Rango

Brandgo.

Uhhh – Filmspillet. Den lille grimme unge på bagerste række i spilklassen, som udelukkende er blevet optaget på skolen, fordi hun har rige og kendte forældre. Gallagæsten, der har sneget sig ind på den røde løber iført lånte klæder, uden reelt at have noget at byde på. Inkarnationen af spilbranchens dårlige samvittighed over at hive millioner af kroner ind med glittede covers og ussel kode.

Filmspillet har ved gud ikke nogen glorværdig historie. Selv de største filmlicenser er ingen garanti for spil af bare nogenlunde acceptabel karakter. Se bare hvordan det gik med Avatar og den seneste Harry Potter. Derfor var det med bange anelser, at jeg stak skiven med det seneste licensspil i min PS3. I dette tilfælde spilificeringen af animationsfilmen 'Rango'.

Til at starte med er jeg skeptisk. Nå ja, det starter da ok, men lad os nu se, hvor længe det holder. Efter en times tid er jeg bare overrasket. Hov! Det er sgu da meget godt det her. Og 6-7 spilletimer senere ser jeg rulleteksterne trille hen over skærmen og er overbevist. Jeres undertegnede fedtspillende Kaptajn Ahab har fundet sin Store Hvide Hval, det sjældneste af dyr: det vellykkede filmspil.

1
Et udsnit af de sære beboere i Rangos univers.

OK, nok om mig og min skepsis. Hvad med selve spillet? Hvad er det, der gør det her til det her til dét ene filmspil ud af ti, som man kan spille, uden at det føles som en sur pligt? Well - helt overordnet har Rango tre rigtige gode kort på hånden i kraft af et gameplay, der faktisk fungerer rigtig godt, habilt banedesign og en vellykket og udflippet art-direction.

Rango forstår at fremtrylle det her bizarre Western-univers, hvor hovedpersonen er en gekko, og bipersonerne er ørkenmus, duer, øgler, græshopper, leguaner og meget andet, proppet ned i alle de klassiske western-klicheer. Den by, de bebor, er et sammensurium af gamle øldåser, komfurer, kasser og andet skrammel, der bliver en sær, men dragende blanding af Mad Max og 'Skat, børnene er skrumpet'. En hel del af denne charme stammer forståeligt nok fra den art-direction, som man har gjort som forarbejde til filmen, men det gør den ikke mindre virkningsfuld, når den flyttes over på konsollen. Rango rammer med sikkerhed langt over det 'prøver for hårdt'-udtryk, som man nogle gange støder på, både i film og spil til den yngre målgruppe.

Især lykkedes spillet godt med de deadpan-indslag, der er strøet ud over det hele. Min personlige favorit er nok ugle-mariachi-bandet, der altid dukker op de umuligste steder i banerne, hvor de ruller sig ud med klassisk Mexico-musik og giver Rango et par venlige kommentarer med på vejen. Men ellers kan man også støde på faldene flygel-pianister (inklusive flygel), der helt uden yderligere kommentarer drysser forbi i forgrunden, mens man balancerer på en klippeafsats, flyvende tallerkener og meget mere.

I det her univers trisser man så omkring som gekkoen Rango, der, uretmæssigt og ved et uheld forstås, har fået slået sig op som lokal sherif. Det indebærer, at man skal ud på et række farefulde missioner for at redde byen. Der er godt nok en overordnet historie, men tro mig, I ville ikke få noget ud af, at jeg prøvede at referere den her, og den er dybest set også bare en undskyldning for at gå fra bane til bane. Det er muligt, at den giver mere mening, hvis man har set filmen, men jeg tvivler.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading