Retrospektiv: Doom

Det rene Helvede.

IDDQD, IDKFA. Se, du sidder allerede og nikker genkendende til de nostalgiske ord. Har man været bare det mindste i nærheden af en computer i midten af 1990erne, så er de to ikoniske ord nemlig højst sandsynligt indprentet i hukommelsen til det plan, hvor fingrene automatisk vil taste dem, lige så snart et tastatur nærmer sig. Men det er ikke bare to koder, der kan give udødelighed og opfylde ens arsenal, det er også to ord, der er identiske med en franchise, som om nogen har været med til at skabe den genre, vi i dag kender som FPS.

Velkommen til Mars

Hvis id Software bragede igennem muren med Wolfenstein 3D tilbage i 1992, så var det Doom, der cementerede deres plads som konger blandt shooter-udviklerne med shareware-udgivelsen et år senere. Den gang var det i første omgang med DOS-kommandoer, når spillet skulle startes op, men Doom var allerede langt forude for sin tid. Med turen til Mars for at nedkæmpe dæmoner fra helvede blev dørene ikke bare åbnet til en genre, som næsten 20 år senere vil være en million-indtjenende maskine i spilbranchen, men der blev også åbnet op for et voldsorgie med kontroverser i kølvandet.

1
Doom - pc, 1993

Der blev nemlig ikke lagt fingre imellem, når man i hovedrollen som en navnløs marinesoldat skulle meje ned til højre og venstre for at finde en udvej i banerne, der var klistret til med sataniske symboler. Med det dengang revolutionerede førsteperson-udsyn, hvor man kun kunne se sit våben og så ellers de omgivelser, man skulle til at risikere sit liv i, blev man bogstaveligt talt sat i situationen, som var man selv havnet på Mars. Spillets designer, John Romero, forklarede famøst, at "der aldrig var et navn på Doom-soldaten, fordi det skal være DIG". En sætning, som formentlig har fundet vej til samtlige lærebøger om spildesign siden da.

Med den teknologiske troldmand John Carmack blandt programmørerne og i det hele taget et hold med store visioner, blev Doom øjeblikkeligt en pioner indenfor sin genre, som spillet sådan set selv var med til at skabe. Selvom FPS-begrebet blev opfundet, var id Software dog ikke færdige med at skabe historie. Et af de helt unikke aspekter ved Doom blev våbenarsenalet, hvor der blev fyldt op på rad og række. Alt fra shotguns, raketter og plasma-våben kunne samles op, og var man kvik nok til at opdage blot en af de mange gemte overraskelser, som spillet blev kendt for at gemme på, så kunne man sågar anskaffe sig en motorsav. Her troede du måske, at Gears of War var skyld i kåde teenagedrenges drøm om at hakke monstre i tusinder af små, blodige klumper kød, men nej - de kom godt 13 år for sent.

Helvede vender hjem

I 1994 var id Software klar til at følge op på deres revolution med Doom II: Hell on Earth. De tog skiftet fra shareware til at udgive spillet i butikkerne, hvilket kun satte endnu mere skub i succesen. Det var dog ikke fordi, der var meget nyt under solen. Den navnløse helt blev sat tilbage på jorden, men fjenderne, våben og plot var stort set det samme, og ulig den maniske besættelse, der har sneget sig ind i den moderne spiludvikling, hvor efterfølgere skal være næsten helt nye spil, holdt Carmack & Co. sig til mantraet "if it ain't broke, don't fix it".

2
Doom II - pc, 1994

Fokus lå stadig på det svulmende våbenarsenal, imens banerne atter en gang var lineært opbygget uden nogen som helst afvigelser og med det ene formål at indsamle nøglekort, der kunne låse op for døre, hvilket i sidste ende betød ens flugt og frelse. Men en lille ændring var der, som skulle vise sig at blive fast bestanddel i nutidens spil. Hvor det første Doom var opdelt i tre kampagner, hvor hver kampagne startede helt forfra, bød Doom II på en sammenhængende kampagne uden opdelinger. Du skulle ikke tilbage til punkt nul, men blev derimod gelejdet igennem kampagnen uden ophold. Samtidig tog udviklerne sig den frihed at proppe spillet med bonus-baner, så man for eksempel kunne gennemspille en af de mest legendariske baner fra Wolfenstein 3D eller putte et par kugler i den evigt lalleglade Commander Keen.

Derudover gjorde id Software sit indtog på den spæde multiplayer-scene, hvor modemmer med ringetoner fra oldtiden gjorde spillerne i stand til at kæmpe mod hinanden. En feature, der senere hen også blev integreret i det originale Doom med et utal af mods, som lige fra seriens start havde nydt godt af fansenes opbakning. Der blev sågar lavet en bane med Hovedbanegården, som kun understregede, hvor omfattende Dooms effekt havde på verdensplan.

Jump to comments (2)

Spil der omtales i artiklen

About the author

Julie Horup

Julie Horup

Contributor

Relateret indhold

Bulletstorm: Full Clip Edition

"Hey dicktits, this game ain't gonna pre-order itself!" - Grayson Hunt 2011.

MASS EFFECT: ANDROMEDA - Official Gameplay Trailer

Mass Effect er snart klar til den sidste generation af konsoller og pc.

Vender Duke Nukem tilbage?

It's time to kick ass and chew bubblegum, and we're all out of gum.

Tom Clancy's Ghost Recon Wildlands: Freedom Of Choice

Ubisoft har lagt en video online, hvor de går lidt mere i dybden, med det kommende Ghost Recon spil.

System Shock remake udskudt til 2018

Remaken af det klassiske System Shock er blevet udskudt til 2018.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading