Remedy videre efter Alan Wake

Jobopslag taler om nyt spilprojekt til konsol.

"Remedy Entertainment, skaberne af Max Payne og Alan Wake, og en af verdens mest fremtrædende spiludviklere leder efter en Senior Producer på en ny trippel-A titel til Xbox 360."

Sådan lyder indledningen i et jobopslag hos Gamasutra, som gik online i går.

Det giver selvfølgelig anledning til at spekulere i, om der er tale om Alan Wake 2, eller om de finske udviklere har planer om et helt nyt spil efter Alan fór vild i skoven én gang for meget.

Dit gæt er lige så godt som vores. Men hvad så du helst, de lavede? Kommentarfeltet er åbent herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.