Secret of Monkey Island: Special Edition

Yo ho ho og en hel kasse ROM.

For dig, der aldrig har spillet Monkey Island, er det nok er en bedre idé at hoppe direkte til slutningen, tjekke scoren og så skynde sig over på Xbox Live Arcade og trykke ’download’. Hvis du ikke er den perfektionistiske joypad,fetichist, der har svært ved at se ud over den næste store shooter, får du her noget nær det perfekte adventurespil skabt til dato.

For dig, der ikke kan huske spillet - eller ikke kender det - bliver vi i Monkey Island introduceret til Guybrush Threepwood, en ambitiøs, ung fyr, der lige er ankommet til Melee Island for at forfølge sit kald som pirat. Spillet er et godt, gammeldags Point-And-Click-eventyr med rødderne boret godt ned i starten af 90’erne, hvor vi følger Guybrush’s færden gennem diverse problemstillinger, den noble kunst at verbalsvine sig igennem en fægtekamp og de overnaturlige kræfter, der gemmer sig i en root beer. Hen ad vejen falder vor spinkle helt for øens guvenør, der viser sig at være en dejlig tøs ved navn Elaine. Han ryger også i karambolage med spøgelsespiraten LeChuck, som har sine egne skumle planer omkring førnævnte pige. Hvis noget af dette lyder bekendt, så har du ret: Pirates of the Caribbean-filmene lånte i ganske stort omfang dele af dette spil, så de kunne vende skuden på deres filmserie fra i udgangspunktet at være en hyggelig Disney-film til at blive en gigantisk Hollywood-sællert.

At afsløre mere af plottet vil nok ødelægge den fantastiske historie, der helst selv skal opleves med egne øjne og ører foran skærmen, så for dig, der ikke har stiftet bekendtskab med Guybrush endnu, har du bare at gøre, hvad du får besked på og komme i gang med at spille. Afsted. Vi er her stadig når du kommer tilbage.

For dig, der allerede har fyldt bagagen med gode minder fra dette skønne eventyrspil fra LucasArts, foreligger nu nogle presserende spørgsmål, som nu skal besvares. Først og fremmest, har de ødelagt noget ved spillet? Ordene ”Special Edition” virker knap så lokkende, når snakken går på projekter med forbindelse til George Lucas, og udsigten til Star Wars-agtig manipulation af spillet må give derfor også give klar anledning til bekymring. Heldigvis har spilhuset kun syslet på den tekniske front. Hele spillet er blevet tegnet op fra bunden og reenanimeret i HD, og soundtracket er blevet genindspillet med rigtige skuespillere og musikere. Spillets historie er i sig selv forblevet urørt; det er den samme historie, de samme puzzles, de samme fantastiske jokes – Selv Hr. Lucas’ fiskefrådende gæsteoptræden er intakt.

1

Før...

Personligt synes jeg til at starte med, at den nye grafiske flade var svær at sluge. Det oprindelige spil stikker så dybt, at denne ændring krævede en del tilvænning, for at føles rigtigt - lidt ligesom at se en farveudgave af en sort/hvid-film. Det hjælper da heller ikke, at Guybrush er redesignet, så han passer bedre ind i den tegneserie-stil, som blev introduceret ved seriens tredje, og kontroversielle, udgivelse (den første udgivelse uden input fra ophavsmand Ron Gilbert).

Skiftet fra en ung, usleben helt til en blond smørbaron føles stadigt akavet, selvom samtlige steder og figurer har nydt godt af det omfattende makeover. Nogle puzzle-sekvenser – såsom den, hvor man skal gennemsøge en hule med navigatørens hoved - virker meget bedre i HD, og mange af vittighederne er også bare sjovere, når man får dem leveret med tale på. Nostalgikere, som jeg, vil helt sikkert finde kunne finde et eller andet at pege fingre af i løbet af spillet, men set som helhed er nyversionen alt i alt en forbedring, der er til at tage og føle på.

2

Og efter...

For dig, der ikke kan give slip på fortiden, kan jeg afsløre, at der er en ”Back”-knap, der øjeblikkeligt skifter spillet imellem sin oprindelige udgave og det gamle look og den nye udgave med det karakteristiske nye look - en mulighed, der herfra er yderst velkommen og ikke mindst teknisk imponerende. Det er en kompleks real-time overgang fra pixelerede omgivelser til en widescreen brugerflade i HD med 100 % stemmeføring og dertil passende mundbevægelser. Og det fungerer ganske problemløst. Faktisk tog jeg mig selv i at skifte frem og tilbage mellem de to versioner, bare for at lure, hvordan de har gjort det. Forbedringen ses bedst under de statiske dialogscener, hvor de temmelig banale og platromantiske stillbilleder fra det oprindelige spil heldigvis er udskiftet. Disse sekvenser passede aldrig rigtigt ind i den respektløse tone, der gennemsyrede resten af spillet. Så selvom jeg savner den originale Guybrush, så er det i øjeblikke som disse, at levering via smørbaron bare virker bedre.

Styringen er har også fået et makeover, og ikke alt er på det punkt til det bedste. Den klassiske måde at spille Monkey Island på, med alle sine ikoner på skærmen, er uberørt, men den nye special edition bruger en anderledes, knapt så intuitivt cirkulært baseret system. A og B-knapperne fungerer som venstre og højre museknapper, hvilket i bund og grund fungerer fint nok, mens D-pad’en fungerer som en hurtig genvejstast til forskellige kommandoer, men dens indbyggede modvilje overfor diagonaltryk gør, at det kan være svært på effektiv vis at bruge essentielle funktioner som ”Use”. Skal man kæde en række kommandoer sammen, bliver det ofte så kluntet, at grænser til frustrerende, specielt når man er udfordret af en tidsbegrænsning, såsom at smelte grog-krus. Her tog jeg mig selv i at skifte tilbage til den originale styringsform. Nogle gange er den gamle måde bare den eneste rigtige.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!