Emergency 2012

Red en verden i flammer.

Det er faktisk et ret beundringsværdigt ærinde, som udviklerne Quadriga er ude i med Emergency 2012. At prøve at skrue et realistisk gameplay sammen, der for en gang skyld ikke handler om zombier, skydevåben, nitro-boostede gaderacere eller fede blikkenslagere med overskæg. Så point for det.

Så i stedet for kampvogne og laserkanoner er det brandbiler, paramedicinere og afspærringstape du fedter rundt med i det RTS-inspirerede interface. Og i stedet for at hakke, splitte og mose rumvæsener, terrorister og onde robotter, skal man nu lappe trafikofre sammen, slukke ildebrande og arrestere slemme ballademagere.

I de katastroferamte områder futter man rundt med sine udrykningskøretøjer og redningsarbejdere i klassisk RTS-stil. Udstyrer dem med brandslanger, stiger, økser, håndjern og lader dem give sig i kast med de udfordringer som brandstiftere, snestorme, hedebølger og jordskælv har fremkaldt.

1
Brandenburger Tor er en af de kende europæiske seværdigheder, der kommer under kærlig behandling i Emergency 2012.

Selve udførslen tegner faktisk også rimelig godt til at starte med. Bevares, det ER ikke noget AAA-spil vi har at gøre med. Det kan man også se på det tekniske niveau og graden af polish. Men med en pris omkring de 200 kr er det heller ikke det, spillet giver sig ud for at være. Grafik og lyd er i orden, om end ikke imponerende. Og det er faktisk nogle meget sjove scenarier, som de forskellige missioner udspiller sig i. De er næsten alle sammen centreret omkring kendte seværdigheder rundt omkring i Europa, så man oplever i løbet af spillet både Brandenburger Tor i flammer og et sammenstyrtet Eiffeltårn. Det lyder måske lidt plat på skrift, men det fungerer faktisk ret godt.

De første par missioner er lette at gå til og virker mest af alt som en introduktion til spillets tolkning af, hvordan redningsarbejde skal udføres. For der er selvfølgelig tale om grove forsimplinger, og det er bestemt ikke nogen realistisk redningstjeneste-simulator. Når det så er sagt, så er der trodt alt ret mange valgmuligheder for de enkelte enheder, men det er stadig meget firkantet opbygget.

Lyder det forvirrende? – lad mig forklare. For efterhånden som man kommer ind i spillet finder man ud af, at det i virkeligheden er ret begrænset, hvad man har af frihed. På et tidspunkt begynder det næsten at virke som et puzzle-agtig spil. For hver situation der opstår, præsenterer spillet klart en, og kun en, konkret løsning på denne situation. Så ofte kommer det til at dreje sig om, at finde præcis det køretøj, og præcis det udstyr, der kan løse denne konkrete situation.

2
Og som det kan ses på ovenstående, er der også mulighed for at træne til en god dansk snevinter.

Desuden er alle missionerne meget scriptede. Så det er præcis det samme hændelsesforløb hver eneste gang. Det betyder at en del af missionerne kun kan løses, hvis man stiller sine køretøjer parat præcist det rigtige sted, inden det næste led i missionen aktiveres.

Og det virker lidt åndsvagt, at det KUN er et bårehold, der kan putte en tilskadekommende ind i en ambulance, og at det KUN er en politibetjent, der kan fortælle tilskuerne, at de skal gå væk, for de står i vejen for redningsarbejdet. I hvert fald, hvis det skal forekomme realistisk.

Et andet problem, der opstår på de senere missioner, er, at det begynder at blive meget kompliceret at holde styr på det stigende antal af enheder. Især fordi interfacet er en smule klodset. Det er klart, at det er en del af udfordringen at holde styr på de mange enheder, men det virker lidt unfair, at det skal gøres ekstra svært, fordi man skal bokse med et klodset interface og et gnidret minimap.

3
Spillets interface-mangler til trods er det nogle imponerende ulykkesscenarier, de har fået bygget, og det er netop et af spillets forcer.

Men når det virker, er det faktisk meget fedt. Især fordi man helt instinktivt har en følelse af, at man gør noget godt, når man redder en masse folk. Og det er også en befrielse at møde et spil, der går udenfor de vante rammer og tilbyder et RTS-inspireret spil, der vender de fleste af de kendte konventioner på hovedet. Derfor er det også ærgeligt, at spillet ikke når det sidste stykke i mål og ikke har formået at proppe lidt mere lækkert polish, og et lidt mere velfungerende interface ind i spillet. For det har faktisk et potentiale til at være mere, hvis man fik slebet nogle af de skarpe kanter af. For den basale idé er god. Men udførelsen halter desværre.

5 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading