Star Trek Online Preview
PC Preview af Morten Roed Frederiksen
Side 1 af 3.
Side 2 ![]()
I disse tider venter rigtig mange mennesker i spænding på udgivelsen af nye og spændende onlinerollespil, som de kan kaste sig over med timevis underholdning til de lange vinteraftener. Efter at have spillet adskillige karakterer til tops i World Of Warcraft, Guild Wars, Eve Online, Warhammer Online og resten af de store MMOer, er mange dog blevet trætte af det velkendte og søger nu mod nye spiloplevelser i forfriskende nye omgivelser. Netop derfor gik der heller ikke mere end et par timer, før alle de gratis udleverede beta keys til Star Trek Online (kortform visse steder i artiklen: STO) var revet bort. Jeg var en af de heldige få, der fik adgang og vil her fortælle om mine første oplevelser i spillet.
De sidste tre dage af betaen er alle blevet brugt på utallige forgæves forsøg på at komme ind i spillet. Alle login servere kørte åbenbart på højeste blus og kunne tydeligvis ikke klare den overvældende interesse. De smarte hoveder hos Cryptic har nu hurtigt patchet spillet, så jeg endelig kan kaste mig over min karriere som øverstbefalende Kaptajn på mit helt eget rumskib.
Jeg starter med at lave min figur. Denne del af spillet er som forventet rig på muligheder. Du kan virkelig gå i detaljer med, hvordan din figur skal se ud, og er du ikke helt tilfreds med at spille én af de mange forskellige forudbestemte racer, kan du skabe dit helt eget unikke rumvæsen. Kun fantasien sætter grænser her, og det er fedt at se, at Cryptic har overført netop denne del fra Champions Online – en af de få ting, der rent faktisk fungerer. Jeg har travlt med at komme ind i spillet og vælger hurtigt en flot, kvindelig Vulcan officer. Jeg får til sidst lejlighed til at give min figur et par ekstra stats, og mit valg gør hende mindre modtagelig overfor fysiske angreb. Det lyder som en god idé. Man ved jo aldrig, hvad man render ind i af skumle typer i den anden ende af universet.
I STO vælger du fra start hvilken type, din figur skal være. Der er tre hovedkategorier: Science, engineering og tactical. Det er dog et forholdsvist åbent system, der ligger bag dine valg, eftersom det generelt ikke er stats, men derimod udstyr, der bestemmer din figurs egenskaber. Det er rart, at dit valg af klasse ikke stikker dybere, end at du altid kan kompensere for eventuelle mangler i form af opsamlet gear.
Pludselig er jeg inde i spillet og i gang med den obligatoriske tutorial-mission. Jeg er tilsyneladende den eneste fungerende officer tilbage på rumskibet, og jeg bliver hurtigt kaldt til broen for at hjælpe til. Indkommende Borg-styrker er godt i gang med at overtage skibet, og jeg bliver fluks sendt ud for at gøre livet surt for dem. Styringen er som i andre online rollespil - WASD tasterne styrer min figur, og jeg vælger de mange forskellige angreb med musen på skærmen. Det fungerer fint, men ligner til forveksling noget, vi har set et par gange før. Styringsmetoden spekulerer jeg dog ikke så meget over lige nu, for den klassiske Star Trek-stemning har indfundet sig. Jeg sætter min ”phaser” på ”kill” og slagter Borg-styrker i hobetal. Selvom jeg indtil videre blot går rundt i korridorer, er detaljegraden flot og stilen helt i linje med det klassiske ”gamle” Star Trek.
Er Star Trek Online til PC LIGE noget for dig?
Se Eurogamers læseres mest ventede spil
Relaterede Spil
Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!
Vær den første til at skrive en kommentar!




