Shogun 2: Total War Preview

Måneskinnet indhyller de bølgende bakker og de mørke skovsletter, mens det afspejler sig på vores tætstående tropper. En hvid borg hviler på en stejl klippetop. Fakler bølger på horisonten under den markante tagryg; en bleg vagt stirrer ned over dalen. Her er vores mål.

Vinden fejer henover kamppladsen og forstyrrer træerne, mens de velkendte røde ahornsblade fra det japanske efterår hvisler gennem græsset. Mellem vores tropper og slottet er fjendens styrker. De er mødt op i tusindvis.

Hver mand bærer en svagtlysende papirlanterne, der svajer i brisen. Da vi sætter i march, begynder regnen at dryppe ned over marken. De sorte, lakerede rustninger skinner med et vådt glimt under regndråberne, mens vores spydmænd langsomt rykker frem og op ad bakken.

Pludselig, fra den skovbevoksede lysning mod højre, skinner en byge af lys - flammende pile bliver affyret fra et baghold, og de farer i en flammende halvcirkel henover nattehimlen og ned over vores tropper. De dødelige, brændende pile afgiver et frygtindgydende hvæs, da de lander i den våde jord, den våde rustning og det våde kød. Vores spydbærere er svækkede og falder om og ud af rækkerne; de er nu et nemt bytte for kavaleriet, der tordner over de glatte græsstrå for at afslutte kampen. Sværd stiger og falder i dansende kurver.

"Hovsa," udbryder fyren, der styrer demoen, mens han gnider hagen flovt. Jeg bliver fra en regnfyldt efterårsaften i det feudale Japan slynget tilbage til den virkelige verden til en fantastisk smuk sommerdag i det sydlige England.

Det er i disse omgivelser, at Creative Assembly vender tilbage til deres succesfulde debut, Shogun: Total War. I de ti år, der er gået siden første spil, er Total War-franchiset vokset i flere tænkelige retninger og har udforsket endnu større konflikter, der omspænder endnu større geografiske regioner. Men i det seneste kapitel vender serien tilbage til sine rødder; det feudale Japan i Sengoku-æraen.

Spillets kreative direktør udtrykker sin hengivenhed for samuraiens gyldne æra. "Det er en af mine favorit-perioder, en af mine yndlingskulturer," forklarer Mike Simpson. "Det er en guldgrube, som vi ikke havde teknologien til at udforske fuldt ud i første spil."

"Det er den perfekte tidsperiode for et Total War-spil," siger franchisens hoveddesigner James Russell, mens han entusiastisk uddyber spillets temaer. "Det er den mest turbulente tid i japansk historie - der er ikke nogen central autoritet, så daimyoerne, de rivaliserende, mægtige krigsherrer, kappes om kontrol over nationen."

"På baggrund af den kollapsede regering kan alting ske. Det er en æra, hvor samfundet er decentraliseret, hvor klanerne og den lokale militærkraft er afgørende og udgør et brillant sceneri for Total War, hvor du kan omskrive din egen historie - for alt var muligt."

"Det er også en periode, der gennemgår en masse interessante forandringer, for du har blandt andet ankomsten af europæerne, introduktionen af de meget tidlige skydevåben ind i japansk krigsførelse, some skaber nogle virkeligt interessante dilemmaer for spillerne."

Kærligheden til denne periode går omend endnu dybere end udgydelserne fra designerne lover. Et særligt aspekt i spillet er brugen af pragtfulde malerier i en middelalderlig japansk stil - det fylder skærmen med ikoner, menuer, kort og lærreder, der sagtens kunne høre hjemme i en foldeskærm fra et palads i det gamle Kyoto. Jeg får at vide, at en af holdets grafikere har brugt et helt år på at lære disse maleteknikker.

Begejstringen hos CA er åbenlys, selv på dette tidlige stadie. Det er et symptom for holdets anden begrundelse for at vende tilbage til Sengoku-æraen efter de verdensomspændende eventyr i de senere Total War-spil.

Et mere begrænset spilområde afgrænset til Japan giver spillet fokus; evnen til at udforske den militære historie i en specifik nation med en dybde, der går ud over alle grænser, i stedet for at sprede sine ressourcer ud over utallige lande med vidt forskellige militære filosofier.