Remedy: Vi satser alt på Alan Wake

Projektet skal lykkes.

Finske Remedy har store risici forbundet med Alan Wake, der udkommer i næste uge til Xbox 360.

I en frisk kommentar til CVG fortæller udviklerens Oskari Hakkinen, at firmaets fremtid står og falder med spillets salgstal. Remedy har investeret alle sine penge i teknologien bag spillet, og kombineret med de kostbare forsinkelser, som spillet har undergået, kan dårlige salgstal betyde enden for firmaet.

Som Hakkinen selv siger, kan alle ansatte ende som pølsevognsejere i Helsinki, hvis Alan Wake ikke bliver en succes. Foreløbigt er der kun tikket anmeldelseskarakterer ind, som tyder på en rimelig, men ikke udelt begejstring for spillet. MetaCritic-gennemsnittet ligger på 85/100, mens vores engelske kolleger hos Eurogamer.net gav spillet 7/10.

Du kan læse vores anmeldelse af Alan Wake i den kommende uge.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.