Tropico 3

Høj cigarføring.

Lad mig sige det med det samme: jeg har ikke spillet det første Tropico. Da jeg installerede spillet anede jeg ikke hvad der ventede mig. Spillet er udgivet af Kalypso, og er lavet af Haemimont, som et kvikt opslag på wikipedia afslører er et bulgarsk spiludviklingshus. Det mest kendte af deres tidligere spil er nok Imperium Romanum. Romanum er, så vidt jeg husker fra en hurtig test for et års tid siden, et 'ikke-særligt-inspireret' realtime strategispil med god grafik.

Tropico 3 derimod er et 'ret-meget-inspireret' realtime strategispil, der har charmeret bukserne af og smilet frem på denne anmelder. Kort sagt er det en blanding af realtime empire building, cityplanner, The Sims og under al den charmerende bling bling et ret godt strategispil. I spillet er man diktator over en bananrepublik ved navn Tropico. Det hele starter i 1950'erne og slutter med den kolde krig. Spillet går ud på at man skal udbygge sin bananrepublik med huse, industri og hvad der ellers skal til for at folk har det godt, samtidig med at man skal holde øje med sin bankbog i Schweiz. Som enhver ved, kan jobbet som diktator være særdeles usikkert, og skulle det ske at de utaknemmelige borgere i Tropico bliver trætte af dig, skal du have en plan B for hvordan du vil tilbringe resten af dine dage (forudsat at du overlever jobskiftet). Pensionsopsparingen kan opbygges på mange måder, men bliver normalt sikret ved at man fifler med skatten, afgifter og særlige afgifter på cigarer, mangoer, kasinoer... Jo mere kreativt, jo bedre. Her kommer IT Factory til kort.

2

Velkommen til Tropico. Her er det dig, der bestemmer.

I starten af spillet skal man vælge sin avatar blandt nogle af verdens mest beskidte diktatorer, blandt andre Fidel Castro, Che Guevara, Eva 'Evita' Peron, Manuel Noriega eller Papa Doc Duvalier. Et veritabelt 'who's who' galleri af markante personligheder fra den kolde krig. Alle diktatorerne har egne karakteristikker og stats, der med et glimt i øjet henviser til deres CV fra den virkelige verden. Man kan nævne i flæng: generalissimo, pompus, flatulence, compulsive gambler, great schmoozola…

Det hele foregår i den mest autentiske 1950'er stemning med amerikanerbiler, høj cigarføring og en overdreven radiovært der i bedste Robin Williams-stil starter spillet med et veloplagt 'helloooo Tropico, keep listening for good music and the most optimitic news'. Lydsporet er intet mindre end genialt. Dette er første gang, jeg ikke har slået musikken fra i et spil. Musikken i Tropico 3 er den fedeste latino Cuba/samba/whatever, der bare ruller derudaf og passer perfekt til stemningen i spillet.

4

Som diktator skal du selvfølgelig ryge store, fede cubanske cigarer.

Når man har valgt hvilken diktator scumbag man vil være, får man sin bananrepublik at se. En ø i Karibien i prægtig 3D grafik. Herefter bliver det til en ret klassisk omgang citybuilder strategi i stil med Sim City. Ghettoer skal opgraderes til boligblokke, kasinoer bygges, bondegårdene skal producere fødevarer. Nogle produkter kan din befolkning spise, mens andre ting er beregnet på eksport, for eksempel tobak og cigarer. Den slags eksportprodukter giver mulighed for nogle af de kreative afgifter. På et tidspunkt beslutter du dig sandsynligvis (men det er ikke sikkert) for, at det er hensigtsmæssigt at et begrænset udvalg af indbyggerne i Tropico kan læse. Den slags er selvfølgelig en udvidelse af folks mentale horisont og spørgsmålet er om ikke de lever lykkeligere uden at kunne læse bøger. Bøger fører ofte til aviser. Aviser fører til usunde ideer om demokrati og valg og en ny gruppe mennesker - såkaldte 'intellektuelle', der kræver 'kultur' og 'ytringsfrihed'. Inden man ser sig om, skal restauranter og kasinoer suppleres med teatre og andet kulturelt lir. Hvis du alligevel beslutter dig for at tage det første skridt i denne retning (fordelene er objektivt set trods alt store blandt andet for eksporten, turismen, industrien), skal der bygges skoler og importeres lærere fra det store udland.

1

Zoom ned i øjenhøjde og tættere på dine indbyggeres tanker om dig.

Frie valg og demokrati er interessante begreber, men man skal huske at et valg i Tropico, og det gælder særligt hvis folket ikke bakker op om styret, nærmest kan siges at være en slags meningsmåling. Men andre ord behøver du ikke direkte at bekymre sig om det, selvom folk helst, utaknemmelige bæster, var dig foruden. Hvis noget tyder på at det kan gå i den retning, kan jeg opfordre til at man sikrer sig hærens opbakning inden valget går i gang…

Alt i alt vil jeg sige at Tropico er et herligt spil. Der er humor og et fint strategispil gemt under den flotte 3D-grafik. Jeg synes også, at der er adskillige elementer i spillet som er fornyende. Blandt andet synes jeg at spillets fokus på enkelte indbyggere i Tropico er forfriskende. For eksempel kan man følge en skolelærer. Man ved hvor han er født, hvad han får i løn, hvad han synes om dette og hint. Man kan følge ham mens går rundt i Tropico fra han forlader hjemmet om morgenen (beskidt slum eller et lille hus i udkanten af byen) til hans arbejdsplads på skolen. Ved at zoome helt ind på ham kan man aflæse hans holdninger til livet i Tropico. På den måde løfter Tropico sig fra, som så mange strategispil, at være et excelark med grafik ovenpå, til at være et ret humoristisk forsøg på at male et tegneserieportræt af livet i et lille diktatur i 1950'ernes Mellemamerika. Tropico 3 er ikke det bedste spil jeg har spillet i år, men jeg kan klart anbefale det for at være et helt igennem vellykket genrespil - og jeg kan næsten garantere nogle gode timer i selskab med din egen cigarrygende diktator og Radio Tropicoooo.

7 / 10

Læs om vores karaktersystem Tropico 3 Martin Wiinholt Høj cigarføring. 2009-12-01T10:26:00+01:00 7 10

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!