IO om den visuelle stil i Kane & Lynch 2

Art Director Rasmus Poulsen sætter fingeren på linsen.

Et af de mest slående aspekter ved IO Interactives seneste kreation, Kane & Lynch 2: Dog Days, er den ret specielle grafiske stil, som spillet ligger for dagen. Et grafisk look inspireret af YouTube-videoer og billige dv-kameraer der gør at spillet, rent grafisk i hvert fald, er helt sig eget.

For at finde ud af, hvad der lå bag valget af denne utraditionelle stil, slog jeg forleden et sving forbi IO Interactives hovedkvarter i København, for at interviewe Art Director Rasmus Poulsen, om arbejdet med Kane & Lynch 2, og hvad der lå bag valget af det særlige visuelle finish.

Til at starte med spurgte jeg Rasmus, om den grafiske stil var en konsekvens af valget af Shanghai som location til spillet, eller om Shanghai blev valgt, fordi man havde fundet et grafisk look der passede godt dertil.

”Det er jo et simpelt nok spørgsmål, men svaret er komplekst”, starter Rasmus og fortæller videre, at det har været mere en gradvis proces. Der har dog fra et ret tidligt tidspunkt været en idé om at gå i retning af et video-agtigt look. ”Siden det første Kane & Lynch har video ligget lidt i kortene – I hvert fald hos mig […] Jeg tror video-idéen eksisterede før vi egentlig vidst præcis hvad det var, og hvad stilen skulle gøre for os.”

Men efter en research-tur til Shanghai kom der for alvor skub i ideen om et video-inspireret look som gennemgående art-style. ”Med forskellige kameraer af forskellig kvalitet, blev det mere og mere iøjnefaldende at der ligesom var en profil, vi kunne udnytte for at give spillet noget mere kant, og for det første et mere særegent udtryk, men også et udtryk som vi synes gik godt i spænd med karakteren og location”.

Efter det visuelle tema dermed havde fastlagt hvilken retning, IO ville gå i, og udviklingsholdet arbejdede videre med stilen, begyndte den også at influere på spillets øvrige elementer. ”Det spiller jo selvfølgelig sammen, så jo længere tid vi arbejdede med det, jo mere er det blevet integreret i spildynamikken og jo mere får de forskellige elementer lov til at påvirke hinanden – ikk?”, forklarer Rasmus. ”Sådan at man tager nogle beslutninger senere hen, som man ikke ville have taget i starten. Men fordi […] man ser hvordan det påvirker oplevelsen, så understøtter man visse elementer mere eller mindre”.

1

Rasmus forklarer også at en del af baggrunden for netop at gå efter et 'grimt' video-look, var at få spilleren til at føle sig mere til stede i en fysisk lokalitet.

”Det første der skete var jo, at vi ligesom havde en idé. 'Kunne det ikke være fedt at lave et eller andet med noget råddent grimt video' for virkelig at underbygge hele den der tilstedeværelse i scenen”, siger han og fortsætter ”Vi gør det jo for at spilleren skal føle, at det ikke er en vare der er blevet skabt til ham, men at han tilfældigvis er på scenen – on the scene”.

Med udgangspunkt i eksempelvis de videoklip som oftest kommer ud fra katastrofeområder og krigszoner, er Rasmus' pointe at den dårlige videokvalitet. ”... har sådan en umiddelbarhed og tilstedeværelse som er troværdig. Camera-shake, lens flares og alt det der gør, at kameraet eksisterer i et 'space'”.

Jump to comments (1)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading