Xcom FPS på vej fra 2K

Kultserie genfortolkes af Bioshock-folk.

Xcom: UFO Defense, eller UFO: Enemy Unknown, udkom til PC tilbage i 1993 og har i over 15 år skabt efterdønninger fra sit geniale taktiske spildesign, som i tre efterfølgende spil også har indlemmmet kampe i rummet og mere klassisk strategi.

Det kommer derfor lidt som en overraskelse, at det første 2K Games vælger at gøre ved den velrenommerede serie er at lave en first person shooter. I dag er spillet med den nedbarberede titel Xcom offentliggjort med en kort beskrivelse af spillet som en shooter fra folkene bag Bioshock 2.

"Spilleren vil opleve Xcoms spilunivers fra en helt ny vinkel og på nært hold opleve frygten og spændingen ved det hårdt sammenstrikkede narrativ", udtaler Christopher Hartmann, chef for 2K.

Spillet sætter dig i rollen som FBI-agent mod en ukendt fjende fra rummet. Gameplayet består stadig af taktiske elementer, men drives primært som en shooter fra førstepersonsperspektiv.

2K købte i 2007 rettighederne til Xcom-franchiset. Der har siden hersket høj spænding til, hvad det skulle blive til. At erfaringerne fra successen med Bioshock 2 hermed sprøjtes ind og et helt nyt spil i Xcom-serien hermed er offentliggjort er grundlæggende godt nyt, mens mangen en hardcore Xcom'er nok kan have sine tvivl om, hvorfor der nu skal en shooter til, fremfor mere taktik og strategi.

Xcom udvikles til Xbox 360 og PC - der foreligger dags dato intet visuelt materiale, ligesom der i offentliggørelsen ikke nævnes noget om en forventet udgivelsesdato.

Kommentarer (3) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!