Theatre of War: Kursk 1943 Preview

Theater of War: Kursk 1943 er det femte i en serie af realistiske RTS-agtige krigspil fra russiske 1C. Det første TOW var virkelig imponerende rent grafisk men eftersom de stadig bruger samme engine er der efterhånden lidt bidemærker at se fra tidens tand. Men den er stadig pæn og animationerne når kampvogne skyder og bliver ramt er særdeles tilfredstillende for en gammel Squad Leader aficionado.

Lyden er til gengæld vældig god, ja, faktisk husker jeg ikke andre spil, der har simuleret lyden af granatnedslag, geværild og whooshs af indgående artilleri lige så godt. Det er svært at beskrive, men lydbilledet er imponerende fordi det er underspillet og for en gangs skyld ikke inspireret af 40-ernes tju-bang Hollywood krigsfilm. Der er virkelig kælet for lyden: Panther kampvognene giver præcis det rette hyl, når deres lynhurtige 75mm kanoner skyder, og M3 Sherman tanks giver det rette hule drøn med deres anæmiske kanon.

På mange måder er spillet en slags mellemting af klassiske computerkrigsspil som Close Combat og Combat Mission og brætspil som Squad Leader. Man kan klæbe ’realistisk’-mærket på mange aspekter ved spillet: realistisk taktik, realistisk tempo, realistisk skudballistik og ’armor penetration’ på kampvogne, samt nogenlunde realistisk artilleri.

Spilserien Theater of War bevæger sig med denne titel gradvist væk fra RTS og længere hen mod et decideret krigspil.

Min sidste Panther tank nedlægger et modangreb fra M3 kampvogne på 800 meters afstand. Den har taget et par hits fra russiske 76mm AT kanoner.

Med Kursk 1943 får man mere information omkring, hvad der foregår under kølerhjelmen på spillet i form af hit-vectors og information om, hvilke granattyper der har ramt en kampvogn. Det er en ny og meget velkommen feature i spillet. Theater of War-serien har hele tiden haft et meget realistisk, simulator-agtigt design, men det har været som om man ville skjule det under en friskfyragtig ’hejsa, vi er faktisk et meget tilgængeligt C&C-agtigt spil, så du skal ikke være bange’-marketingstrategi. Problemet med strategien har bare været, at spillet endte med at sætte sig mellem to stole.

Personligt gider jeg ikke spille RTS spil og spillets udgiver i Europa og USA er da også Battlefront, der er kendt for at lave hardcore krigspil. Så det er velkomment at se spillet tone rent flag ved at sætte streg under den realistiske model, der gemmer sig bag hver granat og hver affyret riffelkugle. Soldaternes moral er også afbildet, og man vil både opleve tropperne stoppe op, lægge sig på maven, være bange, og generelt opføre sig som rigtige soldater.

En anden cool ny feature er et top-down oversigtskort, hvormed kortet præsenteres som et bræt med enhederne som ikoner. Den er god fordi den giver overblik over hvad der foregår. Man kunne ønske sig at kortet gav mere information om højdeforskelle, men dem må man stadig sjusse sig til ved at gå i 3D-mode og kigge over skuldrene på soldaterne.

Interfacet er russisk. Og med russisk mener jeg, at det på en eller anden måde føles ’eksotisk’. Jeg er ikke ekspert i brugergrænseflader, men alle russiske spil har en anden filosofi end vestlige, når det kommer til opbygning af menustrukturer og knapper. Det er svært at forklare, men det tager altså noget tid at vænne sig til det. Men når man har vænnet sig til det, opdager man at eksempelvis infanteriet faktisk kan styres, som man gerne vil have det, at kampvognene kan køres præcist rundt i landsbyer med tårnet vendt i den retning man ønsker, og at man generelt kan nørde helt ud omkring taktiske detaljer.

Samme Panther tank på triumftog gennem russisk landsby. Landsbyen er få minutter forinden blevet hårdt ramt af spredt tysk artilleri.

Efter et par øvelseskampe har jeg taget fat på Operation Citadelle, kodeordet for den tyske offensiv ved Kursk. Kampagnen er lineær, det vil sige at man kæmper på forskellige kort fra gang til gang, men den får tilført en hel del dynamik idet at man skal sammensætte sin egen ’kampfgruppe’ fra slag til slag, og ved at man beholder de samme soldater - forudsat altså at de overlever dine beslutninger.

Efter et par kampe indser man at det faktisk er ret vigtigt, hvem man sætter til at køre de dyrebare Panther tanks – en rookie ved rattet ødelægger hurtigt gearkassen eller kører kampvognen fast i mudder. Den samme er historien med snigskytter og maskingeværskytterne – hvis man er opmærksom kan man optimere kampfgruppen betragteligt, ved at sætte det rigtige hold sammen. Og hvis folk løber tør for ammunition, kan de samle mere op fra faldne kammerater eller snuppe russiske våben.

Alt i alt virker denne beta af Theater of War som en klar forbedring af de tidligere spil og et spil som fans af Close Combat, Combat Mission eller Squad Leader bør vente på med spænding og interesse.