Det er ganske fascinerende at se, hvordan Nintendo er gået fra de nok lidt barnlige og simple bibspil i 80'erne, over fantastiske, men reelt også meget traditionelle, spil til deres konsoller, til nu at have fuldstændig redefineret hvad spil kan være, og hvem de kan henvende sig til.
Man må erkende at de aldrig har været bange for at tage chancer, ikke mindst ved for eksempel ved at tage en så seriøs og børnevenlig figur som Mario, og næsten bogstaveligt talt vende ham på hovedet, for at skabe en så uvenlig figur og antihelt som Wario. Og derefter gøre ham til hovedpersonen i flere spil, uden at det blev voksenspil af den grund. Nærmest tværtimod.
Konceptet i WarioWare-spillene er simpelt nok: udfør en enkel, og ofte fjollet, kommando inden tiden løber ud. Charmen ligger så i mængden og udformingen af de skøre mikrospil. Ideen er som skabt til DS og Wii med deres intuitive måde at lade spilleren interagere med spillene på. Men mængden og simpliciteten gør det også mindre oplagt at lave en toer. Det er begrænset, hvor mange forskellige måder, man kan stikke en finger op i en næse på.
WarioWare D.I.Y. (Do It Yourself /Red.) løser dette problem fornemt, og besvarer samtidig den oplagte kritik: ”spillet er jo så simpelt, at enhver idiot kunne have lavet det”. Nu har alle nemlig mulighed for at lave deres egne mikrospil, og endda dele dem med andre.
Spillet er delt op i flere områder, hvor man enten bare lader sig underholde, henter ny underholdning, skaber underholding eller deler underholdning med andre. Inden man rigtig kan komme i gang med at skabe noget selv, skal man dog igennem nogle ret omfattende lektioner i spilfremstilling. Jeg har med vilje brugt ordet ”underholdning” her, for selv om det selvfølgelig hovedsageligt handler om de små mikrospil, kan man også bruge værktøjerne til at lave, dele og nyde musik og tegneserier.
Med lidt træning kan du lave din helt egne spil.
Faktisk er værktøjerne ret imponerende. På et eller andet plan er der noget modstridende i det kaotiske univers omkring Wario, og den meget ligefremme måde, hvorpå man laver et nyt spil på. Man arbejder med tegninger, animationer, objekter, en scene og AI til at håndtere, hvad der skal ske hvornår.
Selvom det er logisk opbygget, er det faktisk også lidt intimiderende, og derfor er der som nævnt også nogle grundige lektioner, der skal få én i gang med at lave spil. Det foregår både ved at man bliver bedt om at udføre en enkelt del af et spil, og på den måde bliver lempet ind i processen, men også gennem mere traditionelle tutorials, hvor Wario og den venlige Penny viser dig grundstenene trin for trin.
Og her begynder kombinationen af fjol og seriøst spilværktøj at give problemer. Lektionerne er ret lange og omstændelige, hvilket til en hvis grad er nødvendigt, men ikke ligefrem oplagt til et spil, der ellers handler om små, hurtige oplevelser.
Oven i det kommer Warios rent ud sagt irriterende personlighed. Det er nemlig ham der konstant forstyrrer ”undervisningen” med sine halv-dumme spørgsmål og indfald. Jeg er klar over, at Nintendo forsøger at skabe en slags klovnerolle, hvor Wario er så tykhovedet, at man som spiller ikke føler, at der bliver talt ned til én. Men det virker desværre mere frustrerende, at man skal tvinges igennem et undervisningsforløb, der oven i købet bliver kunstigt forlænget.
Engelskkundskaber er et must.
Et helt andet problem er, at alt dette naturligvis foregår på engelsk. Så selvom der følger en instruktionsbog på dansk med, frygter jeg at disse tvungne tutorials er for stor en mundfuld for børn, der ikke er 100 procent flydende i engelsk.
Så hvem henvender WarioWare: Do It Yourself til? Det er i hvert fald ikke til mig, jeg synes ganske enkelt ikke, at de små mikrospil er sjove i mere end få minutter af gangen. Og derfor har jeg heller ikke tålmodighed til for alvor at fordybe mig i at skabe mine egne spil. Og det er måske synd, for i tillæg til de mere end 90 præfabrikerede spil, er muligheden for selv at skabe flere ganske unik. Musikken kan man enten få hjælp til eller lave helt selv. Tegninger og animationer er kun begrænsede af ens egne kreative evner. Og måske moral eller gode smag. Hvis evnerne ikke rækker, kan man se hvordan de medfølgende spil er lavet, skridt for skridt, og endda kopiere de bedste. YouTube har adskillige gode eksempler på, hvor opfindsomme folk kan være, og hvor kreativt spillets værktøjer kan bruges.
Hvis du er stor fan af de tidligere WarioWare titler og/eller synes det lyder helt fantastisk at skabe dine egne spil, så du absolut prøve kræfter med WarioWare: Do It Yourself.
5 / 10
