Skate 3

Hardcore! Editor! Career! Darkslides!

Vi tog en snak med selveste Cuz fra Black Box om tilblivelsen af årets definitive ekstremsports-oplevelse: Skate 3. Her kan du lære mere om spillets nye kooperative Career Mode, den nye Hardcore-sværhedsgrad, park-editoren og mere vildskab.

Eurogamer: Hver er i korte træk det store nye ved Career Mode og det at opbygge sit eget brand i Skate 3?

For det første er det en stor ændring for Skate-serien ikke længere at skulle kæmpe for at blive sponsoreret, men derimod at starte sig eget firma - måske også sammenlignet med andre spil. Det virkede logisk at lade spillerens karriere afspejle sig i både det at skabe et navn for sig selv, men også at se, hvordan omgivelserne bliver præget af ens bedrifter. Når man tænker på, at stort set alt, hvad man foretager sig online såvel som offline vil påvirke ens hold, står det klart, at Career Mode har fået den helt store overhaling.

Eurogamer: Hvad synes I, at i har lært af Skate 2? Er områderne i Skate 3 mere interaktive i forhold til, hvordan man kan skate gennem dem? Får vi for eksempel flere objekter at stille op og flytte rundt på? Måske nogle nye objekter i det hele taget?

I Skate 2 var den en stor tilføjelse at man kunne hoppe af sit board og flytte rundt på ting. I Skate 3 kan man stadig gøre dette, men vi har skruet op for mulighederne med den nye Object Dropper, som grundlæggende set giver mulighed for at placere, arrangere og endda også at slette massevis af forskelligartede objekter i spilverdenen. Nu skal man ikke længere lede efter en perfekte rampe eller rail, for derefter at skulle slæbe den hen til sit favorit-spot. Object Dropper er altid ved hånden og lader dig simpelthen bare smide skidtet, der hvor du vil have det. Nå ja, og så rummer hvert distrikt i Skate 3 unikt udformede objekter, som passer ind i miljøet og som folk sikkert vil få masser ud af at tosse rundt med.

Eurogamer: Nu hvor der har været tung fokus på de kooperative grundelementer i spillet, er det måske nærliggende for de mere soloprægede skatere derude at spørge ind til, om spillet på den front er blevet tilsvarende mere rig eller fattig?

Jo, det er helt sikkert at Skate 3 i sin grundform lægger op til en social spiloplevelse, men spillerne derude, som værdsætter sin fritid i selskab med sig selv og ingen andre, er der ikke noget at være bange for. Målet i spillet er stadig det samme: Start dit eget firma og sælg 100.000.000 boards. Hvordan du eller I når dette mål, er op til dig og Jer. Skate det på din egen måde, yo.

Eurogamer: Vi har lagt mærke til en del nye animationer og småændringer i eksisterende animationer i diverse filmklip, som tilfører en større grad af realisme. På hvilke andre områder har I haft fokus på at gøre skate-oplevelsen mere realistisk?

1

Skate 3 er bare mere af alting - selvfølgelig også frygtløse airs.

Vi har gennemgået stort set alle animationer og har justeret på de højest prioriterede, både internt men også efter ønske fra vores fans. Ændringerne dækker over alt fra forbedring af offboard-navigation til forbedring af spillerens synsretning undervejs i bestemte tricks. Vi har også set på at gøre sidste led i tricks og animationer mere sømløse på overgangen mellem trick og almindelig positur. Vi har også lavet helt nye tricks, stilarter, gestikulationer og positurer at lege med.

Mens vi var i gang med dette arbejde, ville vi også gerne forbedre den gennemgående totalkontrol af avataren, selv mens han bailer. Så I kan godt se frem til mere styring mens han flyver gennem luften i Hall of Meat og den nye mulighed for at skubbe fra ved landing for nogle langt længere rullestyrt. Disse tilføjelser kan benyttes når som helst og kommer virkelig til sin ret når man filmer og ellers bare nosser rundt.

4

Wall of Meat!

Eurogamer: Kollisioner mellem spillere var lidt af et problem i Skate 2, specielt online. Hvordan med kollisionerne nu?

Vi har set på at forbedre kollisionerne, men særligt ved høj fart kan de af og til stadig virke temmelig uforudsigelige. Derfor har vi valgt helt at udelade kollisioner, når man spiller online - på nær i Freeskate og i Challenge lobbyer.

Eurogamer: I Skate 2 indebar det at spille online ofte en lang række knaptryk i menuer, load-tider og ikke mindst reload-tider. Blandt andet kunne det ofte resultere i at folk mistede interessen eller tålmodigheden og skred. Har I undervejs i skabelsen af Skate 3 overvejet at gøre onlinespillet mere åbent for spil, så for eksempel når Danny's Megaramp først er hentet ind, er samtlige Game Modes og Challenges tilgængelige for host såvel som resten af spillerne.

Jamen det har vi faktisk. Nu kan alle spillere i en onlinesession i Skate 3 stemme på, hvorvidt handlingen skal flyttes til en anden zone, eller at der skal åbnes for den ene eller anden Challenge - det eneste der skal til er, at et flertal stemmer ja til hvert forslag. Herudover kan hosten, som sædvanlig, egenhændigt bestemme, om den skal flyttes til en anden zone, samt selvfølgelig foreslå Challenges.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!