Age of Conan nu også free-to-play

Funcom varmer op til Conan biofilm.

Den norske udvikler og egenudgiver Funcom introducerer nu et gratis alternativ til at være betalende abonnent på onlineflagskibet Age of Conan: Hyborian Adventures, der i samme vending får det nye, kortere og mere lokkende navn Age of Conan: Unrated.

Men hvad betyder det så for det barbariske MMO, hvori halshugning er hverdagskost på vej ned til den lokale beværtning?

Jo, for det første skruer Funcom nu helt op for de seksuelle undertoner, men også for blodet og verdenen Hyborias voldsomme natur og indbyggere, der altid har præget Robert E. Howards fantasy-setting.

"AOC har altid været en spiloplevelse for det voksne publikum, men ved at gå Unrated får udviklingsholdet endelig chancen for at gå all in på Hyborias pastose natur og personager", forklarer spillets producer, Craig Morrison

For det andet har de skåret ud i pap, hvad de egentlige forskelle bliver mellem at være betalende abonnent og så at spille med gratis: Free-to-play FAQ og Free / Premium Content Overview.

Funcom øjner i forbindelse med årets biofilm 'Conan The Barbarian' en fornyet og forstærket interesse for spillet blandt tidligere og nye spillere, hvilket er en af grundene til at free-to-play-modellen nu introduceres.

Filmen udkommer i efteråret. Arnold Schwarzenegger er efterhånden blevet for gammel og har måttet vige pladsen for den yderst habile Jason Momoa, som åbenbart ikke har åbnet sine øl endnu.

Age of Conan har efterhånden været online i tre år. Spillet blev lanceret til blandede anmeldelser, hvis hårdeste kritik gik på mangelfuldt indhold for højlevel-spillere.

Vi anmeldte sidste år Age of Conan: Rise of The Godslayer, som af Morten Roed kaldes "Conan - som det skulle have været fra starten".

Desuden arbejder Funcom i øjeblikket på en add-on pack, Savage Coast of Turan, som med en udgivelse i efteråret vil indholde tråde til plot og personer fra biograffilmen.

Med relanceringe af AOC som AOC Unrated tilføjer Funcom desuden to nye historie-baserede dungeons - The Breach og The Forgotten City - som er henvendt spillere mellem level 40 og 80. Mere midt- og højlevelindhold, altså. Og en anerkendelse af kritikken ved udgivelsen i 2008.

Jump to comments (0)

About the author

Kristian West

Kristian West

Eurogamer.dk

Eurogamer er det mest toneangivende website i Europa om spil til pc og konsol. I 2009 lancerede en dansk udgave med en dansk redaktion. Vi findes også på tysk, portugisisk og mange andre unikke sprog. Faktisk er Eurogamer det største uafhængige netværk af websites om videospil i Europa.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading