Ubisoft hopper på 3D-bølgen

Avatar: The Game er første stop.

Ubisoft er indgået et samabejde med RealID, skaberne af 3D-teknologien bag 3D-udgaven af James Camerons nylige hype-hit og rekordsættende biofilm Avatar.

Teknologien vil gøre det muligt for spillere med et 3D ready TV at spille Avatar: The Game med noget nær samme stereoskopiske effekt, som ved 3D-versionen af filmen.

Avatar: The Game bliver hermed blandt de allerførste spil, som gør brug af 3D-teknologi og giver spilleren mulighed for større indlevelse i en "mere opslugende verden".

Ærgerligt for Avatar: The Game er det dog, at det som spil set slet ikke kan måle sig med Camerons knivskarpe filmproduktion. Hvad det skulle betyde, kan du læse i vores nylige anmeldelse af spillet.

Hvorvidt 3D-spil bliver det helt store hit eller det helt store flop henover de næste måneder og år, kommer netop an på spillene. Lad os håbe, Ubisoft overvejer at indbygge 3D-muligheden i andre af deres spil end kun Avatar.

Assassin's Creed, Rainbow Six, Splinter Cell?

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.