribe et hvilket som helst mål. Men du kan også sende dine snigmordere på missioner i hele Middelhavsområdet, hvor ved de får experience points og stiger i level.

Som du måske kan fornemme, er der enormt meget fokus på alt muligt andet end selve det at snigmyrde korrupte og grådige banditter. Bevares man kan snige sig så meget rundt man har lyst til, og der er også rig mulighed for - og udfordring i - at myrde f.eks lederne af tempelriddernes spredte hovedkvarterer, men spillet kræver det meget sjældent af dig. Hver mission har et delmål, som ofte går ud på, at du skal forsøge at løse opgaven ekstra snigmorder-agtigt. Altså f.eks helt uden at blive set, eller helt uden at slå nogen ihjel, eller ved at slå offeret ihjel på en speciel måde. Til gengæld er disse delmål ofte meget sværere end spillet generelt. De står i hvert fald i meget høj kontrast til den oplevelse man ellers får, hvor man kan bruge både en pistol og de omtalte bomber, uden at det giver nævneværdig opmærksomhed fra omgivelserne.

Og det er måske mit største problem med Assassin's Creed: Revelations. Stemningen af at skulle tage rollen som en dybest set uønsket figur i samfundet, der er nødt til at leve i skyggerne for at kunne foretage sine (u)gerninger, er forsvundet. Hvordan kan "snigmordere" være én af flere fraktioner, der kontrollerer bydele, og i det hele taget går frit omkring?

Jeg synes, det er en skam, at konceptet i at samle informationer, fjerne forhindringer og til sidst snigmyrde en navngiven figur i spillet, er så godt som forsvundet. Og i stedet skal jeg lave bomber, restaurere forretninger og stå i baggrunden, mens andre laver det grove/sjove arbejde. Når det er sagt, så er det her langt fra et dårligt spil. Der er f.eks nogle sekvenser med ren platforms-gameplay, som fungerer rigtig godt. Og selvom de kunne være taget direkte ud af Prince of Persia, så passer de også fint ind i snigmorderånden. Flere af de nye tiltag er også ganske underholdende, og samlet set er byen meget mere levende end tidligere, og man kan i langt højere grad interagere med byen.

Underholdende ja, men næste gang må det godt være mere Hitman, og mindre GTA.

7 /10

About the author

Janus Hasseriis

Janus Hasseriis

Skribent

Janus kan uden tøven sige til dit ansigt, at han godt kan lide at spille Pokémon. Det er der ikke mange granvoksne mænd der kan. Men der er meget mere i gemmerne hos denne digitale eventyrer og redaktionens eneste oprigtige fan af Halo. Kan i øvrigt se gennem vægge tyndere end 20 cm. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Janus Hasseriis