Arma 3

Det store scenarie.

Dette er anden revision af mit preview. I første omgang løb entusiasmen af med mig og jeg endte med en kæmpe stor indledning, der handlede om ballistik, bulletdrop og windage og om, hvorfor verden ville være et bedre sted, hvis alle shooterspil havde det. Den gemmer vi til en anden god gang.

Her skal det handle om, hvad vi oplevede under vores hands-on preview af Arma 3 under Gamescom. Spillet udvikles af Bohemia Interactive, et tjekkisk foretagende der, udover Arma, også er på vej med en genfortolkning af Carrier Command samt den civilie helikoptersim Take On Helicopters.

Som fan af Arma-serien havde jeg besluttet mig for at holde øje med forskellige ting under demonstrationen. Arma 2 var - og er - på mange måder 'larger than life'. Det er shootergenrens Donald Trump og Steve Jobs i en og samme pakke. Det betyder selvfølgelig, at der er områder af spillet, som er mere Trump end Jobs. Når man forsøger at simulere en fuldstændig moderne kampplads som den udfolder sig i eksempelvis Afghanistan i dag, og samtidig giver spilleren en missions editor der kan simulere alt fra Fulda Gap scenarier over Black Hawk Down situationer til små mano-a-mano dyster mellem to små grupper elitesoldater i en regnvåd granskov, må der nødvendigvis være områder af spillet, som er svagere end andre.

Så her var jeg, stålsat kritiker, med nej-hatten på hovedet. Jeg brød sammen. Indvendigt. Udadtil holdt jeg på mit indianer stenansigt. Men da Martin Vano, senior designer på Arma 3, lige ville vise et par småting frem, fulgte en femten tyve minutters 'ihh, ahh'-lapsus, hvor det var så som så med de kritiske spørgsmål. For jøsses, som farfar ville have sagt, hvor er der meget at glæde sig til.

1
To elitesoldater sad på et højdedrag. Nej, det er ikke en joke.

Klip: Vi er to elitesoldater, der skal forsinke en fjendtlig fremrykning. Vi ved, at fjenden kommer gennem en bestemt landsby, så vi går ned og lægger anti-personnel miner ud i byen. Derefter trækker os tilbage til et nærvedliggende højdedrag og venter, mens vi holder øje med situationen nede i landsbyen 600 meter væk. Fjenden kommer. En 10-20 soldater der afslappet spadserer gennem hovedgaden i landsbyen. De aner ikke uråd. Pludselig løber en af dem på en mine. Og her pauser Vano spillet, zoomer ind på soldaten, starter spillet i slowmotion, mens vi følger minen der springer 1.5 meter op fra jorden og detonerer. Soldaten bliver ramt af først trykbølgen, så granatfragmenter og kameraet følger ham yderst realistisk blive kastet omkuld på jorden, mens vi åbner ild med vores sniper rifler. Jo, det er krigsporno, men det ser godt nok ud som om man var der selv.

Arma 3 har en troværdig 'rag doll' fysik. Det er geek speak for, at menneskekroppe i spillet reagerer som de relativt fleksible objekter, de nu engang er, og ikke som Playmobil figurer. Folks arme har tendens til at lave møllesving når de falder, og hvis man for eksempel falder nær en tagkant, sker det, at den ene arm falder ud over kanten og ligger og dingler. Når den slags er med i et spil, gør det oplevelsen meget mere livagtig.

Jump to comments (4)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading