Yamauchi om Gran Turismo 5 Interview
PlayStation 3 Interview af Rob Fahey
Side 2 af 2.
Side 1
Eurogamer: Når du ser tilbage på de spil der er udkommet siden GT4 – med Forza Motorsport som den nok største titel – ser du så ting, du ønsker at implementere i GT-serien? Funktioner som har rykket genren et skridt frem? Eller udvikler i Gran Turismo i en form for vakuum, hvor I ignorerer konkurrenterne?
Kazunori Yamauchi: De sidste er faktisk helt præcis hvad vi gør. Vi skeler ikke til andre spil mens vi udvikler Gran Turismo – det er udelukkende baseret på hvad vi ønsker at opnå med spillet. Faktisk har jeg svært ved at spille de andre spil i mere end fem minutter af gangen. Spillenes lave niveau af kvalitet skinner virkelig igennem i de andre spil og jeg kan ikke holde dem ud!
Eurogamer: Det ligger stadig ude i fremtiden, men siden du er i gang med at skabe et spil som simulerer virkeligheden, vil i så på et tidspunkt nå et punkt hvor i siger “Nu er det godt nok – det ser ægte ud, det føles ægte”?
Kazunori Yamauchi: Jeg er virkelig blevet stillet præcis dette spørgsmål mange gange, helt tilbage til PSOne-tiden – men hver gang hardware udvikler sig, er der bare meget mere at arbejde med! Jeg tror at dette vil fortsætte med at være tilfældet. Der vil altid være noget nyt at forbedre.Vi er faktisk meget opmærksomme på de ting, vi stadig ikke er i stand til at genskabe i spillet – ting som vi dog på længere sigt gerne vil implementere. Det vil altid være tilfældet.
Nu lavede vi godt nok GT5 Prologue, men det er egentlig ikke et korrekt billede af, hvor GT5 er på vej hen. Prologue var det bedste, vi kunne producere på daværende tidspunkt. Det er egentlig blot fordi vi ikke mente, at vi havde indhold nok til at kalde det et komplet spil – ikke efter vores standarder. Det er nok det, vi gerne vil gøre klart overfor folk.

Yamauchi-san prøvekører også til GT5 samtlige biler for at have noget at holde sine virtuelle kopier op imod.
Eurogamer: I forhold til hvad du lige sagde, ser du så Gran Turismo som dit livsprojekt? Er dette hvad du vil foretage dig i den overskuelige fremtid – eller ser du dig selv ændre retning radikalt på et tidspunkt, og eksempelvis sige: ”Ved du hvad, jeg har faktisk lyst til at udvikle et rollespil”?
Kazunori Yamauchi: Tja, jeg har en masse idéer, så jeg vil gerne kunne sige, at jeg en dag skaber et rollespil. Men der er en masse ting, vi stadig synes er ufuldendte i forhold til GT5.
Der er så meget mere vi kan gøre med spilserien. Jeg tror ikke at jeg i den overskuelige fremtid vil være i stand til at overveje et sådant projekt! - Gran Turismo 5 skal efter planen udkomme i løbet af 2010, måned og ugedag endnu ganske ubekræftet.
- - - - - - - - - -
Mere info om spillet fås herunder via film, billeder og relaterede nyheder. Tryk linker "Vist alt om" for at gå til spillets oversigtsside i databasen.
Relaterede Spil
Kommentarer
Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!
Vær den første til at skrive en kommentar!







