Warhammer 40,000: Dawn of War II Chaos Rising

Holder stilen ren.

Warhammer 40 000-universet har fascineret mig siden jeg første gang fangede et glimt af en plakat, hvor en Space Marine skød et hul på størrelse med en fodbold gennem et slimet, lilla monster. Det var tilbage i begyndelsen af 90’erne i en lille hobby- og spilbutik, som jeg frekventerede mangen en lørdag eftermiddag, uden på noget tidspunkt at være bare i nærheden af at have råd til det kostbare plastik på hylderne. I stedet luskede jeg rundt og sugede de farvestrålende forsideillustrationer til mig af riddere fra en fjern fremtid i kamp mod universets værste afskum, mens min overstimulerede 11-årige fantasi galoperede af sted.

Desværre blev det aldrig til meget andet end de længselsfulde blikke, så da Relic i 2004 præsterede at overføre Warhammer 40K til det fremragende Dawn of War, var jeg nærmest ved at eksplodere af begejstring. Mens mine studiekammerater læste til eksamen og afleverede opgaver, havde jeg mit eget lille selvstudium kørende i strategy guides for Space Marines, mens jeg førte Sergent Angelos og hans Blood Ravens i kamp mod de forræderiske Chaos Marines. I løbet af de tre efterfølgende udvidelsespakker voksede spillets univers til at inkludere i alt ni racer samt et meget dedikeret community, der leverede en perlerække af fantastiske mods.

3

Chaos Champion er en pendant til Space Marines’ Apothecary.

Ovenpå det krævede Dawn of War II lidt omstillingsparathed. Pludselig var vi tilbage til fire racer, og der var endda langt færre units end i det første spil. Det faldt især mange for brystet, at al base building nu var fjernet, men det var egentlig i naturlig forlængelse af DOWs designfilosofi, som også var blevet videreført i Company of Heroes, og i fin tråd med det originale table top-spil. Krig i det 41. årtusinde handler trods alt mere om at ødelægge ting - og ikke om at bygge.

DOW IIs største force var uden tvivl multiplayer-delen, hvor det ekstreme fokus på mikrostyring af enhederne virkelig kom til sin ret. Her bliver udfaldet af kampene for en gangs skyld ikke afgjort ved at opgradere eller producere enheder i en bestemt rækkefølge, men derimod ved at besidde strategisk overblik. Det er faktisk muligt at være langt bagud i starten af en kamp og stadig kunne kæmpe sig tilbage til sejren.

1

Chaos Marines kan få hjælp fra dæmoner. Den her hyggelige fyr er en Bloodcrusher.

Derimod var spillets kampagnedel en ensformig og farveløs omgang, som slet ikke formåede at udnytte det stemningsfulde 40K univers. Det lykkes heldigvis langt bedre i Dawn of War II: Chaos Rising, og det skal vi nok takke Chaos-guderne for. Jeg var selv meget begejstret for, at Tyranids kom med i DOW II, men desværre har de savlende dræbermaskiner ikke den helt store dramaturgiske spændevidde.

Chaos Marines er til sammenligning nogle diabolske charmetrolde, som har den indlysende fordel, at de kan udstyres med replikker. Samtidig har de en fælles historie med Space Marines, der gør at de hader hinanden af et ekstra ondt hjerte. Chaos Marines var nemlig selv engang Space Marines, men lod sig korrumpere af de mørke guder for løfter om udødelighed og ubegrænset magt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!