Rock Revolution

Spillere søges!

Ingen vil lave et dårligt spil, eller det siger de i hvert fald. Men er der ikke altid nogen, synes du, som lige laver et spil på kortest mulig tid med et budget-budget, bare for at tjene nogle penge på den sidste nye trend. De tænker jo nok ikke, at de vil lave et dårligt spil, men man har alt imod sig for syv kroner om dagen i 3 dage. Spilfirmaerne er ikke dumme, de ved det jo godt. De er bare ligeglade.

Du kan nok regne ud hvor det bærer hen. Rock Revolution er Konamis bidrag til den bølge, som musikspillene stadig rider triumferende på - og det stinker. Det en gang uoriginalt, udvandet suppe, der ikke engang indeholder nogle af de features, som burde være standard. Rock Revolution er overfor Rock Band hvad Hansa Pils er overfor Tuborg, hvad Smørum Nedre er overfor Amsterdam, hvad Sidney Lee er overfor Will Smith. Det er at blive lovet en god fadøl på den lokale med Anden, og i stedet få udkogt suppe med Amin Jensen i en alt for lille spejderhytte.

I modsætning til den andre, og bedre, musikspil, har Rock Revolution ikke sit eget sæt instrumenter. Angiveligt skulle man kunne købe et specielt trommesæt i USA, men det synes ikke at findes. Men hvad gør det, når man kan bruge dem man har fra Guitar Hero og Rock Band, det er da en god nyhed. Den dårlige nyhed er så, at det er sjovere at tæske sig selv i hovedet med instrumenterne, i stedet for at spille RR.

Har du nogle mikrofoner liggende, så bare lad dem ligge, for det er ikke muligt med sang i Rock Revolution. Det kan dog være et kærkomment tiltag for os, der ikke kan synge, fordi vi ikke har talent eller vodka nok til det. Men hvorfor er denne feature ikke med, når den har floreret siden 2007? Hvorfor ikke give folk chancen? Dette gør jo så også at multiplayerdel kun gør det muligt for maksimalt 3 styks wannabes, men mere om det senere.

1

Vi savner dig, Rock Band!

Først vælger du om du vil spille trommer, bas eller guitar, herefter hvilket nummer du vil gøre det til. Det ser jo ikke dårligt ud. Ganske vist er der også en rigtig god portion numre, der vil appelere til amerikanske teens, der er ufrivilligt vilde med sange som ”Falling Away From Me” med Korn. Der er de mere Boogie-venlige sange som ”Somebody Told Me” fra The Killers og ”Sk8er Boy” med Avril Lavigne. Et par enkelte klassikere har da også sneget sind ind, så som ”Cum on Fell the Noize” med Quiet Riot, ”Heading Out to the Highway” fra Judas Priest og endda temaet fra CSI med The Who.

Eller skal man nok rettere sige, gjort berømt af, frem for egentlige klassikere! For modsat andre musikspil (hvilket nok indbefatter samtlige udgivet siden 2007), er musikken i Rock Revolution ikke fra de originale kunstnere. I stedet bliver de leveret i en herlige vifte af gamle, støvede cover versioner. Ikke fordi disse i sig selv er dårlige, men det virker bare ikke helt rigtigt, og det er svært at glemme mens man spiller.

Skal der tal på er der over 40 sange at vælge imellem, hvoraf omtrent halvdelen er kendt fa entet Rock Band 2 eller Guitar Hero World Tour. Man har dog muligheden for at downloade nogle ekstranumre fra Konamis Rock Revolution Store – hvis du ikke lige spiller PS3- eller Xbox 360-versionen. Ergo er download kun muligt til Wii versionen. Hvilket er lidt bizart, ikke mindst fordi Wii ikke er kendt for sin store harddisk. Men vi dobbelttjekkede med Konami og den er altså god nok.

(Derudover er det sjovt nok netop på Wii-versionen, at Rock Revolution ikke fungerer sammen med de kontrollere, der bruges til Rock Band og Guitar Hero. Det er tilbage til Wiimoten og nunchucken. Vi har ikke prøvet det på Wii, men vores homies siger, at det ikke rigtigt spiller).

2

" En, to, tre, fire, Lyseksplosion! Form kroppen som et omvendt Y!"

I det mindste virker Quick Play Mode godt – ikke så megen genstridig låsen op for sange, bare vælg og gå i gang. Der går dog ikke lang tid, før man finder ud af at ”Quick” refererer til den korte tid, man orker at spilde på det. Det afgørende problem er her, at ”noderne” ikke kommer imod spilleren på den skrå (Star Wars-)måde som i de andre spil, men at de falder lodret ned, som i Tetris. Det ville være lidt okay, hvis det ikke gik så stærkt, at man ikke kan følge med. Jo, man kunne sige, at gøre spillet mere kaotisk og sjovt, men risikerer både kvalme og frustration imens.

Udover disse sorte roser virker spillet som man forventer det. Farvede ikoner vælter ned over skærmen mens din opgave er at trykke de tilsvarende knapper (eller ramme de rigtige trommer). Guitaristerne kan hygge sig med hammer-ons og pull-offs, mens trommerslagerne står for fills og rundgange. Men ligegyldigt hvilket instrument, der vælges, skal man være hårdhændet; det virker som om spillet kun reagerer på hård håndtering og solide rambukslag på trommerne. På trommerne oplevede jeg, at man skulle ramme lige i midten - og hårdt - før den registrerede slaget.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!