Sagsanlæg over Call of Duty

Eks-chefer kræver penge, hævder ejerskab.

Nyhedshistorien, som siden offentliggørelsen i starten af ugen nok har skabt flest efterdønninger, træder nu ind i en ny fase.

Zampella og West, de to fyrede og nu eks-chefer hos Infinity Ward, lægger nu officielt sag and mod Activision for de hidtil ikke udbetalte royalties for Call of Duty: Modern Warfare 2.

Desuden lægger de også sag an over brandnavnet "Call of Duty", som de mener at have et kontraktmæssigt ejerskab over.

Umiddelbart er det ikke pengene, der ville være et problem for Activision at hoste op, men efter gårsdagen offentliggørelse af hele tre spil i Call of Duty-regi, kommer sagsanlægget utvivlsomt som en torn i øjet på Activision.

Det er muligt, at West og Zampelle hermed enten prøver at presse Activision til at blive ansat igen, eller at de blot vil gøre opmærksom på, at de potentielt set vil kunne trække stikket på de tre nye spil med loven i hånden.

Det er stærke sager. Vi følger sagen som den udvikler sig.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.