Stilen er 2.5, hvilket vil sige, at det klassiske platformsformat er bibeholdt, men der stadig leges med baggrunde og perspektiver. Spencer skal typisk fra A til B i en bane, og vejen han kan tage afhænger i høj grad af det udstyr, han har med – udstyr, der skal findes på senere baner. Det betyder at det ofte er nødvendigt at vende tilbage med nyfundet grej for at blæse en væg eller to omkuld, så du får adgang til nye områder. Muligheden for at spille spillet igennem med en ven giver et frisk pust, men det gør ikke det store for indholdet, der er lige så uinteressant, om man er én eller to.

I det første Rearmed havde GRIN leget lidt med den essentielle model bag spillet, med blandt andet nyt health-system, bossfights og et par andre detaljer – alt sammen noget, der hjalp spillet ind i det 21. Århundrede og den måde, vi spiller på i dag, kontra måden, vi spillede på tilbage i 1988. Det var alt sammen til det bedre, og Rearmed har udviklet sig til Rearmed 2 på samme måde – en masse små ændringer i det grundlæggende gameplay, men hovedsageligt samme model.

Forskellen er dog, at hvor det var en velkommen ændring første gang, så har anden overhaling ikke gjort noget godt for spillet. Den simple og ellers ligefremme stil har måttet vige for en tyk omgang Metroidvania, som tvinger dig frem og tilbage mellem banerne – og det er ikke altid helt tydeligt, hvornår noget på en bane er tilgængeligt, for der er masser af områder, der er aflåst, indtil du har den rigtige klo eller det rigtige våben, som igen er gemt bag en mur eller en dør, der ikke kan åbnes, før du har den helt rigtige dingenot.

4
Det siger noget om et spil, når man blandt PR-materialet kan finde et screenshot af hovedpersonen, der har hængt sig selv... og ikke så meget andet.

Selvom der er spændende elementer, så er slutresultatet skuffende. Det fanger aldrig helt så meget som originalen (eller remaken af originalen), for de mange ændringer og målsætningen med at blive mere som Metroid og Castlevania fjerner fokus fra den lettere tilgængelige action, som originalen havde. Nytænkning skal som sådan bifaldes, men det er mere blevet en "også mig"-løsning, der hviler for meget på succesen af andre spil. Det er synd, for med det oprindelige Rearmed var der god grobund for nyt liv til serien, men med det lidt over middelmådige resultat fra Rearmed 2 og next gen-rebootet af serien, så ser vi nok ikke mere til de bionisk forbedrede kommando-soldater lige foreløbig. Øv. Rearmed 2 er kun for virkelige fans, og vil du have noget i samme dur, der sparker lidt mere mås, så invester hellere i Shadow Complex på Xbox Live, der er bioniske armslængder bedre.

5 /10

Kommentarer (0)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Bionic Commando Rearmed 2 bekræftet*

Giver endelig muligheden for at hoppe.

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce