Eurogamer.dk

Tekken 6

Rust på jernnæven.

Da Street Fighter IV var i støbeskeen var vi nogle stykker, der ikke var helt sikre på, om Capcoms 2D/3D-genopfindelse af fordums storhed nu også var en god idé. De første screenshots kom, og lignede ærlig talt ikke rigtig Street Fighter. Det japanske look var væk og erstattet med noget, der lignede overdimensionerede actionfigurer, og mange erklærede spillet for dødt, før det overhovedet så dagens lys. Det er den slags, der sker, når man prøver at være anderledes. Man bliver mobbet i skolen og op gennem gymnasiet og på universitetet tror ingen på ens geniale ideer. Men det er jo netop særlingene, vi husker bedst, og Street Fighter IV viste sig virkelig at bestå sin eksamen med glans og bevæge sig ud i verden som en genfødt serie. Nu synes jeg nærmest, at alle de gamle spil ser latterlige ud i forhold til den nye, imponerende 3D-grafik, og det nye spil har indtaget sin plads som en mere end værdig opfølger til fightingserien, der definerede en genre.

Tekken, derimod, er ham den dovne nede på bagerste række. I ved, ham den irriterende med penge, piger, smart tøj og ingen ambitioner. Tekken har altid haft det nemt. Det første spil i serien lignede en million i forhold til Virtua Fighter, og Tekken 2 og 3 var mega-super-monsterhit på PS1. Tekken 4 begyndte dog at vise seriens alder, men Tekken 5 fik en ansigtsløftning og nogle nye moves, og så gik det hele som smurt igen. Der er bare det, at Tekken 5 udkom til PS2 tilbage i sommeren 2005, og nu skriver vi vinteren 2009. Ind ad døren kommer et vejrbidt Tekken 6 med slidte, sludindsmurte Buffalo-sko på, og det forsøger at danse som var vi på In under en DJ Aligator-koncert omkring årtusindskiftet. Men der er tydeligvis lidt for meget makeup på for at dække rynkerne, og det stivnede smil glimter unaturligt, vidnende om et overforbrug af blegemiddel og guderne må vide hvad. Det er det Tekken, vi kendte og elskede, men der er tydeligvis gået fem hårde år i mellemtiden.

1

Nogle gange er vi lidt bange for, at Namco ser deres målgruppe for fightingspil på denne måde...

Det spøjse ved Tekken 6, i en tid, hvor fightingspillene er tilbage i stor stil, er, at det ligner sig selv på en prik. Tekken 5-spillere vil med det samme føle sig helt på hjemmebane, og der er ingen tvivl om, at Namcos tidligere flagskib stadig er et bundsolidt fightingspil med masser af dybde. Spillet har bevist sit værd i de japanske arkadehaller i to år i skrivende stund, og har været grundlag for mange turneringer og mesterskaber. Der er i tusindvis af sider med strategier, comboer og juggles til spillet på nettet, og fanbasen er ganske stor og meget loyal. Men spillet er gearet til markedet anno 2006, i kølvandet efter Tekken 5, og det havde været en fremragende tidlig titel til de nye konsoller, hvor kun Dead or Alive 4 var på banen til at konkurrere. Serien har været under udvikling i rigtig mange år, og gameplayet er meget velafpudset - derfor lå den lige til højrebenet for Namco. Tilføj en ordentlig onlinedel, nogle sjove træningsindstillinger, og send produktet på markedet.

Nu skriver vi dog snart 2010, og endelig sidder jeg med spillet og kan se, hvad Namco har brugt al tiden på. Og svaret er: Ufattelig meget fyld, ufattelig lidt substans. På den positive side har vi fået alle opdateringerne og de nye figurer med fra den nyeste arkadeversion af Tekken 6, Bloodline Rebellion. 41 fightere og to ikke-spilbare bosser er vi nu oppe på, og der er efter min mening tale om genrens bedste persongalleri, med masser af fede moves og god karisma. De gamle ansigter har fået en del balanceringer og nye moves, som nørder som jeg kan sidde og nørkle med i månedsvis for at opnå den ultimative combo. Tekken har i et godt stykke tid handlet om at slå modstanderen op i luften, så man kan lave lange comboer, kaldet juggles, på den nu forsvarsløse stakkel. Tekken 6 tager systemet en tand videre. Som i Virtua Fighter 5 er det nu også muligt at slå folk ned i gulvet efter en juggle med specielle Bound-moves, og her ender de i en position, som de ikke kan rulle ud af i et sekunds tid, og så er der flere gratis bøllebank. Det betyder, at juggle-comboerne kan blive omkring en tredjedel længere, før modstanderen rent faktisk kan gøre noget. Og ligeledes er spillets ground game blevet endnu mere i angriberens favør, så nu kan gode spillere realistisk set nå at fjerne op til 80-90 % af modstanderens liv, før denne kan slå igen.

2

Bob repræsenterer den nye bølge af overvægtige kæmpere, og er samtidig en af de bedste figurer i spillet.

Det skaber et meget aggressivt spil, hvor spillerne først cirkler om hinanden, for så at fare i flæsket som vilddyr, og det er meget tilfredsstillende for den, som får kylet den anden op i luften eller presset ind i et hjørne. Til gengæld sørger spillets nye Rage-system også for nogle vilde comebacks. Hvis du har meget lidt liv tilbage begynder din figur nemlig at lyse rødt, og så kan du uddele en hel del ekstra skade. Dette system vender ikke kampe på en femøre, som revenge-systemet gør det i Street Fighter IV, men det er bestemt nok til, at man nogle gange må se sin ellers sikre sejr blive banket sønder og sammen.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...