Torchlight

Hvad farve er de øjne? Diablo.

Det er svært ikke at snakke om Diablo-serien, når det handler om Torchlight. Selvom der ikke står Blizzard på æsken, er det alligevel tidligere Blizzardfolk, der står bag denne dungeon crawler. Spillet minder i så høj grad om Diablo II, at pessimister uden tøven vil kunne klandre Runic Games for at råkopiere den storsælgende serie og tjene stort på andre menneskers hårde arbejde. Imens klapper vi andre i hænderne og nyder til fulde et spil, der på magisk vis suger os ind i dets simple gameplay, i genre vi i den grad har savnet.

Der lurer noget fælt under jorden i den gamle mineby Torchlight. Det massive hulesystem er fyldt til bristepunktet med det værdifulde materiale Ember, der efter sigende skulle besidde store magiske kræfter, og drømmen om magt og vælde har draget mange håbefulde lykkejægere til byen. En mægtig troldmand er blevet sindssyg i jagten på Ember, og det er op til dig og din trofaste hund (eller kat) at sætte en stopper for hans onde gerninger.

Hvis du mener, historien lyder en anelse tynd, er du på rette spor. Den fungerer glimrende som et påskud for at hakke dig vejen gennem et utal af baner i det gamle minesystem og intet mere end det. Det gør dog ikke spor, for historien er ikke det bærende element i spillet.

1

Spillet er utrolig let at gå til, og nytilkomne til action-RPG-genren skal ikke frygte en stejl indlæringskurve. Det hele ses skråt oppefra i en isometrisk synsvinkel, og du venstreklikker på skærmen, hvor din figur skal gå hen. I kamp er det lige så enkelt. Du højreklikker for at udføre specialangreb og venstreklikker for at bruge dit våben. Nederst på skærmen er en actionbar, der kan indeholde flere typer angreb eller hjælpende potions. Det tager altså ikke mange minutter, før du har tjek på styringen og er godt i gang med de heftige kampe. Interfacet er som taget direkte ud af Diablo II, og selv de to kugler med henholdsvis Mana og Health samt Scroll of Townportal er med i torchlight. ”Why fix it if it aint broke”, har Runic-drengene tænkt, og jeg må give dem ret. Det hele fungerer glimrende, og du kan dermed koncentrere sig om det væsentlige i spillet, nemlig at uddele gevaldige prygl til underfundigt mange forskellige monstre.

Det starter stille og roligt men intensiveres hurtigt, og der går ikke mange sekunder fra den ene kamp er slut til den næste begynder. Skærmen fyldes til randen med flotte effekter, og monstrene kastes omkring dig. Det ser forrygende ud og kører ganske fortrinligt selv på mindre maskiner. Visuelt har udviklerne valgt en tegneserieinspireret stil, der minder en del om World Of Warcraft. Det er kraftige farver, overdimensionerede kropsdele og en verden, der virker tilpas eventyrlig uden at blive et glansbillede. Soundtracket er lavet af selvsamme komponist, der i sin tid stod bag (gæt engang) Diablo serien, og det kan høres med det samme, man træder ind i Torchlight. Ensomme guitarakkorder sætter stemningen og funger upåklageligt sammen med det gennemgående visuelle tema.

2

I Torchlight er du aldrig alene på eventyr, for igennem spillet har du hele vejen et dyr ved din side. Fra start vælger du, om det skal være en hund eller kat, men udover det ydre er der ingen spilbar forskel på de to. Din trofaste hjælper kan lære to forskellige spells, den selv råder over i kamp, bære magiske ringe og desuden slæbe rundt på dit overflødige udstyr. Har du brugt alt ledig plads til at opsamle loot, kan du sende dyret af sted for at sælge det hele. Det tager cirka 2 minutter og er en ret genial funktion, der gør at du slipper for at skulle teleportere til byen i tide og utide, for selv at sælge alt dit skrammel.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!