Puzzle Dimension

Hjernegreb.

Ingen historie, ingen flashy introduktioner, ingen cutscenes og ingen collectibles. Puzzle Dimension - som er ude nu digitalt til pc og PS3 via Playstation Network – er, som titlen vel også antyder, et spil der i den grad en centreret omkring gåder der skal løses, og så ikke så meget andet pjat.

I Puzzle Dimensions tilfælde udgøres gåderne af en række tre-dimensionelle baner, som man triller rundt på i form af en gul bold. Her skal man så indsamle en række solsikker (og nej, det er ingen forklaring på, hvorfor det er netop solsikker), hvorefter udgangen til næste bane åbnes. Opgaven kompliceres så af en stadigt stigende mængde af smuldrende underlag, isbelagte områder, katapulter, pigge og så videre, efterhånden som man når videre ind i spillet.

Den store fokus på puzzle, og kun puzzle, gennemsyrer hele spillets opbygning. Eksempelvis er der kun meget begrænsede action-elementer, hvor man med sin bold skal hoppe fra platform til platform. Det er meget let, og er ikke rigtig nogen udfordring i sig selv. Den helt centrale spilmekanik er at gennemskue og løse banerne, især ved at tænke tre-dimensionelt.

2
Et eksempel på den tre-dimensionalitet, man skal kunne gennemskue for at løse spillets baner.

På den måde virker Puzzle Dimension som et meget ’voksent’, eller i hvert fald ret seriøst spil. Der er ikke så meget pjat, ballade og sjov grafik. Det lyder måske en smule kedeligt, og det er det egentlig også. Men det er samtidigt også befriende at spillet tør koncentrere sig om en specifik spilmekanik, og ikke prøver at være alting for alle mennesker, og derved risikerer at ofre sit rene gameplay på den laveste fællesnævners alter.

Spillets tekniske elementer er også med til at støtte op om indtrykket af et spil uden dikkedarer. Grafikken er klar og flydende, og fungerer fint til at præcist at give et indtryk af banens opbygning. Det grafiske indtryk er nærmest asketisk, med en iøjnefaldende mangel på fede shaders, partikeleffekter, skygger og lignende på selve banen. Kun i den let psykedeliske baggrundsgrafik sker der lidt mere. Lyden er også særdeles begrænset, og man lægger primært mærke til den ret lækre chip-tune musik, der med sin nostalgiske karakter yderligere forstærker indtrykket af et ’voksen’-spil.

3
Hovedmenuen illustrerer meget godt det lidt asketiske og seriøse indtryk, Puzzle Dimension giver. Ingen glitterstads og pjat her.

Og efter vi nu er nået frem til, hvordan puzzle-gameplayet virkelig er i centrum, er det jo et relevant spørgsmål at stille, om det så fungerer tilfredsstillende. Svaret er, at det gør det for det meste. Men i betragtning af, hvordan spillet næsten 100% er bygget op om puzzle-mekanikken, synes jeg ikke at man kan være helt tilfreds. For det første tvinges man til at spille baner helt forfra, hver gang man begår en fejl. Det er ingen mulighed for checkpoints, saves eller at spole tiden baglæns. Lidt irriterende, især på de større baner. Derudover er det ikke altid let at bedømme, hvor man præcis lander, hvis man skal hoppe eller trille ned på et lavere liggende niveau. Trial-and-error er løsningen, hvilket bliver ekstra irriterende kombineret med den tvungne start helt forfra, hvis man gør noget galt. Heldigvis er banerne opbygget ret fornuftigt, og der er tit mere end én løsning på banerne, hvilket også er tiltalende, således at man ikke har malet sig selv op i et hjørne, hvis man ruller den forkerte vej på første træk.

Hvis man er en puzzle-fan, så er der ingen tvivl om, at der er meget at hente i Puzzle Dimensions mere end 100 baner. Men det er til gengæld også et krav. For der er ingen sukker på kagen her. Det er Puzzle og intet andet. Puzzle Dimension virker en smule skrabet ved første øjekast og kunne, også for puzzle-fanatikere, savne bare en lille smule mere spræl til at peppe det lidt op i hjørnerne. Selvom det også er befriende at spillet ikke prøver at lefle for alle men tør stå ved, hvad det går ud på.

6 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading