Sid Meier's Civilization V Preview

Da Civilization IV udkom, var det svært at komme på én bestemt ting, der virkelig kunne få en til at hoppe op af stolen og proklamere spillet som et kæmpe skridt fremad for serien. Religion var en af de nye tilføjelser, men da Civ jo holder sig upartisk, var samtlige trosretninger alle pænt placeret i midten af teknologi-træet, og havde, ligesom de politiske systemer, deres egne fordele og ulemper. Og ikke, som den snæversynede ateist i mig havde håbet på, en ubarmhjertig åndelig rejse fra tilbedelse af stormguder til en raketdreven gudløshed i det moderne samfund.

Der var selvfølgelig flere ændringer i Civ IV. Du kunne for eksempel åbne for dine landegrænser som del af et diplomatisk forhold – en mulighed, der blev fjernet fra seriens nedtonede konsol/bærbare iteration, Civilization Revolutions fra 2008. Her føltes en tilbagevenden til de gamle metoder dog forstyrrende og fik dig til at indse, at de nye metoder rent faktisk var forbedringer.

Derudover var der de mange ”Great People” – en fornøjelig måde at implementere en større tilknytning til spillets historiske rødder. Men i sidste ende er det jo trods alt svært at skabe overskrifter med noget så intellektuelt stimulerende som Civilization. At have Leonard Nimoy som den evindelige fortællerstemme er nok så popsmart som det overhovedet bliver i denne serie.

Civilization IV stod som et kritikerrost højdepunkt for forfinelse af en solid formular; nærmest en hyldest til sig selv, med stærk støtte fra de solide udvidelsespakker. Men i stedet for at sidde på hænderne og undre sig over, hvad det næste skridt kunne være, har udvikleren Firaxis omstruktureret franchisen og placeret den lovende nye designer Jon Shafer ved roret. Resultatet er ”Sid Meier’s Civilization V”, der allerede har fået fans af serien til at hæve øjenbrynet.

Men naturligvis kun fansene – dette er ikke Modern Warfare 2, og de to dominerende responser til Civ V består enten af entusiastisk nysgerrighed eller komplet ligegyldighed. Men forsøget på at overbevise Civ-landskabet fortsætter, idet Civ V låner et par tips om brugertilgængelighed fra førnævnte konsolversion, samtidig med at bibeholde den mageløst komplekse kerne, der gang på gang får fans af serien til at vende tilbage.

Du har nu sikkert allerede tjekket et eller flere billeder fra spillet, så du har måske også bemærket: hexagoner. Endelig går Civilization væk fra det retvinklede regelsæt. Væk er det gamle firkantede gitter, hvor man egentlig bevægede sig 41% længere på den diagonale led end ad de andre kardinale retninger. Fra et æstetisk synspunkt tillader de sekskantede felter et mere kurvet, organisk landskab og færre skæve kanaler og floder. Der skal ikke meget til at overbevise – efter to minutters inspicering har jeg allerede lagt firkanterne bag mig.

Selvom det måske virker kompliceret, kan hexagoner kun forenkle spilprocessen - hvert felt grænser kun op til seks naboer i stedet for otte – men præcist hvor meget det vil betyde rent taktisk, vil først vise sig når vi får lov at teste spillet. I mellemtiden forbliver det blot en geometrisk mosaik.

Men funktionen af hvert felt har også ændret sig. Man kan stadig udvinde ressourcer for at få guld, arbejdskraft og mad, og arbejdere kan stadig bygge opgraderinger for at øge produktionen. Men byer udvider ikke længere deres indflydelsesradius i en firkantet cirkelform ud fra centrum. I stedet bærer hvert enkelt felt din civilisations farve.

Ekspansionen af dine byer er stadig baseret på kulturel fremgang (der nu kan blive købt med guld), og du rekvirerer de nye felter præcis ligeså hurtigt som du ville i dine forrige imperier. Men nu er den konstante ekspansion af og selve formen på, dit imperie en meget mere amorf, dynamisk og taktisk afgørende process.

Introduktionen af bystater åbner op for nye måder at anvende diplomati. I en væsentlig forstand fungerer de som små holdkammerater, der giver bonusser til spillere, der vinder deres troskab. Disse bonusser gør det værd at forsvare og generobre bystaterne, skulle de falde til en anden civilisation. Det er selvfølgelig også muligt at selve deres placering er vigtigere end at opretholde diplomati; hvis en bystat ligger for tæt på din egen grænse, er det måske nødvendigt at forvandle den til støv. Hvis du altså ikke har noget imod et ry som nådesløs krigsherre.