Eurogamer.dk

StarCraft II: Wings of Liberty • Side 2

Klassiker vinder nyt terran.

Alle disse valg og opgraderinger er ikke tilgængelige i multiplayer, og sammen med en håndfuld nye og eksklusive enheder gør det singleplayer til en relativt avanceret oplevelse.

Det bliver også understøttet af den nye struktur til valg af missioner, og selve interfacet i mellem dem. I stedet for en lineær opbygning har man nu et kort med nogle planeter og en beskrivelse af deres tilhørende missioner. Her er det dog ikke sådan, at et valg udelukker de andre missioner. Bortset fra de få gange, hvor historien leder op til, og kræver, et moralsk valg, som angiveligt også påvirker historien efterfølgende.

Missionerne selv er også blevet betydeligt mere detaljerede og varierede. Først bemærker man at de forskellige baner er stopfulde af detaljer som dyr og vegetation, men også (forladte) bygninger og personer, der alt efter historien bare kommer med input eller lige frem hjælper til. Efter noget tid, helt bogstaveligt, viser det sig også, at visse baner har en dag og nat cyklus, så lys og skygger ændrer sig løbende.

Der er ligeledes baner, der konkret bruger dag og nat, som katalysator for missioner, hvor man skiftevis for eksempel angriber og forsvarer sig. Og sådan er der flere baner, som er cyklisk opbyggede, eller på anden måde ændrer omstændighederne løbende, der gør det til en del af opgaven at omstille sig til et forløb.

3

Så smuk kan en forsker være.

Det er justeringer, der er med til at skabe en meget mere troværdig verden, hvilket igen gør det meget nemmere at leve sig ind i historien. I det første spil, kunne man let komme til at ignorere de små simple animerede profiler, og på den måde gled spillets historie lidt i baggrunden.

Som nævnt ser tingene noget anderledes i mellem missionerne. Raynors rumskib Hyperion er udgangspunktet, og her kan man skifte mellem overblik over broen, kantinen, våbenlageret og laboratoriet. I hvert rum kan man for eksempel interagere med figurer man møder og tager med på skibet, få yderligere informationer om enheder og teknologier, høre musik fra jukeboksen, spille et lille arkadespil, se nyhedsudsendelser, der fulde af Mengsks propaganda eller vælge den næste mission.

Jeg er egentlig ikke ret meget for, at man på den måde komplicerer det der egentlig kunne være en simpel menu, men jeg kan godt se, at det er smart, at hver spiller selv kan bestemme, hvor meget baggrundsinformation, de gider sætte sig ind i, og det øger indlevelsen betydeligt. Jeg føler i langt højere grad, at jeg spiller som Jim Raynor, end jeg gjorde i det første spil, hvor man selvfølgelig også skiftede i mellem karaktererne.

4

Så er det med at komme ud derfra!

Historien er selvfølgelig også båret frem af adskillige filmsekvenser, som jeg har et lidt ambivalent forhold til. Det virker som om, at nogle af der lavet som CGI, altså færdigt renderede film, mens andre bliver afviklet af spillets grafikmotor. De første er vildt flotte, og er med til at skabe en fantastisk stemning. Den anden type synes jeg i første omgang var lidt skuffende, med klodsede animationer, og mundbevægelser, der ikke helt passede. Så fik jeg sat mine grafiske indstillinger lidt op i kvalitet, hvilket tilsyneladende hjalp lidt.

Og så synes jeg også at klichéerne bliver lidt for tykke. Det er som om man før har set den upolerede rebel, der trods sine fejl, har et hjerte af guld. Rebellens gamle ven, der er en rå forbryder, men som han alligevel stoler 100 procent på, mens vi som tilskuere, bare venter på at det går galt. Eller den kvindelige forsker med briller og det mørke hår i hestehale, der ihærdigt forsøger at finde kuren på en frygtelig virus.

Kommentarer (8)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...