Når jeg spiller CMBN foregår det bogstavelig talt i alle højder. Jeg får overblik over kortet ved at zoome helt ud og jeg følger dramaet på nærmeste hold når teamet bag en antitank kanon opdager en fjendtlig tank, drejer kanonen, smider en pansergranat i den, sigter og affyrer kanonen. Man ser kanonrørets rekyl, ser støvet hvirvle op og følger granaten vej gennem luften. Rammer den? Den fjendtlige tank bliver ramt. Klang! Kører den videre?

CM er den geniale plan knuser halvfjerds kampvogne i et monsterslag og CM er dramaet når en enkelt soldat runder et hushjørne, opdager en fjendtlig soldat, trækker sin pistol og bliver mejet ned af en uset soldat der gemmer sig i et nabohus og skyder ud af vinduet.

Min pointe er at Combat Mission, udover at være en første klasses simulator, er et uovertruffent spilsystem der giver en krigsspiller, en 'wargamer', med interesse i Anden Verdenskrig hele værktøjskassen. Kernen i spillet er en fantastisk scenario editor. Med den kan man genskabe alle taktiske scenarier fra kampene i Normandiet i 1944. Den nuværende udgivelse indeholder godt nok kun udstyr og tropper fra Wehrmacht, US Army og faldskærmsstyrkerne, briterne, SS og tyske faldskærmtropper kommer i en senere udgivelse, men det er også rigeligt. Man kan lave kort der afbilder alle tænkelige situationer: bykampe, fabrikker, bondegårde, huse i flere etager, huse af mursten, huse af granitsten, marker, bakker. Det hele er med. Kun fantasien sætter grænser, som det gamle danske ordsprog siger.

5
Et kort fra Normandiet, zoomet helt ud. De grønne områder er 'objectives'.

Et spil i CMBN er en flydende oplevelse. Det er svært at formulere, men man sidder med en fornemmelse af at spilmaskinen bag CMBN gengiver handlingerne i spillet mere præcist end andre inkarnationer af CM serien, at resultaterne af sammenstød mellem soldater og maskiner i spillet på en eller anden måde er blevet mere granulerede. Det overordnede resultat er forudsigelighed. Ikke forudsigelighed på den kedelige måde, men på den måde at man hele tiden har følelsen 'hvis jeg havde gjort sådan og sådan, ville det her nok også have sket i virkeligheden'.

Fejlene i spillet er spillerens, ikke spillets.

6
Pantheren i aktion. Et skønt syn - hvis man er tysker.

Højere detalje grad i alting er ikke altid en fordel, men flere andre simulationer har med succes benyttet samme opskrift. I War In The East holder spillet styr på hver enkelt soldat og tank på hele Østfronten, men i stedet for at overvælde spilleren med microvalg giver det ham en større overblik. Det samme i Il-2 Sturmovik: Cliffs of Dover. Her har man med succes øget granuleringen i damage modellen af flyverne. Igen gør det tingene mere komplekse, ikke komplicerede, og det skaber større variation i udfaldet af luftkampene og gør dem dermed mere interessante for spilleren.

8
Her bliver en Sherman tank vist nok ramt af en 88mm panzershreck granat. Det er normalt en fatal begivenhed.

På trods af at simulationen i CM er blevet finere har Battlefront formået at bevare et totalt overskueligt interface der gør interaktionen med spillet uproblematisk og intuitiv. Det er lidt af en bedrift i betragtning af hvor meget der sker i spillet hver sekund.

Skønheden i CMBN er det taktiske overblik og den geniale plan, det er dramaet i et skyttehul under artilleri beskydning, det er en kompromisløs sans for historisk præcision og det er en scenario editor der lægger spillets udvikling i hænderne på de folk der spiller det. Opskriften bag CMBN, og grunden til at det er en triumf i sin genre, er at spillet er lige præcis hvad man har lyst til at det skal være. Det er ligeså meget spillernes spil, som det er Battlefront's.

Vi anbefaler helhjertet CMBN til alle wargamere. Både gamle gråhårede tabletop spillere og den yngre generation, der aldrig har hørt om hexagoner, vil få fornøjelse og glæde ud af CMBN.

10 /10

Martin Wiinholt Triumf. 2011-05-25T13:56:00+02:00 10 10

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Martin Wiinholt

Kommentarer (2)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce