Steam på vej til Mac
Guf til glat hvid plastic
Valve har nu afsløret, at ikke bare download-tjenesten Steam er på vej til Mac, men også en række af udviklernes største spilsuccesser er nu på vej til glatte hvide computere verden over.
Allerede i april skulle Steam således være tilgængelig på alle Mac-maskiner med en netforbindelse (og det er vel de fleste), sammen med at en række af Valves produkter, inklusive Left 4 Dead 2, Team Fortress 2, Counter-Strike, Portal, og Half-Life serien.
"I takt med at vi bevæger os fra underholdning som et produkt til underholdning som en tjeneste, har kunder og udviklere brug for internet-klienter af høj kvalitet," siger Valve-chef Gabe Newell, "Mac er en virkelig god platform for underholdning."
Jason Holtmand, Direktør for forretningsudvikling hos Valve fortsætter "Steamworks til Mac understøtter alle de Steamworks API'er, og vi har tilføjet en ny funktion, kaldet Steam Play, der giver kunder, der køber produktet til Mac eller Windows mulighed for at spille spillet på den anden platform gratis." Så hvis man køber et spil til enten Mac eller PC, får man det tilsvarende spil til den anden platform med i hatten gratis. Det er da meget pænt af dem.
Derudover vil Mac og PC-spillere også dele multiplayer-servere, så nu kan man altså også udkæmpe den evige kamp om Mac vs. PC i Left 4 Dead 2, Counterstrike eller noget helt tredje. Mac-udgaven af Steam-klienten vil være tilsvarende den, der pt. er i beta-test på Windows-platformen, som tilbyder et noget mere strømlinet layout, i forhold til den gamle version.
Valve fortæller selv, at de vil behandle Mac som en 'Tier-1'-platform, hvilket i deres terminologi betyder, at man kan forvente at Mac-udgaverne udkommer samtidigt med PC-udgaverne. Fordi Valve har fået ombygget Source-platformen til at understøtte Mac, kan de ud fra den samme kode, nu blot generere en version af spillet til henholdsvis Mac og PC. Første gang vi bliver vidne til dette, er ved udgivelsen af Portal 2, som Valve først for nylig har bekræftet eksistensen af.
Du vil måske også synes om...
-
Catherine Anmeldelse
-
LiveBlog fra DGA2012
-
Silent Hill HD Collection Preview
-
SoulCalibur V Anmeldelse
-
Lumines: Electronic Symphony Preview
-
Mass Effect 3 Preview
-
Dragon's Dogma Preview
-
MSI GT780 DX Gaming Laptop Anmeldelse
-
Star Drive Preview
-
Nye sider af Skyrim afsløret gennem Bethesda Game Jam
-
Gratis 'high-res texture pack' til Skyrim på PC
-
Asura's Wrath Preview
-
Defiance Preview
-
Schafer crowdsourcer for 3 mio kr. på få timer
-
Dirt Showdown Preview
-
Quantum Conundrum Preview
-
FIFA 13 åbner endelig op for tjekkisk fodbold
-
SWTOR patch 1.1.2 i detaljer
-
Hawken launcher som free-2-play til december
-
Nyt Test Drive annonceret: Ferrari Racing Legends
-
Er Red Dead Redemption 2 i produktion?
-
Kinect Star Wars i billeder
-
Medal Of Honor 2 rygtes snarlig afdækning
-
MUD FIM Motocross World Championship trailer
-
Microsoft Flight letter d. 29. februar










Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!