Super Street Fighter IV

Juri-ka!

Det skulle have været den nemmeste anmeldelse nogensinde. Tag én del Street Fighter IV, og tilsæt ti nye figurer. Skær onlinedelen fra, mariner den sammen med en række nye funktioner, og lad den koge let op. Herefter tilsættes den igen, og emulgeres nu i retten som en mere naturlig bestanddel. Pift det hele op med lidt bedre grafik, nye baggrunde og riiigeligt musik, og lad gryden simre i et lille års tid. Retten kan nu serveres i restaurantens nye lobbyer med op til 8 tilfredse gæster, der er sultne efter en god gang fightingspil.

Men næh nej. Super Street Fighter IV er landet, og det er Street Fighter IV på godt og ondt. Det betyder, at jeg igen må den lange tur rundt i krogene for at se, hvad der gemmer sig. Capcom har fulgt sine egne opskrifter fra de glade 90'ere og har udgivet en opdateret version af deres genopfundne succes, så der er mere eller mindre tale om en opdatering af et spirituelt remake af en fortsættelse af det originale Street Fighter fra 1987, men samtidig et skridt til siden i forhold til Street Fighter III. Mellem udgivelsen af det første Street Fighter og Super Street Fighter IV har Capcom forsynet os med et ganske vanvittigt antal forskellige versioner af, hvad der i bund og grund er det samme spil – og vi har købt og købt og købt. Kigger man objektivt på det, så virker det som god forretningssans fra Capcoms side, men faktum er, at de fleste hardcore fightingspillere har set opdateringerne som kærkomne afvekslinger og muligheder for at rette ubalancer i gameplayet. Intet er nemlig vigtigere i denne genre end balancering, og det har Capcom altid været ganske gode til.

1

Denne anmeldelse er på 3 A4-sider, men dette billede siger i virkeligheden alt, hvad du behøver at vide. Men du skal læse alt mit ævl alligevel, det var jo ikke ment bogstaveligt! Kom tilbage! Hadoooken!

Men hvad nu med den generelle spillermasse, som ikke er helt så hardcore, og som ikke lige udtrykker sig allerbedst i joystickretninger og tastekombinationer? I vor tid, med sin digitale distribution og DLC-muligheder, kan denne type opdatering jo virke noget gammeldags. Skal vi virkelig ud at investere i et helt nyt spil, bare for at få lidt nye figurer og den slags? Man skulle jo tro, det bare kunne downloades som ekstra indhold. Capcom undskylder med, at det oprindelige Street Fighter IV ikke er designet fra bunden til at understøtte den slags, og det kan man jo så klø sig i nakken over. Men efter et stykke tid med Super er det ret tydeligt, at denne "opdatering" er mere end som så, og ville have fyldt mere op på harddisken end Rufus gør i sine bukser, hvis man kunne have downloadet den. De nye figurer, baner og tilstande viser sig hurtigt at være indgangsbilletten værd, og da spillet ikke går til fuld pris, forstår man godt strategien. Spillet puster nyt liv i serien, giver Capcom lidt ekstra på bundlinjen, og retter samtidig de fejl og mangler, dets ellers meget vellykkede forgænger havde. Dette retter et meget præcist dragon punch lige midt i spillets primære målsegment, hvilket samtidig ser spektakulært nok ud til, at det mere casual publikum også stiller sig op i kampsportshallen for at heppe på kampen. Her er ingen tabere.

2

En af de grafiske forbedringer er tydeligvis et højere polygonantal. Og en smule mere motion blur.

Så er der ellers åbnet for denne dåse whoop-ass, som vi siger på pænt nydansk. Super Street Fighter IV vil glæde fans af originalen, for der er nemlig tale om en seriøs ombalancering af de oprindelige 25 figurer. De svageste led, såsom Vega og Sakura, har fået nye værktøjer at arbejde med, og de stærkeste, såsom Sagat, er blevet tonet lidt ned. Det har dog aldrig været meningen, at en lille skolepige som Sakura skal slå lige så hårdt som muskelbundtet Sagat, og det er heller ikke tilfældet – Capcom har bare tweaket der, hvor visse figurer havde åbenlyse svagheder eller styrker, og det er lykkedes godt. Sakura skal arbejde for sagen, men hun har nu bedre værktøjer til jobbet i form af flere comboer og bedre ildkugler, mens Sagat stadig har sine vanvittige setups, dog med lidt mindre skadepotentiale. Den slags giver telt i bukserne på de trofaste fans, men opdages ikke af casual spillere, og det er nok bedst sådan for alle parter – på alle måder.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!