Eurogamer.dk

Star Trek Online

Stjerner uden hjerte.

Star Trek Online blev lanceret for godt og vel en måned siden. I sædvanligt festlig stil, var hele launchperioden præget af en masse tumult. Spillet blev konstant patchet og serverne måtte kæmpe hårdt for at holde styr på den massive storm af eventyrlystne rollespilsfanatikere, der alle ville ind i spillet. Det har været længe undervejs og lidt af en vej at gå, men nu er jeg endelig klar til at give min uforbeholdne mening om spillet.

Den ivrige læser ved, at Eurogamer.dk blev inviteret til at deltage i den sidste beta af STO. Mange ting har ikke ændret sig væsentligt siden, og interesserede kan læse previewet for at få det komplette billede af spillet.

Star Trek var en af de første tv-serier, der virkelig fængede mig som barn. Det var ”Star Trek – The next Generation” med Captain Picard i spidsen, jeg hver uge trofast tunede ind på og fulgte rumskibet Enterprise på nye galaktiske eventyr i fremmede solsystemer. Som gammel fan af serien har jeg derfor nogle helt bestemte billeder af, hvordan universet i Star trek ser ud og hvilken stemning, der bør præge de forskellige lokationer. Af samme årsag var det med stor spænding, at jeg endelig loggede ind i den fulde version af Star Trek Online (STO) og blev budt velkommen af det velkendte og storladne Star Trek tema.

Spillet foregår i år 2048, omtrent 30 år efter filmen ”Star trek Nemesis”. Universet er præget af konflikter. Racens Romulans hjemmeplanet er blevet ødelagt af en eksploderende stjerne, og dens overhoveder søger hævn selv over dem, som forsøgte at hjælpe med udåden. De velkendte Klingons er på krigsstien og deres gamle alliance med Føderationen er gået tabt. Ligesom i serien er der brug for en kaptajn, en karismatisk figur, der besidder evner både som diplomat og som krigsherre, der kan træde til i dette kritiske øjeblik.

1

Fjenderne lurer over alt i landskabet. Så er det godt, jeg er camoufleret i min postkasserøde sweater..

Situationen virker kaotisk, men sådan virker det ikke inde i spillet. De højdramatiske tilstande og spændte personlige forhold dine officerer imellem må du selv fantasere dig til, for dem leverer spillet desværre ikke. Hvad der til gengæld kan hjælpe med til at du drømmer dig ind i spilverdenen, er den massive lydside, der virkelig imponerer. Alt lige fra spillets karismatiske temamusik til enorme eksplosioner i rummet er gennemarbejdet og helt i takt med den oprindelige serie.

Den første del af STO, hvor du skaber din helt egen figur, er stadig yderst fornøjelig. Cryptic har som ventet fat i den lange ende her og giver dig utallige kombinationsmuligheder for race og udseende. Du kan også skabe din helt egen unikke alien-race, hvilket jeg udnyttede til fulde og brugte lang tid på at gøre perfekt. Det endelige spil lader dig desuden også spille som en kriger fra Klingon racen. Denne mulighed bliver dog først tilgængelig, efter du er steget et par levels med en anden figur. Fra start er der altså kun Starfleet Føderationsfaktionen at spille med. Det er også denne faktion, designerne har lagt størst vægt på at udvikle indhold til, hvilket er lidt en skam.

Klingon-missionerne virker derfor ikke ligeså gennemførte som hos Føderationen, og der er længere mellem de enkelte quests, end hvad der burde være. Det bliver hurtigt irriterende når du løber tør for missioner og er nødsaget til at spille PvP- delen for at avancere i spillet. Som spiller under Føderationen er der kort sagt langt mere indhold, og de scriptede Story-missioner ligger tættere på min barndomsfantasi om Star trek end noget andet i spillet. Cryptic har udtalt, at Klingon racen mere er møntet på PvP-delen af spillet, men den er efter min mening stadig for mangelfuld.

2

En foton-torpedo suser sikkert mod sit mål. Jeg tager det med ophøjet ro og skænker en kop kaffe. Another day at the office som kaptajn i Stjerneflåden.

Der er flere forskellige typer quests i STO. Hovedsageligt kan de dog deles op i to: Udforskningsmissioner og Find-og-ødelæg-missioner. De følger alle stort set den samme skabelon og indeholder både rumkampe og landbaserede dele. I sidstnævnte beames du ned på fremmede planeter med dit eget sammensatte hold af officerer. Udforskning af ukendte steder er hovedessensen i den gamle tv-serie, men det kommer ikke rigtigt til live i STO. Rumrejserne foregår ved at du flyver rundt på forskellige kort, der er kædet sammen af små loading-skærme. Det er ene små instances som følger hinanden, og selv de jordbaserede planetmissioner foregår på små kort. Det er altså ikke muligt at forcere terrænet og opdage spændende nye ting, for går du et minut i den forkerte retning, bliver du stoppet af en usynlig væg. Det er lidt fjollet at underteksten for spillet hedder ”To boldly go where no man has gone before”, når du ikke engang får lejlighed til at kigge dig lidt omkring. Godt nok bryster spillet sig af at have spandevis af uudforskede planeter, der bliver tilfældigt genereret til de forskellige missioner, men omgivelserne virker hurtigt trivielle, og du føler dig absolut ikke som nogen opdagelsesrejsende.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...