Star Wars: The Old Republic Preview
Kejserens gamle klæder.
Lad os få det overstået med det samme: jeg er egentlig ikke den store fan af Star Wars.
Ja Ja, cut til hidsige åndedræt, hadefulde blikke og krængede mundvige. Jeg er en hedning, en udstødt, en mand i bølgernes magt i et hav af kulturel skam. Jeg bør slet ikke have lov til at komme i nærheden af dette hellige univers, da jeg i værste fald pletter det med min ringeagtelse og mangel på tro. Misforstå mig nu ikke. Filmene er okay. Nogen af dem. Men jeg fik først sent smag for den originale trilogi, formentlig da jeg var 13 år gammel, og filmene manglede derfor det epokegørende overbevisende indtryk, som de tydeligvis har ramt alle andre med.
Så min vigtigste reference til Star Wars universet er derfor Biowares første selvskabte del af legenden: Knights of The Old Republic, det spil, der nu ligger grunden til firmaets første onlinerollespil, og en oplevelse jeg nød til fulde. Heldigvis er ligheden mellem de to temmelig iøjnefaldende, både visuelt og i spillestilen. – en ting der står helt klart, når spildesigner Daniel Ericson beskriver Star Wars: The Old Republic som værende både KOTOR 3, 4, 5, 6 og 7 ad libitum. Han er endda kæk nok til at kalde det for ”verdens største rollespil”. Bioware er på ingen måde blege for at prale af tidligere succeser. The Old Republic forsøger dog at gøre noget hidtil uset indenfor MMO-genren: at skabe en historiedrevet verden, hvori spillernes handlinger har egentlige konsekvenser for spilverdenen.
Mange af figurerne ved denne Gamescom-præsentation var udstyret med nogle temmeligt emo-tunge frisurer, ikke ulig fyrene fra Green Day.
Hvad vi får lov at se i et mørkt svedigt hjørne af EA’s GamesCom stand er en 15 minutters hands-on af materialet, vi allerede havde set i demoen fra E3 messen. Vi ser erobringen af broen på en stjernekrydser, hvis kaptajn har brudt en direkte ordre fra en Grand Moff, der beordrede ham at angribe et kampskib bemandet af rebellerne. Denne gang er det dog i rollen som den senest afslørede nærkamps-class på den mørke side: en Sith Warrior.
Forventninger til denne type figur er helt specifikke. Medlemmerne af Sith-ordenen er nemlig universets slemme drenge, de opererer helt uden for den normale rangorden i Emperiets flåde og har carte blanche til at true, bruge overtalelsesevner, samt brutalt at tage magten over officerer, der ellers normalt ville være deres overordnede. Hvad man normalt ville forvente at se er en direkte og kraftfuld tilgang til denne form for disciplinering inden for egne rækker: et hurtigt, kraftigt stød med håndtaget på et lyssværd frem for forhandlinger og diplomatiske fremtoninger.
Det er selvfølgelig en vej man kan vælge, og et valg vi allerede har set spillet igennem, i tidligere gennemspilninger af samme scenarie, blot med bountyhunteren som hovedfigur. Derfor vælger jeg i dag at slå et slag for den lyse side i det mørkeste hjerte af Imperiet og vil for så vidt muligt forsøge at løse situationen relativt fredeligt. Bioware har ry for at skabe troværdige moralske valgsituationer, og de er sikre på, at netop denne funktion vil kunne finde plads i MMO regi. Det vil jeg derfor teste, ved at fortage nogle helt klare valg hen mod den lyse side med min noget så mørke avatar. Medfølelse fra den mørke side? Selv jeg ved, at det virker en smule upassende.
Husk nu på, at det her foregik for længe, længe siden, så Freud er ikke engang en strøtanke hos sine forældre.
Det viser sig, at når alt kommer til alt, har det sine fordele at vælge den vage attitude. Da jeg vælger ikke at slå kaptajnen ihjel, og i stedet giver ham lidt moralsk support, er jeg i stand til at bruge ham som en værdifuld ressource. Han er jo ikke kaptajn for ingenting og er den person ombord med mest erfaring og taktisk talent, med dybt kendskab til den forhåndenværende situation, og samtidig er han en respekteret leder. At holde ham i live betyder, at han tager styringen efter et hyperspace jump til angrebspositionen, og foretager et par hurtige manøvrer, der drastisk sænker antallet af angrebsskibe, som de feje rebeller sender af sted for at borde vores skib. Det gør mit opgave med at eliminere de enkelte commandoenheder, der når ombord, en del lettere. Ghandi, den gamle hund, har muligvis haft fat i noget. Selvom denne spillestil belønner vores helt med et par point til den lyse side, præcist som vi kender det fra KOTOR, får vi at vide at selv den lyseste lyse Sith aldrig kan gå i gruppe med en Jedi, selvom denne sværger til den mørke side. Ericson bruger analogien om den gode nazist, hvis ultimative konklusion ville være at snigmyrde Hitler, frem for at afstå fra partiet. Interessant idé, ikke? Kig dig hellere over ryggen, Kejser!
Du vil måske også synes om...
-
Uddelingen af Nordic Game Award - Liveblog fra NGC 1
-
Iron Front: Liberation 1944 Anmeldelse 0
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 5
-
Nathan Vella fra Capybara - LiveBlog fra NGC 1
-
En aften i Indie-spillenes tegn... 0
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
Randy Pitchford fra Gearbox - LiveBlog fra NGC 2
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Company of Heroes 2 Preview: Den russiske bjørn 0
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 9
-
Sovjetisk Fallout på vej 0
-
Arma 3 billeder demonstrerer ny lighting model 0
-
Torchlight 2 Preview: Ad Helvede til 0
-
Hackere lukkede Diablo 3 servers i går 1
-
Game of Thrones Preview 0

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!