Star Wars: The Old Republic er EAs dyreste

Cheføkonom: "MMOer er store projekter".

EAs cheføkonom, Eric Brown, beskrev i dag det kommende MMO, Star Wars The Old Republic fra Bioware, som "det største udviklingsprojekt nogensinde i firmaets historie". Det gjorde han på en konference afholdt af Wedbush Morgan Securities i New York.

Ifølge Brown koster det typisk $30 millioner at lave et spil fra start til slut, men "enhver MMO koster betydeligt mere end det".

World of Warcraft kostede eksempelvis Blizzard $100 millioner tilbage i 2004.

"Det inkluderer både udvikling og produktion, men efterfølgende kommer så support og udvidelsespakker", vurderer Brown.

Lige nu indtjener WOW dog omkring $100 om måneden alene på abonnementer, så Blizzard er næppe kede af den investering. EA håber utvivlsomt at SWTOR også kan indtjene de svimlende produktionsomkostninger.

"MMO'er er store projekter," bemærker Brown.

Lige præcis. The Old Republic har i sinde at gøre alting større, eksempelvis ved at indtale samtlige dialoger i spillet med rigtige skuespillere - fordi det skaber stemning. Det svarer til 40 romaner på lydbånd.

EA sigter indtil videre efter en udgivelsesdato for Star Wars: The Old Republic i foråret 2011.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.