Star Trek Online abonnementspris

Betal per måned eller for livet.

Cryptic har i dag offentliggjort abonnements-mulighederne for deres i februar kommende MMO Star Trek Online.

For 13 Euro, små 100 kroner, kan du på månedsbasis betale for at spille med. Det svarer til niveauet for World of Warcraft og andre gængse MMO.titler.

Desuden afdækkes en række alternativer, blandt andet en tidsbegrænset (frem til den 2 februar) abonnementsform, hvor man for 175 Euro, 1300 kroner, får adgang til spillet resten af dets eller dine dage - hvad der end måtte komme først.

Vælger du sidstnævnte, falder der desuden en spilbar Starfleet Captain af, samt yderligere to figurslots.

I det hele taget har Cryptics cheføkonom ikke ligget på den lade side, hvorfor vi henviser til den officielle side med samtlige abonnementsvarianter.

Læs interview / nyheder og se billeder / film fra Star Trek Online umiddelbart herunder

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.