XCOM Preview
Reinvasion.
Jeg kunne finde på mange titler, der ville være en bedre at relancere til Xbox 360 end det populære halvfemserspil UFO: Enemy Unknown. En del kloge hoveder (mit eget inkluderet) har ofte hævdet, at dette spil hører til blandt de bedste i spilhistorien. Selv efter seksten år fyldt med fanprojekter, uofficielle efterfølgere, samt helt igennem uhyggeligt dårlige officielle spin-offs, er der intet, der på samme måde har indfanget den samme bemærkelsesværdige blanding af intensitet, strategi, uhyggelige oplevelser og fjollede b-filmsreferencer.
Navnet X-COM er derfor en hellig ting for mange mennesker. Da det i april blev afsløret, at 2K ville bringe spillet tilbage og gøre det til en shooter i førstepersonssynsvinkel, var reaktionerne derfor ekstremt negative. Manges håb og drømme om at få en ny version af denne klassiker var nu tilsyneladende knust, og de mange fans følte sig ført bag lyset.

Det er der dog ingen grund til. I hvert fald ikke, hvis man ser det ud fra, hvad jeg har set af XCOM indtil videre. Intet er selvfølgelig sikkert, før vi står med det fulde spil mellem hænderne, men når udviklerne af Bioshock står bag produktionen, er der håb forude. Jeg er i hvert fald overbevist af, hvad jeg har set indtil nu, og det selvom jeg er en kæmpe fan af det oprindelige spil.
Selv dem, der ikke er vokset op med charmen fra det gamle spil, vil kunne finde glæde i denne nye version. XCOM har forladt den oprindelige genre og har let og elegant iført sig skydespilsklæderne. Spillet indeholder dog stadig en snært af præmisset for det gamle X-COM. Det er ikke et spil, hvor det drejer sig om at løbe rundt i korridorer og sende kugler efter rumvæsener, sporadisk afbrudt af dramatiske mellemsekvenser. Tværtimod! XCOM er et spil, der drejer sig om at lave en plan og om at holde sig til den, selv når lokummet brænder.

Det oprindelige spil bestod af flere forskellige spilmekanikker. Du skulle forsvare Jorden mod en forestående invasion og skulle derfor bygge baser, forske i teknologi, samt sende fodtudser ud efter nedskudte rumskibe. I det nye XCOM er vi rykket til 1950’erne, mere specifikt til Amerika. Du tager kontrollen over FBI agenten Carter, som leder den nye XCOM enhed, hvis hovedmission er at udforske og forhindre enhver aktivitet af rumvæsener på jorden.
For at kunne udføre dette erhverv, må du omhyggeligt lægge en plan i din underjordiske base. Du bliver nødt til at forske i nye teknologier, bygge nye våben samt overvåge både radiobølger og telefonlinjer for tegn på udenjordisk aktivitet. Støder du på noget mistænksomt, er det op til dig selv, om du vil udforske det eller ej. En stor del af spillet vil derfor ikke være lineært, og det er op til dig, om du vil acceptere de enkelte missioner, baseret på hvor vigtige du synes, de er. En rapport fortæller dig eksempelvis, at der har været en bølge af mistænkelige angreb på dyr.
Du vil måske også synes om...
-
Silent Hill HD Collection Preview
-
Lumines: Electronic Symphony Preview
-
Mass Effect 3 Preview
-
Dragon's Dogma Preview
-
Star Drive Preview
-
Dirt Showdown Preview
-
Defiance Preview
-
Quantum Conundrum Preview
-
Asura's Wrath Preview
-
Counter-Strike: Global Offensive Preview
-
Catherine Anmeldelse
-
LiveBlog fra DGA2012
-
SoulCalibur V Anmeldelse
-
MSI GT780 DX Gaming Laptop Anmeldelse
-
Nye sider af Skyrim afsløret gennem Bethesda Game Jam
-
Gratis 'high-res texture pack' til Skyrim på PC
-
Schafer crowdsourcer for 3 mio kr. på få timer
-
Eurogamer Danmarks Læserundersøgelse 2012
-
Hawken launcher som free-2-play til december
-
Nyt Test Drive annonceret: Ferrari Racing Legends
-
SWTOR patch 1.1.2 i detaljer
-
Er Red Dead Redemption 2 i produktion?
-
Microsoft Flight letter d. 29. februar
-
FIFA 13 åbner endelig op for tjekkisk fodbold
-
Medal Of Honor 2 rygtes snarlig afdækning










Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!